Om udbudsdirektivets hule mulighed for tidsfristforkortning ved elektronisk udbud

Udbudsdirektivets art. 38, stk. 6, giver mulighed for nedsættelse af tilbudsfristen med 5 dage, hvis udbudsforretningen gennemføres elektronisk.

Men ved nærlæsning af direktivteksten må man sande, at der ikke er nogen sammenhæng mellem den logiske baggrund for at forkorte tidsfristerne ved elektronisk udbud og direktivets betingelser for anvendelse af de kortere frister, vel at mærke når der er tale om begrænset udbud.

Der er med andre ord tale om en hul mulighed, som ikke er forankret i den udbudsretlige virkelig-hed, når vi taler om begrænset udbud.

Ved begrænset udbud er fristen for modtagelse af tilbud 40 dage fra det tidspunkt, hvor opfordrin-gen til at afgive tilbud er afsendt fra ordregiver. Tilbudsgiver må dog acceptere, at den reelle frist for aflevering af tilbud i sidste ende kan være forkortet med de europæiske postvæseners almindelige transporttid.

I det lys, at tilbudsgiverne i udgangspunktet har måttet tåle afkortning af deres reelle tilbudsfrist svarende til postvæsenernes almindelige transporttid i Europa, giver det god mening at forkorte tilbudsfristen med 5 dage, såfremt materialet på "dagen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud" udsendes elektronisk, dvs. at materialet er tilgængeligt på internettet.

Men fristafkortning er ikke en reel mulighed for begrænsede udbud. Det følger nemlig af direktiv-teksten direkte, at forudsætningen for fristafkortning er, at udbudsmaterialet skal være tilgængeligt på internettet allerede fra datoen for udbudsbekendtgørelsens offentliggørelse. Og jeg kender ikke mange eksempler på ordregivere, som ved begrænsede udbud, har hele udbudsmaterialet klar, alle-rede når udbudsbekendtgørelsen udsendes; og da slet ikke ordregivere, som er i tidnød, og derfor har brug for tidsfristforkortelse.

Direktivtekstens forudsætning, om at udbudsmaterialet skal være klart allerede i udbudsforretnin-gens indledende fase nemlig samtidig med udbudsbekendtgørelsen, giver ikke mening ved begræn-sede udbud, og jeg må være enig med Jesper Fabricius, når han i sit fremragende værk "Offentlige indkøb" fra 2010 på side 159 skriver:

"Meget taler derfor for, at det er tilstrækkeligt for en forkortelse

af tilbudsfristen med de nævnte 5 dage,

at udbudsmaterialet er tilgængeligt på internettet

fra datoen for afsendelsen af opfordrin-gen til at afgive tilbud."

Desværre har jeg ikke selv mod til at gå forrest i en prøvelse af spørgsmålet og må derfor fortsat tilråde den forsigtige ordregiver at følge direktivets tekst; og det betyder, at man ikke skal sætte næsen op efter de 5 dages fristafkortning ved begrænsede udbud.

Men hvis man tager EU Domstolens briller på, er der gode udsigter til en formålsfortolkning, som burde føre til, at man med rette kan afkorte tilbudsfristen med 5 dage forudsat, at udbudsmaterialet er lagt på internettet samtidig med, at opfordring til afgivelse af tilbud udsendes elektronisk.