Slip civilsamfundet fri

Der er i dag en ubalance imellem det offentlige og civilsamfundet således at forstå, at civilsamfundet er svagt og det offentlige er stærkt. Med et stærkere civilsamfund, vil den frie frivillighed langsomt blive erstattet af den forpligtede samfunds-borger, skriver Knud Aarup, og advarer mod, at det offentlige ureflekteret ”ansætter frivillige” som billig arbejdskraft.

Af Knud Aarup, social- og arbejdsmarkedsdirektør

Tak for stafetten og sikke et udlæg fra Hosea: Hvilke kulturelle barrierer er der forbundet med at erstatte den frie frivillighed til fordel for en samfundsnødvendig frivillighed og den frie frivillighed til fordel for den forpligtede samfundsborger – og hvordan håndterer man ledelsesmæssigt disse barrierer?

Stafetten rummer mindst tre forskellige problemstillinger, som alle er meget vigtige og meget aktuelle.

Det første drejer sig om den frie frivillige, dvs. selve forståelsen af hvad det vil sige at være frivillig og om frivilligheden ændrer karakter i disse år?

Det andet drejer sig om relationen mellem frivillighed og nødvendighed eller sagt med andre ord: hvad gør det ved de frivillige at de i disse år bliver mere og mere nødvendige for at løse velfærdssamfundets opgaver?

Det sidste er i virkeligheden det mest komplekse: hvilke nye ledelsesmæssige udfordringer stiller en større sammenblanding af civilsamfundet og det offentlige?

Den frie frivillige

Lad os dvæle lidt ved ideen om den frie frivillige. I bogen Frivillighedens Velfærdssamfund diskuterer jeg ideen om den frie frivillige: Traditionelt har man i dansk sammenhæng set frivillighed som noget forskelligt fra arbejde og nødvendighed af frivilligheden, som noget der undergraver selve frivillighedens væsen.

Frivillighed er forankret i mødet mellem to mennesker, som respekterer hinanden, og som er åbne over for hinanden, og som i ydmyghed begge er givere og modtagere. Holdningen repræsenteres meget klart af tidligere korshærschef Bjarne Lenau Henriksen, som siger: Det frivillige arbejde har derfor en meget vigtig funktion i dagens samfund: Det er en protest imod, at vi lader livet skrumpe så meget, at vi ikke længere ved, at vi er hinandens nødvendighed. (Henriksen B. L., 2006) Derfor er Bjarne Lenau Henriksen overbevist om, at en øget sammenblanding af frivillige og fagprofessionelle gør, at de frivillige mister en anden af deres væsentligste funktioner: det at være kritisk fortaler for den svage over for systemet. Den frie frivillige vil derfor når det bliver til en nødvendighed i forhold til velfærdssamfundet, efter Bjarne Lenaus mening, miste sin værdighed, sin troværdighed og sin selvstændighed.

Sådan tror jeg ikke, at det fremover kommer til at hænge sammen. Der er i dag en ubalance imellem det offentlige og civilsamfundet således at forstå, at civilsamfundet er svagt og det offentlige er stærkt. Med et stærkere civilsamfund både i form af øget frivillighed i samfundet og en større egenindsats som aktiv borger, vil den frie frivillighed langsomt blive erstattet af den forpligtede samfundsborger, der drives af en moralsk forpligtelse over for helheden og fællesskabet – og ikke alene af den konkrete forpligtelse over for et medmenneske i nød. Den forpligtede samfundsborger vil delvist fjerne den meget individualiserede præmis i Bjarne Lenaus og andres argumentation.

Misbrug af frivillige

Frivillighedsbegrebet vil således ændre sig i de kommende år, men det forudsætter at vi i den offentlige sektor ikke bare ureflekteret ”ansætter frivillige” som billig arbejdskraft.

Den form for implementeret frivillighed kan i længden føre til modstand og afsky for frivillighed ikke kun blandt de offentligt ansatte fagprofessionelle, men også blandt almindelige borgere.

