Bryd tavsheden - det er din pligt

Mange, der arbejder i det offentlige, blander to ting sammen. Nemlig deres tavshedspligt og deres ytringsfrihed.

Ansatte i den offentlige forvaltning er beskyttet af Grundlovens § 77 om frihed til at ytre sig. Offentligt ansatte kan som andre mennesker blande sig i den samfundsmæssige debat og kan som udgangspunkt udtale sig frit om deres arbejde. Ytringsfriheden kan være begrænset af tavshedspligten, men tavshedspligten vil aldrig være brudt, så længe du ikke giver personfølsomme oplysninger som; navne, adresser, personnummer mv. Du må altså godt udtale dig generelt om dit arbejde, og de problematikker du støder på i det daglige arbejde. Vi skal som socialrådgivere blande os - og råbe vagt i gevær, når vi støder på undertrykkelse af de svageste i samfundet.

Ifølge Dansk Socialrådgiverforenings principerklæring, er vi faktisk forpligtiget til at blande os. For et år siden udarbejdede Dansk Socialrådgiverforening et etisk regelsæt for socialrådgivere med 4 enkeltstående værdier. Jeg nævner i denne sammenhæng én af værdierne: Social retfærdighed. Denne værdi indebærer:

”Socialrådgiveren har i kraft af sin profession et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed, både i relation til samfundet som helhed og i forhold til den enkelte borger.”

Så hvis man

”i sit arbejde med de allermest udsatte mennesker støder på social uretfærdighed, har man altså en etisk forpligtigelse til at handle herpå. Socialrådgiveren gør arbejdsgivere, politikere, myndigheder og offentligheden opmærksom på, når ressourcerne er utilstrækkelige, og når ressourcefordeling, lovgivning og social praksis virker undertrykkende, uforsvarlig eller skadelig.”

Det lyder jo rigtig fint, men hvordan forholder virkeligheden sig? Jeg oplever som offentligt ansat en indgroet angst fra ansatte i faget til at turde ytre sig. Der er opstået en intern brokkekultur over, at systemet er i forfald, at de allermest udsatte er helt uden retssikkerhed og kastes rundt, og at de ikke får, hvad de har krav på - men ytringerne når aldrig længere end til kantinen.

Enten frygter de ansatte deres næste lønningscheck - eller også er de ikke sikre på, hvad man præcist må ytre sig om - og til hvem. Der er opstået en fælles mundkurvs kultur, der ikke klæder vores fag. Specielt ikke i disse tider, hvor der skæres helt ind til benet i det offentlige. Det er jo vores pligt som socialrådgivere, at vi netop tør stille de kritiske spørgsmål i åbne rum, at vi tør sige dét, som det er - uden at skulle lulle os ind i en undskyldning om tavshedspligt.

Bryd nu tavsheden

-og tænk i stedet på vores grundlovsret til at ytre os som offentligt ansatte, og husk især vores pligt til at oplyse samfundet om: At der forgår ting, som vi som profession ikke længere kan se tavse til med. Langt flere socialrådgivere burde tænke på Deres forpligtigelse til at handle på sociale uretfærdigheder, som der gennem de sidste år nærmere er reglen end undtagelsen. Alle undersøgelser peger på flere udsættelser, færre førtidspensioner til de aller svageste, sanktioneringer, manglende behandlingstilbud til misbrugere og psykisk syge, og hjemtagelser af anbragte børn.

Og husk det nu

- og jeg siger det gerne igen, at hvis du har valgt at blive socialrådgiver, så har du også sagt ja til at påtage dig et særligt ansvar i forhold til at fremme social retfærdighed - men hvordan kan vi det, når ingen tør åbne munden, og fortælle resten af samfundet om den praksis, der føres - som er den mest undertrykkende og med den mest utilstrækkelige ressourcefordeling, der nogensinde har været praktiseret siden profession blev indført i Danmark i 1938.

Brug nu din ret til at udtale dig

- som nok er grundlovssikret, men som også er en helt naturlig del af dét fag, du har forpligtiget dig til på godt og ondt - de svage har kun din stemme.

Link til Dansk Socialrådgiver forenings principerklæring og andre relevante links:

Emneord: Puk Sabber, Social, Socialrådgiver, Tavshedspligt, Ytringsfrihed, Udsatte, Offentlig forvaltning, Dansk Socialrådgiverforening
Puk Sabber på DenOffentlige.dk Puk Sabber er uddannet socialrådgiver og journalist. Hun blogger om de mest udsatte - i et samfund, mener hun, hvor kløften mellem rig og fattig bliver mere og mere synlig i takt med, at der spares...
Aktivitet: Artikler: 24 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 28.03.13 Henrik N Mikkelsen
    Mundkurvsfølelsen er meget udbredt i den offentlige sektor

    Det er min personlige oplevelse, at mundkurvsfølelsen er meget udbredt i den offentlige sektor generelt. Det er et kæmpe problem, for det betyder, at vi står i en situation med enorm uvidenhed om hvordan det faktisk forholder sig i den offentlige sektor. Hvordan børnene og de ansatte har det i daginstitutionerne, hvordan de socialt hårdt ramte familier har det og hvordan de handicappede har det.



