Øget kvalitet og patientsikkerhed kan være løsningen på sundhedsvæsenets ressourceproblemer

En af de største hospitalsmæssige udfordringer er et opgør med forestillingen om, at man intet kan gøre ved blandt andet hospitalsinfektioner, skriver sekretariatsleder Beth Lilja i Hospitals-stafetten, og peger på, at vi skal lære af udlandet og øge fokus på hospitalernes kvalitet.

Af Beth Lilja Sekretariatschef, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Det er til gavn for patienterne, hvis sundhedsvæsenet er i stand til at forebygge infektioner, tryksår og alle andre utilsigtede hændelser. Men vil det være økonomisk rentabelt at foretage den investering, der skal til for at hæve kvaliteten og sikkerheden og hermed undgå de utilsigtede hændelser? Og hvad skal der i det hele taget til, for at det kan lade sig gøre, spørger Sophie Hæstorp Andersen i blogstafetten.

Måske kan jeg starte med at give et par eksempler på, hvordan nogle af vores nabolande forsøger at håndtere problemstillingen.

I England forsøger man at bremse væksten i udgifterne til sundhedsvæsenet, og det betyder, at væksten skal holdes på 1,4 %. Det svarer reelt til, at der inden 2014 skal kapitaliseres en effektivitetsgevinst svarende til 20 milliarder pund, hovedsagelig pga. udviklingen i befolkningens sammensætning og hermed i behovet for sundhedsydelser. Den udfordring har man valgt at tage fat på primært ved sætte ind på at hæve kvaliteten af sundhedsydelserne.

Forbedringsmaskine i England

I overført betydning bygger man en såkaldt massiv forbedringsmaskine. Det er en maskine med syv håndtag, hvor omdrejningspunktet er en lang række kliniske initiativer, der alle er dokumenteret i en eller anden grad og samtidig er karakteriseret ved god økonomisk fornuft.

De kliniske initiativer omfatter fx: Reduktion i antallet af tryksår, både dem der opstår på hospitalet og dem, der opstår i primærsektoren. 50 % reduktion i urinvejsinfektioner i forbindelse med urinvejskatetre, samt 25 % reduktion i patientfald.

Herudover er der initiativer, der skal sikre, at kroniske patienter i højere grad selv kan håndtere deres tilstand samt et redesign af visitationssystemerne, således at patienter primært behandles på det rigtige niveau. Herved regner man med at kunne opnå en reduktion på 10 % i skadestuebesøg, akutte indlæggelser og en tilsvarende reduktion i ambulancetransporter mv.

Mere viden om kvaliteten i Skotland

I Skotland har man en udfordring, der ligner den engelske, da man også her har valgt at satse på, at en stor del af løsningen af det økonomiske problem skal findes i at hæve sikkerheden og kvaliteten af behandlingerne.

Man mener således, at der er mere viden om, hvordan man hæver kvaliteten, end hvordan man reducerer omkostningerne i sundhedsvæsenet. Den skotske model bygger som den engelske på en lang række kliniske initiativer, men tilgangen til at gennemføre dem er noget anderledes. Hvor det enkelte hospital eller trust i England selv afgør, hvordan de vil gennemføre forandringerne er der i Skotland en mere centralistisk tilgang til, hvilke og hvordan forbedringerne gennemføres.

Hold fokus på kliniske processer

Om det ud fra en økonomisk betragtning kan betale sig at investere i øget kvalitet og sikkerhed, kommer an på hvilken sikkerheds- eller kvalitetsforbedring, der er tale om. Det gælder om at identificere de kliniske processer, hvor man på en og samme tid kan hæve kvalitet og sikkerhed og reducere omkostningerne eller kapitalisere gevinsten ved at gøre det bedre.

Hvis jeg skal komme på nogle umiddelbare bud på, hvilke kliniske initiativer, der falder indenfor den kategori, vil det være:

Accelereret kirurgi giver god kvalitet i form af få komplikationer og færre genindlæggelser og er samtidig mindre udgiftskrævende end konventionel behandling. Selvom accelereret kirurgi er kendt og benyttes på en lang række afdelinger, er der stadig plads til en langt mere udbredt brug.

Håndhygiejne er også foreslået som et område, der er god økonomi i at forbedre. Tryksår kan elimineres og er ekstremt ressourcekrævende at behandle. Ikke kun i hospitalsvæsenet men også i det kommunale sundhedsvæsen. Hertil kommer, at det er muligt at forebygge en lang række hospitalserhvervede infektioner. Det drejer sig både om respiratorinducerede infektioner, infektioner opstået ved brug af centrale venekatetere, urinvejsinfektioner efter kateterindlæggelse m.fl. Alle er infektioner, der kan være ualmindeligt ressourcekrævende såvel som svært belastende for de enkelte patienter.

Hvad skal der så til for at opnå ovenstående forbedringer?

Ingen af dem kræver store investeringer i hverken udstyr eller bemanding men kan opnås ved omorganiseringer og redesign af arbejdsprocesser. Den store investering ligger derimod i det ledelsesmæssige fokus på området.

Opgør med holdninger

Den måske allerstørste udfordring er den gammeldags holdning, at komplikationer som fx hospitalsinfektioner og tryksår er umulige at undgå. At de er en naturlig del af et hospitalsophold for de stadigt ældre og mere syge patienter. ”Hvor der handles, der spildes”-holdningen. Den skal vi gøre op med!

