Er man fattig, hvis man ikke kan købe mad?

Med den nye reform om kontanthjælp, der ventes fremsat i marts 2013, er det allerede luftet, at grænsen for laveste ydelse hæves til 30 år, så alle under 30 år i fremtiden vil modtage 6680 kr. før skat. Efter skat svarer det normalvist til en udbetaling på godt 4000 kr. Er man fattig, hvis man skal leve for 4000 kr., før noget som helst er betalt?

Lad os forsøge at gøre regnestykket op på en helt almindelig kontanthjælpsmodtager som lever på et minimumsgrundlag - og udfra et budget, hvor kommunen har fastsat regler for, hvad der accepteres som faste udgifter - disse ser normalvist sådan ud:

Udgifter:

Husleje inkl. varme: 3500 kr.

El: 350  kr.

Kost: 1500  kr.

Telefon taletid: 200  kr.

I alt: 5550  kr.

 

Indtægter:

Kontanthjælp: ca. 4000 kr.

Boligsikring: ca.   485 kr.

I alt: 4485 kr.

Underskud pr. måned: 1065 Kr.

 

Hvis man så tager et normalt budget for en enlig, der lever på et minimums eksistensgrundlag i dagens Danmark, ser det følgende ud:

 

Udgifter:

Husleje inkl. varme: 4500 kr.

El: 400  kr.

Licens: 200 kr.

Net/telefon: 500 kr.

Forsikring: 250 kr.

Offentlig transport: 335 kr.

Kost: 1500 kr.

Tøj: 300 kr.

Evt. gæld: 500 kr.

I alt: 8485 kr.

 

Denne udgift svarer nogenlunde til Forbrugerstyrelsen anbefaling i forhold til leveomkostninger til enlige. Denne ligger på 9.000 kr. mdr. netto. 

Man får ved ovenstående huslejeudgift en lidt højre boligsikring - dog ikke mere en ca. 200 kr. Hvilket giver en samlet indtægt på ca. 4685 kr. netto mdr. at leve for, før noget som helst er betalt.

Hvis man går ud fra ovenstående, kan man regne ud, at man får under 4000 kr. fra det, man normaltvist vil sige, at en person kan klare sig for. Og udgifterne er sat efter helt basale udgifter - og dertil også sat lavt, da de fleste huslejeudgifter ikke løber sig under 5000 kr. for en 1-2 værelses lejebolig med varme.

Er man fattig, hvis man har minus 4000 kroner fra det, en voksen normaltvist kan leve for?

Ovenstående eksempel er blot vist ud fra, at kontanthjælpsmodtageren har bolig, men mange er også hjemløse, hvilket er langt dyrere, da livet på gaden er kompliceret af, at man ikke kan planlægge måltider, indkøb mv. Når man i en længere periode - over et år - har levet på denne måde - og ikke kunne få arbejde, begynder alt at snævre til. Netværket forsvinder, der er ikke længere en sofa at sove på, man spiser dårlig mad og begynder at begå kriminalitet for at skaffe sig til dagen og vejen.

En udersøgelse fortaget af  AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 20. december 2012, viser, at der i gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er i alt 39.100 personer under 30 år, og at gruppen har været på kontanthjælp i over et år eller mere. Det vil altså sige, at der på nuværende tidspunkt lever næsten 40.000 mennesker på en ydelse, hvor de i en længere periode har skulle leve for ovenstående illustrerede budget.

Fattigdomsdebatten er kørt af sporet  - i stedet for at bruge eksempler på forsørgertakster, (som kun udgør 8000 personer) mener jeg, at man ved at tage den gængse kontanthjælpsmodtager sagtens kan illustrere, hvad det vil sige at være fattig på en kontanthjælp, når man slet ikke har råd til de mest basale udgifter som mad, tøj og husleje.

