Noget om velfærdsteknologiske succeser

Der er ingen tvivl om, at Daintel er et skoleeksempel på, hvordan det kan lade sig gøre, at skabe en succesfuld velfærdsteknologisk virksomhed, som kan måles på Mikkel Hemmingsens tre bundlinjer: effektivitet, vækst og livskvalitet. 

Af Troels Bierman Mortensen, Daintel 

I sit blogindlæg giver Regionsdirektør i Region Syddanmark, Mikkel Hemmingsen, et bud på hvordan regionen kan styrke de tre bundlinjer: effektivitet, vækst og livskvalitet gennem målrettet fokus på velfærdsteknologi. Daintel er et rigtig godt eksempel på en velfærdsteknologisk virksomhed, hvis succes kan måles på alle tre bundlinjer. Og hvor et godt samarbejde med den offentlige sektor i form af hospitaler og de danske regioner har lagt grunden til succesen.

Daintel laver IT løsninger til de hospitalsafdelinger, der behandler kritisk syge patienter som fx intensivafdelinger. Mere end halvdelen af alle danske intensivpatienter behandles i Daintels IT system CIS, der i 2012 vandt prisen EUs bedste E-Sundheds løsning

Omsætningen er vokset fra 3 til 20mDKK på 2 år og antallet af medarbejdere fra 6 til 30. Daintel i gang med at lægge grunden til et dansk velfærdsteknologisk eksporteventyr. Daintel vandt i juni i år DRs Væxtfaktor.

Hvordan forklarer man denne succes?

Noget om brugerdreven innovation

Hvordan får man 20 læger og 20 sygeplejersker fra 15 forskellige hospitaler til at enes om ITsystemer?

Enhver person med kendskab til IT og læger og sygeplejersker, vil mene at det lyder som galskab. Alligevel er lige præcis dette en kilde til Daintels succes.

Det er almindelig kendt, at innovation udspringer af begrænsninger. For Daintels vedkommende, var udfordringen, at selskabet ikke havde råd til at ansætte læger og sygeplejersker som rådgivere. Derfor måtte de to grundlæggere tilbringe uger på intensivafdelingerne. Senere blev løsningen af invitere læger og sygeplejersker fra hver afdeling til kvartalsvise møder, hvor brugerne drøfter og prioritere forslag til forbedret brugervenlighed og forbedret fagligt indhold. Midlet var at sige: alle de ønsker som I kan enes om og som I kan prioritere, får i løbende implementeret uden at det koster jer én ekstra krone. Jeg skulle hilse og sige, at det er noget der kan motivere til forhandling og konsensus. Dét og så dét at tale til folks faglighed. Medical advisory Board var fra starten tiltænkt ikke som en IT brugergruppe, men som et forum hvor man drøfter hvordan IT kan understøtte kliniske faglighed.

Når jeg nævner dette, er det ikke for at fremhæve Daintels succes, men for at sige: denne model er tilgængelig for alle. Hvis to ikke lægefaglige personer kan udvikle et brugervenligt system til læger og sygeplejersker uden at have råd til at ansætte en eneste læge eller sygeplejerske, så kan det også lade sig gøre for andre selskaber.

Noget om offentlig privat samarbejde

Nu er der jo ingen læger og sygeplejersker, der får lov til at indgå i tæt brugerdreven innovation uden godkendelse ovenfra. En væsentligt del af æren for Daintels tidlige succes må rettelig gå til en fremsynet ledelse på intensivafdelingen på specielt Odense Universitets Hospital. Villigheden til at stille medarbejdere til rådighed til udvikling af et klinisk IT system er altafgørende. Og i endnu højere grad: tilstedeværelsen af engagerede medarbejdere, som ønsker at deltage. Det sidste er nu slet ikke så overraskende, som det måtte lyde for nogen. Det er vores erfaring i Daintel, at hvis man tager udgangspunkt i brugerens behov og sætter faglighed i højsædet så vil der altid være mange medarbejdere, der bruger både arbejdstid og fritid på at lave et produkt som CIS.

Noget om offentligt indkøb

Ligesom utilfredse læger og sygeplejersker ikke behøver at betyde kommerciel fiasko i IT verdenen, så behøver glade læger og sygeplejersker heller ikke at betyder kommerciel succes. De første 5 år var i høj grad fra hånden til munden for Daintel. Små kontrakter med enkelte afdelinger, ofte drevet af et tæt samarbejde med en eller flere overlæger og –sygeplejersker.

Dette er måske nok til at skabe en fin lille nicheforretning. Men aldrig nok til at nå det mål som Patrick Hulsen stillede i udsigt på TV i Væxtfaktor: at blive den næste Novo Nordisk indenfor Sundheds IT.

Det der gjorde forskellen for Daintel var, at Region Syddanmark besluttede sig for at købe en licens til alle Daintels produkter til samtlige intensivafdelinger i hele regionen. Med ét gik Daintel fra kontrakter på ½ - 1mDKK til en kontrakt med en samlet værdi på mere end 20mDKK. Takket være denne aftale fik Daintel kommercielt kritisk masse og kunne nu starte ekspansionen fra 5 til 30 medarbejdere på et tidspunkt hvor hverken banker eller investorer ville finansiere selskabet som Daintel. Daintel er med andre ord et fantastisk godt eksempel hvilken gavn det offentlige kan gøre som strategisk indkøber.

Hvorfor et CIS så fantastisk et produkt. Se, dét skal jeg næppe udtale mig om som kommerciel direktør. Men, hvis man ser på tallene, så kan vi se at afdelinger, som bruger løsningen, har mere end halveret fejlmedicineringen, reduceret udgiften til medicin og øget kvaliteten af det kliniske arbejde.

Der er ingen tvivl om, at Daintel er et skoleeksempel på, hvordan det kan lade sig gøre, at skabe en succesfuld velfærdsteknologisk virksomhed, som kan måles på Mikkel Hemmingsens tre bundlinjer: effektivitet, vækst og livskvalitet. Effektivitet i form af mere målrettet og kosteffektiv behandlingsindsats, vækst i form af skabelse af arbejdspladser og eksportindtægter og livskvalitet i form af bedre og mere sikker behandling af kritisk syge patienter.

Men, vær lige opmærksom på følgende: ligesom i eventyret lille Claus og store Claus er der altid risiko for en logisk fejlslutning. Bare fordi lille Claus kan sælge sin døde bedstemor til apotekeren, er det ikke sikkert at store Claus kan tjene penge på at slå sin bedstemor ihjel og herefter prøve på at sælge hende. Det er med andre ord ikke sikkert, at det der virker for Daintel, nødvendigvis vil kunne skabe andre velfærdsteknologiske succeser.

Stafetten går til...

Jeg vil derfor gerne give stafetten videre til Henrik Kagenow fra Welfare Tech. Han er velplaceret til at give et bud på, hvad der rent faktisk virker, hvad man kan anbefale, hvad den offentlige og den private sektor i samspil gør, for at skabe flere velfærdsteknologiske løsninger der forbedrer effektiviteten, livskvaliteten og skaber vækst i Danmark.

 

Emneord: Velfærdsteknologi, Henrik Kagenow, Welfare Tech, Mikkel Hemmingsen, Region Syddanmark, Daintel, Troels Bierman Mortensen
Hospitals-stafetten på DenOffentlige.dk Nutidens og fremtidens hospitaler nærmes fra alle vinkler i Hospitals-stafetten. Fra velfærdsteknologi, OPI, sygehusbyggeri og politisk opbakning til effektivitet, vækst og livskvalitet. ...
Aktivitet: Artikler: 19 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også