Misbrug af frivillige som billig arbejdskraft og som en udvanding af fagligheden i de offentlige ydelser vil virke ødelæggende ind på velfærdssamfundet.

Styrk de frivillige organisationer

For at undgå denne udvikling tror jeg det er nødvendigt at vi får styrket de frivillige organisationer og bruger den som samarbejdspartnere i sammenbinding af de frivillige med velfærdsopgaverne. Frivillige organisationer kender frivillige bedre end vi gør i den offentlige sektor. Derfor vil de også bedre være i stand til at finde måden man bedst får frivillige og fagprofessionelle til at indgå i nye relationer.

Der er faktisk af en række faglige organisationer i samarbejde med Frivilligt Forum  udarbejdet et sæt spilleregler. Et af hovedpunkterne i disse spilleregler drejer sig om at finde grænsen for hvad de frivillige og hvad de professionelle skal udføre af opgaver. Som en klar grænse foreslår spillereglerne, at frivillige ikke må udføre arbejde, som det offentlige har visiteret til. Hvis opgaven er fastlagt i lovgivningen skal den udføres af en fagprofessionel. Det kan være en udmærket begyndelse.

Forsøg flytter grænser

 

Jeg er overbevist om, at vi de næste mange år bliver nødt til at lave forskellige forsøg på hvordan rollerne kan udvikles og hvem der mest hensigtmæssigt kan gøre hvad.

Ser man på udviklingen på ældreområdet er man med begrebet hverdagsrehabilitering og med principper om længst muligt i eget hjem, allerede ved at flytte grænsen mellem på den ene side, hvornår man behøver hjælp og hvor meget man behøver og på den anden side forventningen om hvad man selv eller ens netværk skal yde.

I takt med af den aktive borger overtager flere funktioner vil også grænsen for hvad frivillige kan / ikke kan flytte sig. Igen er der tale om et værdimæssigt skifte i forhold til hvordan man ser velfærdssamfundet. Med øget egenindsats og øget frivillighed bevæger vi os væk fra opfattelsen af velfærdssamfundet som en servicebutik med frit valg på alle hylder. Et sådant værdiskifte flytter også på opfattelsen af hvad det offentlige er væk fra en serviceproducerende virksomhed og over til de opgaver vi, som samfund har valgt at lade løse i fællesskab.

Brug for særlig form for ledelse

Men hvordan påvirker det ledelsesopgaven? Her berører vi noget som bliver en stor udfordring for mange af os i de kommende år.

Jeg mener vi i for lang tid har glemt at det offentlige er en særlig form for organisation, som kræver en særlig form for ledelse.

Det betyder også at vi har afgrænset den offentlige sektor for klart og for kategorisk fra civilsamfundet og dets organisationer. Ledelse i det offentlige vil kunne udvikles gennem et større og tættere samspil med de frivillige organisationer og vi vil som ledere kunne lære af at se på hvordan man rekruttere, fastholder og udvikler frivillige i de frivillige organisationer.

Et sådant input vil ikke blot gøre det lettere at spille sammen med de frivillige om udvikling af velfærden, det vil også gøre den offentlige sektor til et meget bedre sted at arbejde i fremtiden.

Stafetten går til Mette Bryde Lind 

Jeg vil derfor sende stafetten videre til Mette Bryde Lind, som er direktør i Scleroseforeningen. Mit oplæg til Mette lyder, hvordan man praktiserer ledelse i frivillig organisation og hvordan man oplever det offentlige lederskab i ovenstående perspektiv?   

Emneord: Ledelse, Lederskab, Frivillighed, Velfærdssamfund, Offentlig ledelse
Lederskabs-stafetten på DenOffentlige.dk Lederskabs-stafetten skal mobilisere lederskabsreformen over Danmark. Hvis vi vil kunne håndtere fremtidens samfundsmæssige udfordringer, stiller det krav om lederskab i alle sektorer og på alle...
Aktivitet: Artikler: 46 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også