    Problemet er stort for demokratiet for det kan ikke fungere ordentlig med al den uvidenhed. Beslutningerne kan kun blive mere og mere skræve så længe forholdende ikke bliver ordentligt belyst.



    Problemet er komplekst, for der er mange forskellige socio-kulturelle barrierer for ytringsfriheden. Et ex. er krævet om succes og målopfyldelse på alle ledelsesniveauer - den dårlige historie har ingen plads der.




    Der bør organiseres en bred indsat for at få den kritiske viden og de personlige erfaringer til at spredes og blive en del af den almindelige offentlige debat.

  • 30.12.12 John Graversgaard
    Undskyld....jeg mente jo dig

    Undskyld....jeg mente jo dig Puk selvfølgelig, og du skal vide jeg støtter dig 100 % og der foregår så mange rævestreger i det new public management inficerede offentlige system, som trænger til at se dagens lys...især omfanget af dårlig ledelse hærger.
    Godt nytår fra John

  • 30.12.12 Puk
    Hej John, Tak for din

    Hej John, Tak for din kommentar. Med fare for at hænge mig selv ud - spørger jeg ydmygt: Hvem er Sus?
    Bedtse hilsner fra Puk

  • 29.12.12 martensen
    Flot - hvordan kommer du videre..

    Du har helt ret i, at borgere ikke får den hjælp de med rette bør have. Det viser de mange daglige opråb fra borgere, det viser sagerne i ankestyrelsen, det viser praksis i kommuner og myndigheder.
    Jeg tænker så på, hvad du - og dine kolleger - kan gøre, for at komme på omgangshøjde med loven. Og dette mål vil jeg meget gerne støtte dig og andre i, for det er helt hen i vejret at vi har en lovgivning, der i det store hele bare er til pynt. Det kan vi ikke leve med i et velfungerende demokrati.
    At gøre opmærksom på forholdene er en vej - og måske første spæde skridt. For forude - på den korte bane - venter nogle forhindringer som f.eks. den nyvalgte næstformand Niels Christian Barkholt giver udtryk for:
    Hvis socialrådgiverne ikke indgår med et åbent sind, hvor kommunens økonomi ikke medtages i løsningerne, er socialrådgivernes tid snart forbi i kommunerne. Så vil socialrådgiverne blive erstattet af medarbejdergrupper, der er knap så faste i flæsket.
    Den netop afgåede formand Bettina Post er mere loyal overfor lovgivningen. Efter hun er stoppet har hun fremført synspunktet, at man skal have lovgivningen indrettet, så den virker - hvad den vil gøre, såfremt loven indrettes efter den økonomiske formåen. Dette synspunkt kan jeg også støtte.
    Men - den politiske ledelse i Dansk Socialrådgiverforening er nu en gang ikke mere Bettina Post men Niels Christian Barkholt, hvorfor jeg ikke tror på, at din og dine kollegers harme over tingenes tilstand vil få støtte fra din egen forening.
    Så - alt andet lige, er det meget op ad bakke.
    Jeg kan se, at flere og flere ledere og arbejdspladser begynder at tage loven i deres egen hånd, hvor de "lyver" over for deres arbejdsgiver, f.eks. kommunen.
    At de siger et, men gør noget andet.
    På den korte bane kan jeg godt se en idé i det.

  • 26.12.12 John Graversgaard
    Solidaritet som fagpolitisk strategi

    Socialrådgivere udsættes for et vedvarende pres som sigter på at nedbryde deres sympati og empati med mennesker som udstødes af arbejdsmarkedet...kun ved at fastholde solidariteten med samfundets svageste og sige fra overfor system-undertrykkelsen kan socialrådgivere fastholde selvrespekten og solidariteten.
    Derfor er det vigtigt som Sus så klart siger det, at støtte de som siger fra og bruger deres ytringsfrihed.
    Læs mere på www.arbejderakademiker.dk om arbejsmiljø og solidaritet som fagpolitisk strategi.

  • 26.12.12 John Graversgaard
    Solidaritet som fagpolitisk strategi

    Socialrådgivere udsættes for et vedvarende pres som sigter på at nedbryde deres sympati og empati med mennesker som udstødes af arbejdsmarkedet...kun ved at fastholde solidariteten med samfundets svageste og sige fra overfor system-undertrykkelsen kan socialrådgivere fastholde selvrespekten og solidariteten.
    Derfor er det vigtigt som Sus så klart siger det, at støtte de som siger fra og bruger deres ytringsfrihed.
    Læs mere på www.arbejderakademiker.dk om arbejsmiljø og solidaritet som fagpolitisk strategi.

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også