Skolebiblioteket - Stjerneskib i fremtidens læringsunivers

En ambitiøs vision for fremtidens skolebibliotek som læringscenter, udviklingscenter og mediecenter mødes i dagens Danmark af benhårde økonomiske realiteter - hvor overordnede politiske målsætninger, kommunal resurse- og udviklingsstyring, skolernes relative ledelsesautonomi og områdets egne indre drivkræfter tilsyneladende trækker lysspor i mange retninger - som en meteorregn fra Perseiderne en augustnat.

Af Anette Grønholt Andersen, medl. hovedbestyrelsen, Kommunernes Skolebiblioteksforening

Skolens eget ansvarsområde? – en fælleskommunal udviklingsopgave i et krydsfelt mellem skole- og folkebibliotek? – et ministerielt nationalt anliggende? Er der stadig en stjernerolle til skolebiblioteket?

En velkendt livsform

Skolebiblioteket kender vi. Billedet af skolebiblioteket er individuelt og rigt facetteret. Men skolebiblioteket er, alt andet lige, i udpræget grad første led i fødekæden og en naturligt nær og tilgængelig port til alverdens viden. Skolebiblioteket er en kvalificeret garant for barnets positive indgang til nye ukendte universer, et centralt brændpunkt for formidling af læremidler og for kollegial supervision. Skolebiblioteket er i høj grad også med til at kvalificere de undervisere, barnet møder på sin forundringsvej.

Men de guidede ture udfordres. Der er andre porte – og rig mulighed for at gå på opdagelse og fare vild. Voksenguiden og vejlederne er blevet vigtigere end nogen sinde, men vejlederopgaven samtidig så kompleks, at den fordrer et samarbejde mellem flere resursepersoner. Og et samarbejde med elever, der længe har afsøgt andre porte og i allerhøjeste grad er på forkant med mediemulighederne.

Et nyt læringsunivers

Men - vores billede af skolebiblioteket bør måske opdateres? Industrisamfundets skole er på retræte og kommunikationssamfundet er blevet en realitet. Skolebiblioteket skifter opgaver , karakter – og måske navn: Lærings- eller Udviklingscenter, Mediecenter. Der er gang i nytænkning og nyudvikling i kommunerne. Skolebiblioteket i dag har indtaget mediemulighederne og er for længst blevet morgendagens Stargate 1.

Kursen er sat mod stjernerne i en fjern galakse, knappe resurser er et blivende vilkår, og gaten er allerede lukket bag os – vejen er åben for en fremtid, der skabes akkurat samtidig med, at vi erfarer, former og indtager den. Hvor skolen og skolebiblioteket tidligere var præget af en vis konstans, må vi nu operere med et sæt variabler i forskellige mulige kombinationer. Ingen kender facit – men mange forslag er i spil.

De skolebiblioteksfaglige forudsætninger

Der tales ofte indenfor Folkebiblioteksområdet om biblioteksfaglige forudsætninger. Part af disse forudsætninger er den 4-årige uddannelse, som er folkebibliotekarens formelle fundament. Folkebibliotekerne hører under Kulturministeriet.

De skolebiblioteksfaglige forudsætninger består, foruden en 4-årig læreruddannelse, af en pædagogisk diplomuddannelse, svarende til yderligere 1½ år, i alt 5½ år. Skolebibliotekarens uddannelse og faglighed matcher de læringsmål og visioner for folkeskolen, som udmøntes gennem Undervisningsministeriet.

Respekt og forståelse for forskellige fagligheder er en forudsætning, dels for et vellykket samarbejde mellem skole- og folkebibliotek, dels som udgangspunkt for valide politiske beslutninger på området.

Et åbenlyst mulighedsfelt eller universets sorte hul?

Kommunerne har både ønsker, mål og visioner på biblioteksområdet. Set i lyset af, at Folke- og skolebibliotek har tradition for et vellykket samarbejde – i grundskolen f.eks. omkring læselyst og kulturprojekter, i overbygningen også ofte omkring studielitteratur og opgavevejledning, kan det synes besnærende enkelt at tænke – hvorfor ikke blot ét samlet væsen for hele biblioteksområdet?

Vi vil gerne nå de mål, politikerne har afstukket. Resurserne er færre, men vi skal se mulighederne, selvom de må realiseres over tid. De visioner, vi har, og de værdier, der ligger bag beslutningerne, kommer i allerhøjeste grad til at præge udviklingen og dermed fremtiden. Der kræves meget af vore børn, og det er vores ansvar at kvalificere dem bedst muligt, også uddannelsesmæssigt. Det kræver, at vi på skole- og folkebiblioteksområdet agerer i forhold til de forskellige fagligheder, vi råder over. Kompetencer, der ikke kan erstatte, men supplere hinanden.

Vi skal klart agere i det åbenlyse mulighedsfelt, et samarbejde mellem flere biblioteksformer er, men undgå universets sorte hul i denne forbindelse: At afskære os fra de fagligheder, der netop kan sikre bred og kvalificeret læring og formidling, og som kan åbne nye muligheder, hvor det giver mening og succes.

Stafetten går til...

Stafetten sendes videre til Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, for at høre, hvilke muligheder og måske ”knuder” han og Danmarks Biblioteksforening ser i et udvidet fremtidigt samarbejde. Hvordan ser universet ud set med folkebibliotekets øjne?
 

Emneord: Bibliotek, Skolebibliotek, Kommunernes Skolebiblioteksforening
Biblioteks-stafetten på DenOffentlige.dk I samarbejde med de to centrale aktører på biblioteksområdet har DenOffentlige.dk lanceret Biblioteks-stafetten. Vi lader Kommunernes Skolebiblioteksforening skyde debatten om bibliotekets roller,...
Aktivitet: Artikler: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også