Vi ved nu, at det er muligt helt at undgå mange af de skader, som patienterne pådrager sig på hospitalerne. Vi skal have høje ambitioner. Og samtidig skal vi opbygge kompetencer til at skabe forandringer, sådan at det bliver realistisk muligt at opnå de høje mål. Og det handler ikke om at tilføre økonomiske ressourcer men om at udnytte de innovative kræfter i hver eneste afdeling og hele tiden have et vågent øje med, hvad andre gør godt og lære af dem.

Ambitiøst projekt skal nedstætte skader og dødelighed

Initiativet Patientsikkert Sygehus, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har sat i søen sammen med TrygFonden og Danske Regioner, er aktuelt vores bedste bud på, hvad der skal til for at opnå det ledelsesmæssige fokus og den kompetence, der er nødvendig for at skabe forbedringer. Sygehus Thy-Mors, Regionshospitalet Horsens, Kolding Sygehus, Næstved Sygehus og Hillerød Hospital arbejder på inden år 2013 at have reduceret dødeligheden med 15 % og de sygehuserhvervede skader med 30 %. Hele initiativet evalueres af COWI, og heri indgår også en økonomisk evaluering. Så vi vil ved udgangen af 2012 vide en del mere om, hvad der eventuelt skal til.

Men det er klart, at selvom den økonomiske og demografiske udfordring i sundhedsvæsenet nødvendiggør forbedret kvalitet og sikkerhed, kan det ikke stå alene.

Innovation og forebyggelse

Forebyggelsesindsatser med tidlig opsporing af kroniske sygdomme, forløbsprogrammer for patienter med kroniske lidelser, målrettet anvendelse af sundhedsprofiler mv. vil formentlig på sigt også betyde en aflastning af ressourcekrævende behandlinger af senkomplikationer til fordel for tidlig håndtering af komplikationer og ideelt set forebyggelse af livsstilssygdomme.

Innovative teknologiske løsninger vil formentlig inden for kort tid betyde, at elektroder og madrasser vil kunne monitorere puls, blodtryk, respiration og temperatur hos alle patienter, også på almindelige sengeafdelinger. Desuden vil personalet blive advaret om en umiddelbart forestående faldrisiko hos en sengeflygtig patient.

På samme måde som særlige madrasser kan aflaste pres på vævet og bidrage til at forebygge tryksår, vil andre teknologier medvirke til, at behandling og pleje ikke forringes på trods af de mange flere ydelser, der bliver behov for.

En gennemgang af de projekter, der er igangsat i forbindelse med udlodning af ABT-fondens (Anvendt Borgernær Teknologi) midler, viser noget om, hvor meget aktivitet, der er på området.

Stafetten går til...

Derfor vil jeg gerne sende stafetten videre til Jens Kristian Gøtrik, der er direktør for Medicoindustrien

Hvordan mener industrien, at man bedst kan sætte fart på innovative teknologiske løsninger, der kan bidrage til at løse sundhedsvæsenets demografiske udfordringer?

Emneord: Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Patienter, Sundhed, Hospital, Beth Lilja
Hospitals-stafetten på DenOffentlige.dk Nutidens og fremtidens hospitaler nærmes fra alle vinkler i Hospitals-stafetten. Fra velfærdsteknologi, OPI, sygehusbyggeri og politisk opbakning til effektivitet, vækst og livskvalitet. ...
Aktivitet: Artikler: 19 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 02.04.20 Sundhed
    Status og prognose for coronavirus-epidemiens fremtidige udvikling

    Efter alt at dømme er smittespredningen i Danmark bremset lidt op. Samlet set mener SSI derfor, at smittetrykket nu på et niveau, hvor det er forsvarligt at ophæve dele af restriktionerne og gå i gang med en ansvarlig, trinvis og kontrolleret genåbning af landet.

  • 01.04.20 Sundhed
    Regering og folketing udvider vaccinationsprogram

    Folketingets partier og regeringen iværksætter ny vaccinationspakke, der skal reducere antallet af sårbare patienter, som rammes af andre alvorlige infektionssygdomme og medvirke til at forhindre et overbelastet sundhedsvæsen under udbruddet af coronavirus i Danmark.

  • 31.03.20 Social
    Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse klar med fælles håndsrækning til særligt udsatte

    Mange sidder lige nu hjemme og savner hjælp til praktiske gøremål på grund af risikoen for at blive smittet med coronavirus. Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse går nu sammen om en indsats, der skal få flere til at bruge organisationernes hjælpetilbud.

  • 30.03.20 Sundhed
    150.000 liter håndsprit på vej til kommunerne

    Vodka og shots er skiftet ud med håndsprit til landets borgere. En virksomhed i Kolding er nu på vej med 150.000 liter håndsprit, som vil kunne dække det kommunale forbrug de næste par måneder. De første liter kommer allerede i den kommende uge.

  • 26.03.20 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen: 11 gode råd til trivsel og mental sundhed

    For mange personer kan det være en udfordring, at mange af de vante rammer i samfundet er ændret under COVID-19 epidemien. Det kan påvirke ens livskvalitet og trivsel. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 11 gode råd til, hvad man kan gøre for at fastholde og styrke sin egen trivsel og mentale sundhed.