Med de kommende reformer vil endnu flere mennesker blive ramt af ekstrem fattigdom, hvor det udelukkende handler om at overleve. Resultatet kender vi. Det hedder mere kriminalitet. Og hvis man rent samfundsøkonomisk skal se det i et større perspektiv – er det langt mere omkostningsfyldt at have en afsoner til at fylde i et fængsel. Det koster nemlig 33.000 kr. mdr. i et åbent fængsel. I fængslet - under afsoning - er mulighederne ikke mange i forhold til at opkvalificere sig på en kommende karriere efter endt afsoning med udsigt til endnu en omgang på kontanthjælp. Mange afsonere vender efter kort tid tilbage til fængslet, da kriminaliteten bliver den eneste mulighed for at overleve.

Hvis vi skal bryde den stigende kurve med unge på varig kontanthjælp, bør man tænke længere end den nemme fix-løsning, der oftest er pisk og straf. Eller som Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs udtrykker det om forslaget til at nedsætte kontanthjælpsydelsen til alle under 30 år: ”Vil du have en julegave, eller vil du ikke have en julegave?” - I stedet bør man sige: Vi har en julegave til dig - hvis du ikke kan bruge den, er der bon med, så den kan byttes til en, du kan bruge til noget videre i livet.

Den kommende "julegave" - om at nedsætte ydelsen til alle under 30 år - vil blot skubbe endnu flere unge mennesker helt derud, hvor kriminalitet bliver den sidste løsning, og hvor fængslet bliver pausen fra det hårde liv på gaden. Er det sådan en samfundsudvikling vi vil have?

Relevante links:

Link til AE´s analyse om ungdomsledighed og marginalisering:
www.jyllands-posten.dk/premium/dokumentation/article4956717.ece/BINARY/Krisen+har+skubbet+flere+unge+ud+p%C3%A5+kanten+af+arbejdsmarkedet.pdf

Link til artikel på DR om kommende reformer:
www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2012/11/13/1113061544.htm?WBCMODE=%EF%BF%BD%22+onmouseover%3Dprompt(976510)+%2F%2F

Link til Kriminalforsorgen om fakta om afsoning:
www.kriminalforsorgen.dk/Spørgsmål-om-Kriminalforsorgen-245.aspx#FAQ47

Seneste rapport fra Casa:
http://casa-analyse.dk/files/rapporter-social-arbejdsmarked/2012/socialaarsrapport2012
 

Emneord: Puk Sabber, Social, Socialrådgiver, Kontanthjælp, Kontanthjælpsmodtager, Boligsikring, Fattigdom
Puk Sabber på DenOffentlige.dk Puk Sabber er uddannet socialrådgiver og journalist. Hun blogger om de mest udsatte - i et samfund, mener hun, hvor kløften mellem rig og fattig bliver mere og mere synlig i takt med, at der spares...
Aktivitet: Artikler: 24 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 03.01.13 Puk Brysch
    Jeg ville ønske man kunne

    Jeg ville ønske man kunne sætte et foto ind, da jeg idag har taget et foto af en udbetaling fra DEC 12 fra en kontanthjælpsmodtager under 25 år. Hun får udbetalt 4.559 - jeg kan jo kun forholde mig til virkeligheden - og mange af dem under 25 år får altså ikke udbetalt mere. Om det er fradrag, skat osv der udregner forkert kan jeg ikke vide. Jeg ser blot virkeligheden i praksis. Og virkeligheden er altså, at de fleeste på denne ydelse ikke har mere at leve for. Sorry to say. Og jeg er da godt klar over, at der en magen, når man sætter et sådan eksempel op - selvfølgelig er der det. Man vil aldrig kunne nå frem til et ensartet budget eller udbetaling. Såfremt der er mulighed for at uploade det, vil jeg gerne gøre det, så folk der aldrig har set en sådan udbetaling før, får mulighed for det. mvh Puk

  • 03.01.13 Frank Olesen
    dvs. Puks regnestykke skal se

    dvs. Puks regnestykke skal se sådan her ud:

    Husleje
    incl. varme 3500 Kr.
    El 350 Kr.
    kost 1500 Kr.
    telefon taletid 200 Kr.
    I alt: 5550 Kr.


    kontanthjælp 5547
    Boligsikring 485
    I alt 6032

    Overskud pr. måned 482 kr

  • 02.01.13 Guest
    En person der modtager 6680

    En person der modtager 6680 kr. om måneden i overførselsindkomst kommer med 2013 skattereglerne til at betale 1133 kr. om måneden i skat hvis de bor i Københavns Kommune (og ikke er medlem af folkekirken, hvis man er medlem løber det op i ca. 25 kr. mere om måneden).

    Det vil sige at der er 5547 kr. om måneden tilbage efter skat.

    I kan selv regne efter her:
    http://tax.dk/beregn/skat13.htm

  • 02.01.13 Frank Olesen
    Du har ikke nævnt hvordan man

    Du har ikke nævnt hvordan man kan fratages sit personfradrag?

    Hvorfor kan du ikke lave et eksempel med faktiske udbetalinger?

    Altså det kan jo ikke være så vanskeligt at finde tallene på hvad man FÅR i kontanthjælp, boligsikring osv. Disse tal kan vel ikke variere ret meget?

    Hvis det holder vand at man har sit personfradrag er det vel en smal sag at beregne hvor meget der bliver udbetalt, INDEN der bliver fratrukket evt. gæld, bøder osv....


  • 02.01.13 Puk
    Hej Frank, Som tidligre

    Hej Frank,
    Som tidligre nævnt, kan man ikke måle faktiske udbetalinger, da disse er forskellige afhængig af bosted og fradrag. Det eksempel jeg opstiller er skam et fra den virkelige verden, og jeg har set dem, der fik mindre udbetalt. Og jo, gæld er altså en del af virkeligheden for disse mennesker. Heldigvis kan nogle af dem få noget af det eftergivet til det offentlige, hvis de vel at mærke har overskud til at søge om eftergivelse. dette gælder dog ikke sagsomkostninger. for at svare dig på det sidste, så mener jeg bestemt ikke, at man som samfund bare skal sætte taksterne op, hvis man har gæld. Jeg mner bare heller ikke, at det hjælper at sætte dem ned, for som jeg nævner i indlægget, så peger alt på, at en alternativ måde at forsørge sig selv på er et liv uden for det vi kender som samfundet. De her mennesker ender på gaden - der hvor mange allerede er endt, da de ikke kunne følge med. Så gæld spiller faktisk en vigtig rolle og nej, man skal sætte taksterne, så man kan leve for dem. mvh Puk

  • 02.01.13 Frank Olesen
    Hej Puk, Du skriver: "Vi kan

    Hej Puk,

    Du skriver:
    "Vi kan blive enige om, at der er et personfradrag, men man kan som udgangpunkt ikke gå udfra, at alle får de 42.000 kr årligt."

    - Hvilke personer er det der ikke har personfradrag? det er da såvidt jeg ved ikke noget man kan fratages?

    "har de fleste udsatte kontanthjælpsmodtagere gæld til det offentlige..."
    - jamen det ændrer jo ikke på hvad de får udbetalt i ydelser?
    Mener du at de offentlig ydelser skal sættes op så det offentlig altså på den måde betaler deres egen gæld? eller hva mener du ?

    Du skriver også at der f.eks trækkes gæld til bank...Jamen hvad i alverden er din pointe med det ? At jo mere gæld
    man har, jo mere skal man ha i offentlig ydelse?

    Du argumenterer jo for at folk der modtager offentlige ydelser overhovedet ikke skal stå til ansvar for deres egne dispositioner og handlinger, og det fatter jeg simpelthen ikke hvordan du som socialrådgiver kan mene??

    Jeg håber virkelig du underbygger dit indlæg med nogle beregninger der er baseret på hvad folk får udbetalt i offentlige ydelser, istedet for at mudre debatten med tal der inkludere gammel gæld, ingen personfradrag og bøder fratrukket for lovovertrædelser....

  • 02.01.13 Puk
    Min erfaring med de mest

    Min erfaring med de mest udsatte - i forhold til at sætte dem stolen for døren er desværre i god. Mht.medicinudgifter kan dem der har kroniske lidelser få tilskud. Men det er rigtigt, at der ofte er udgifter til medicin(og stoffer!!!) Men jeg ved snart ikke hvad man skal gøre ved så mange mennesker, der hænger på kanten. Jeg tor bare ikke løsningen, er, at gøre dem endnu fattigere end de i forvejen er. Måske relevant misbrugsbehandling, flere botræningssteder, som man desværre de sidste år har lukket, og langssom udslusning via efterbehandling. Men det koster alt sammen - det er rimeligt håbløst det hele.

  • 02.01.13 Guest
    Helt enig, er der andre

    Helt enig, er der andre problemer må der støtte til for at afhjælpe dem. Det gør så beregningerne sværere, da den støtte man skal modtage vil variere mellem personerne der er berørt.

    Man kunne også forestille sig at uddannelsesforløb kunne integreres i den støtte, vel at mærke også uden at man levede op til de forskellige krav om ECTS point for at være studerende. En måde at løbe folk i gang på. Ser nu heller ikke medicinudgifter i det opstillede budget.

    Min erfaring siger mig desværre at ikke alle kommer i gang af sig selv, ikke førend stolen stilles dem for døren. Bagefter, når det viste sig at de kunne klare springet, er de fleste glade for at de gjorde det.

  • 02.01.13 Puk
    Hej, jo selvfølgelig er det

    Hej, jo selvfølgelig er det relevant at tage en uddannelse. det er det vel altid. Jeg omtaler i dette indlæg de 39.000 ikke arb.markedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige dem, der på grund af deres sociale eller helbredsmæssige situation ikke kan komme i arbejde eller udd. Mange i denne gruppe er misbrugere, psykisk syge eller på anden vis handicappet. Jeg er helt enig med dig i, at hvis man ikke har problemer udover ledighed, der skal man tage en uddannelse eller arbejde(hvis det var der) og bidrage med ens evner - men det tror jeg nu også man helt automatisk vil gøre, hvis man har muligheden for det. Bedste hilsner fra Puk

  • 02.01.13 Guest
    Hvis man er 28 år og på

    Hvis man er 28 år og på kontanthjælp. Er det så ikke relevant at tage en uddannelse, så man kan bidrage til samfundet på lidt længere sigt? Jo, det er da det eneste fornuftige hvis ens nuværende kompetencer ikke kan skaffe en et job.

    Hvis man er 28 år og ikke har børn. Kan man så ikke bo på værelse? Jo, så er huslejen inkl el og varme ikke 5.000 kr men 2000-2500 kr.

    Noget andet er at du er nødt til at tage boligsikring med i din opgørelse.

    Vil man ikke bo på et værelse må man lade være med at bo i Kbh eller Århus, så kan man godt få en 1-værelses til under 3.000 kr.

    Sætter duy huslejen så man bor efter ens indtægt, og regner du med det korrekte personfradrag og husker boligsikring, så går stykket faktisk op.

    At det ikke er det fede liv for en 28 årig har jeg ikke ondt af, det kan ikke være meningen.

    Trusler om voold siger du? OK, bare jeg ved at det er derfor vi betaler skat, fordi vi er bange for at få tæsk og blive bestjålet, ikke fordi vi finder det rimeligt. Synes det er en uheldig argumentation du påbegynder der, for min konklusion på en trussel er ikke at betale og gætter på at mange andre tænker lige så.

    Det interessante spørgsmål her er reelt ikke om man kan leve for KH når man er under 30 år. Nej, det relevante er om vi får indrettet systemet så man har incitament til at komme videre med sit liv - også for klientens skyld, så han kan blive mere end en klient.

  • 02.01.13 Puk
    Vi kan blive enige om, at

    Vi kan blive enige om, at såfremt man kan få boligsikring, kan denne tages med. Det er langt fra alle, der kan få det. Og boligsikring vil jeg gerne slå fast ikke er en del af kontanthjælpen, men en ydelse alle kan få.

    Vi kan blive enige om, at der er et personfradrag, men man kan som udgangpunkt ikke gå udfra, at alle får de 42.000 kr årligt.

    Kontanthjælpen er meget svær at sidestille, da den er individuel og afhænig af hvor du bor i landet, kommune, skattefradrag mv. Men hvis vi går udfra dit regnestykke - og det er fint, må man tage udgangspunkt i den egentlige kontanthjælpstakst.

    Og som du rigtig nok skiver, vil den for en person med højt personfradrag være på 5400 kr ialt til udbetaling - som jeg oplyser, har de fleste udsatte kontanthjælpsmodtagere gæld til det offentlige iform af sagsomkostninger, bøder til politi, DSB mv, hvor der helt automatisk ved lov er bestemt, at man kan trække 400 mdr. Når jeg skriver øvrig gæld er det udover den offentlige som automatisk trækkes - til fx bank mv. Det giver en udbetaling ved højst personlige fradrag 5000 kr. Og jeg har som sagt set udbetalinger på ungetaksten på ned til ca. 4000-4.300 kr. Om det er 4-5.000 kr, så er det ikke mange penge at skulle forsørge sig selv på i dagens Danmark - og det er langt under de oficielle anbefalinger. Vi ved selv, hvad det koster, at købe, mælk, brød, gulerødder og pålæg i Netto. Og hvad en husleje koster. Det er altid på usikker grund at bevæge sig ind i budgetter og indtægt/udgift. Disse eksempler er altid med risiko for plus eller minus. Tak for dit indlæg. Det er godt at få sat faktiske tal på de her ydelser, så man kan forholde sig til, hvad mennesker skal lave for efter skat på de her ekstremt lave beløb. For uanset hvad, så er den gennetsnitlige udbetaling på 4.-5000 kr brutto ikke mange penge, når alt skal betales derfra.

  • 02.01.13 Guest
    Hej Puk vil du ikke mene at

    Hej Puk
    vil du ikke mene at nedenstående er nogenlunde korrekt?

    kontant hjælp 6680
    personfradrag 3500
    skat 1272
    udbetalt 5408
    boligsikring 500

    i alt 5908

    Altså plus minus 2-300 ?

  • 02.01.13 Puk
    Hej Frank. Hvis du mener, man

    Hej Frank. Hvis du mener, man har udbetalt 6000 plus på en ungetakst, ser jeg meget gerne det regnestykke med faktiske tal - det ville være interessant :o) Og jeg sætter skam ikke noget ind, der passer til min virkelighed. Det er faktisk sådan mange mennekser lever på en fattigdomsydelse. Det ville du også vide, hvis du kendte en, der modtog en sådan ydelse. Bedste hilsner fra Puk

  • 02.01.13 frank
    Det kan jo ikke nytte noget

    Det kan jo ikke nytte noget at du selv finder på den virkelighed der passer til din tankegang. Personfradrag er noget alle har. Punktum. gammel gæld modregner du også, det kan man da ikke. Så det rigtige beløb er altså Nærmere over 6000 Plus Tillæg.

  • 02.01.13 frank
    Det kan jo ikke nytte noget

    Det kan jo ikke nytte noget at du selv finder på den virkelighed der passer til din tankegang. Personfradrag er noget alle har. Punktum. gammel gæld modregner du også, det kan man da ikke. Så det rigtige beløb er altså Nærmere over 6000 Plus Tillæg.

  • 02.01.13 Puk
    Hej Birgitte, Tak for dit

    Hej Birgitte, Tak for dit indlæg. Virkeligheden ser altid anderledes ud, når man selv bliver en del af den, og finder ud af hvad det i virkeligheden vil sige, at skulle leve af luft.

    Jeg håber, du klarer dig igennem. Det er svært at skulle efterleve aktivering, arbejdsprøvning eller virksomhedspraktik med så lang en transporttid - og samtidig være syg. Jeg håber, du får transportgodtgørelse. Mvh Puk

  • 02.01.13 Puk
    Du har ret i, at man

    Du har ret i, at man selvfølgelig har et personligt fradrag. Dette er meget forskelligt. Fælles for mange i denne gruppe, er, at det ikke er særligt højt. dertil kommer, at de fleste får tilbageholdt 400 kr fra SKAT- inddrivelse pga offentlig gæld. Det kan godt være, at jeg har sat baren for lavt, men jeg kan kun tale udfra de udbetalinger, som jeg har set - de er jo, som du gør opmærksom på, meget forskellige, og derfor var det også med fare for, at det var et usikkert budget, hvilket jeg også gør opmærksom på ved at skrive ca. hele vejen igennem. Regnestykket var blot ment som en illustration på, hvordan det kan se ud for dem der har mindst. Dog mener jeg ikke, at 1000 kr mere gør en væstentlig forskel, når man allerede er i så stort et undeskud. Tillader mig lige at Linke lige til et debatindlæg i Politiken, hvor et budget for en ung kontanthjælpsmodtager fremgår: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1573536/kontanthjaelp-nedsaettes/

  • 02.01.13 Guest
    indtægter sat for lavt...

    Når man får 6680 i kontant hjælp
    har men vel stadigt som minimum et personfradrag dvs.man får ca. 5450 udbetalt + boligsikring.
    og Ikke 4000,-

  • 02.01.13 Birgitte T. Nielsen
    Er man fattig hvis man ikke kan købe mad

    Ja, man er fattig når der ikke er råd til mad... lad os slå det fast.
    De sociale ydelser - det værende sig sygedag-penge, kontanthjælp, hjælp til handicappe, førtidspensionister og pensionister rækker ikke langt.

    Er man så uheldig ufrivilligt (og det er det vel altid) at komme på offentlig forsørgelse, må man ikke eje noget af værdi. Man må have max 10.000 stående kontant i banken. Har man fx. en bil eller et hus skal den sælges - og værdien spises op,inden man opnår en ydelse.
    Særdeles upraktisk når man bor på landet, er på sygedagpenge, og sendes i aktivering 50 km fra bopælen, og altså ikke har en bil. Transporttid for mig vil være ca. 4,5 timer om dagen.

    Har jo i dag hørt Helles nytårstale, her er al håb slukket for bedre tider.

    Der til kommer, at hvis man er i et forhold, så rammes man også af den gensidige forsørgelsespligt, dette er et lævn fra en lov fra 1926 - er det mon ikke på tide at kigge på den og få den moderniseret.

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 28.05.18 Velfærd
    22.700 færre i kontanthjælpssystemet

    Antallet af kontanthjælpsmodtagere, modtagere af integrationsydelse samt uddannelseshjælp fortsætter faldet. Fra april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen trådte i kraft, og til februar 2018, blev der 22.700 fuldtidspersoner færre på kontanthjælp, når der tages højde for sæsonudsving.

  • 15.11.17 Velfærd
    Detailkæde tager ansvar i socialkrisen: Vil formidle 250.000 gratis måltider

    I november måned søsætter Danmarks største dagligvarekæde Netto sammen med FødevareBanken, et ambitiøst projekt om at indsamle midler til 250.000 gratis måltider målrettet socialt udsatte i Danmark.

  • 13.06.17 Politik
    Vi har et fattigdomsproblem i Europa – ikke et romaproblem

    Vi kan hverken straffe eller stresse udenlandske hjemløse til at holde sig væk. Lad os samarbejde om løsninger i stedet for.

  • 06.10.16 Bæredygtighed
    Verdensbanken justerer tal for fattigdomsgrænse

    Antallet af fattige falder hurtigere end nogensinde. På få år anslår Verdensbanken at antallet er faldet med 200 millioner mennesker på verdensplan. Læs bankens notat om udviklingen, som også omfatter justering af fattigdomsgrænsen, her.

  • 15.06.15 Velfærd
    En fattig barndom, et sværere voksenliv

    Børn, der er vokset op i økonomiske trængte familier, klarer sig dårligere i voksenlivet på en række områder: De uddanner sig mindre, tjener mindre, de er oftere arbejdsløse og flere af dem får førtidspension end børn fra mere velstillede familier. Det viser en ny rapport fra SFI, som dog også dokumenterer, at børnene relativt set tjener mere end deres forældre.