Social kapital - det handler om tillid

Ledere er rollemodeller for tilliden i organisationerne. Hvis ledere ikke evner at vække tillid ved at vise sig frem som mennesker, herunder også at vise sine fejl og sin tvivl af og til, så har organisationen et problem, skriver Grete Vangsø i Lederskabs-stafetten om social kapital, som bliver implementeret i mange virksomheder og offentlige institutioner for tiden. "Men kender vi det godt nok, og hvordan får vi det til at virke i praksis," spørger Grete Vangsø.

Af Grete Vangsø, erhvervspsykolog, Empower erhvervspsykologi

Min drivkraft bunder i en moralsk forpligtelse til at påvirke den måde vi er sammen som mennesker.

Siden 2008 har jeg arbejdet med begrebet ’social kapital’ og mit ærinde har været at nuancere dette begreb. Hvad er det faktisk begrebet står på? Og hvordan får vi den sociale kapital operationaliseret, så den reelt får et liv i organisationerne? Hvordan opbygger ledelser social kapital - tillid og hvad gør vi eksempelvis når en leder ikke vækker tillid?

To centrale spørgsmål må ledelserne stille sig selv, hvis de ønsker at opbygge tillid

• Er vi de rigtige mennesker?
• Har vi mod, tid og villighed til at arbejde med relationerne?

Men først må vi bagom begrebet social kapital.

Social kapital er oprindeligt et samfundsmæssigt begreb, der er velbeskrevet og dokumenteret af bl.a. Bourdieu og senere af Putnam. Nationalt center for arbejdsmiljø (NFA) har i 2009 sat begrebet ind i en virksomhedskontekst ved at ændre på indholdsdefinitionen af det oprindelige begreb. Den sociale kapital består således kort fortalt, af summen af en organisations tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Når der er høj tillid, er der også høj retfærdighed og høj samarbejdsevne. Mit postulat er, at det hele handler om tillid!

Hvad er tillid?

Tillid er historisk set et gammelt og velbeskrevet begreb. Filosofien, som psykologien har i sit udspring fra, har behandlet dette relationelle fænomen grundigt bl.a. af Buber og Løgstrup.
Tillid er noget der er mellem mennesker, vil de fleste hævde. Det opstår i relationen og vi kan mærke når der er tillid. Tillid kan ikke afkræves eller forud-kalkuleres.

Hvor kommer tillid fra?

Se, det er det interessante, hvis vi skal have den sociale kapital til at leve. Kan vi alle vække tillid? Kan man træne det?

Som mennesker er vi sat i verden som tillidsfulde. Vi er født til gå i relation fordi vi er afhængige af hinanden, for at kunne samvirke og opretholde menneskeheden. Vi er udstyret med en iboende parathed, som gør at vi har en indvendig forbundethed til hinanden. Denne forbundthed kommunikerer vi analogt d.v.s. ved hjælp af stemninger, sansninger og emotioner. Mimik og gestikulationer spiller derfor en afgørende rolle i den slags kommunikation som vi alle kender og som vi i øvrigt erfarer ret præcist, på tværs af kulturer og andre skel. Vi har sjældent ord for den gode stemning eller når der er god ’kemi’, men vi mærker det uden at være i tvivl.

Vi er i hinandens magt

Moralsk set er vi i hinandens magt. Vi står i en symmetrisk etisk fordring, som betyder at vi må tage vare på hinanden som mennesker, hvis vi vil opretholde vores fælles samliv. Det er altså op til den anden at tage vare på min udleverthed. Vi må yde hjælp og støtte til hinanden for at opretholde socialiteten (Katzenelson, 2000). Det gælder både i det store og i det små – både globalt, samfundsmæssigt, organisatorisk, i grupper, familier og mellem individer. Løgstrup har skrevet det så smukt:

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej” (K.E. Løgstrup 1986, 25).

Pointen med den etiske fordring er, at den skal man hverken tænke over eller beslutte sig for. Det ligger udenfor valget at respondere på denne udleverthed fordi det gode er grundlæggende menneskeligt. Den ’viden’, vi som mennesker har om, hvad der er anstændigt, respektfuldt og venligt, er gensidighedens kerne. Det er tilliden og tilliden er kernen i socialiteten (Katzenelson, 2000).

Den generaliserende tillid

Udviklingspsykologien, herunder teori og empiri om tilknytning i den tidlige barndom har for længst vist os, at kvaliteten af de nære relationer til omsorgspersoner tidligt i livet, har afgørende betydning for, hvordan vores medfødte parathed til tillid, altså det at gå i relation, modnes.
En sikker tilknytning til den primære omsorgsperson tidligt livet betyder, at barnet har kunnet sætte sin lid til, altså har haft tillid til omsorgspersonen som en tilgængelig kilde til omsorg og beskyttelse. Barnet udvikler således en forventning om at kunne regne med andre - en generaliseret tillid som bliver et slags mind-set , barnet tager med sig ud i verden (Cassidy, 2008).
Forskningen viser, at en sikker tilknytning hænger sammen med oplevelsen af selvsikkerhed og evnen til at indgå i varige harmoniske og støttende relationer senere i livet (Grosmann, 2006).
Omvendt, vil børn med usikre tilknytningsrelationer erfare, at denne tillid ikke er blevet indgydt, da de ikke har haft en konsistent tilgængelighed af tryghed og nærhed fra en omsorgsperson, når det omgivende miljø har budt på trusler eller farer. Tilbud om opmærksomhed fra barnet er sandsynligvis blevet mødt med ligegyldighed, afvisning eller inkonsistens og på den måde har barnet aldrig fået udviklet et tillidsfuldt mind-set (Cassidy, 2008).

At opbygge organisatorisk tillid

Man kan udvikle mangt og meget ude i organisationerne men evnen eller kompetencerne til at indgå i tillidsrelationer skal vi rekruttere på fordi det er lederens vigtigste kompetencer.

Ledere er rollemodeller for tilliden i organisationerne. Hvis ledere ikke evner at vække tillid ved at vise sig frem som mennesker, herunder også at vise sine fejl og sin tvivl af og til, så har organisationen et problem.

Man skal vælge sine ledere og ledelseskolleger med omhu!
Det er derfor det dybdegående kvalitative interview, der tæller i udvælgelsen af ledere. Det er her vi kan mærke om der er en forbundethed - om der er evner til tillid og det er en af psykologens kernekompetencer.

Vil man opbygge tillid i relationer, herunder i ledergrupper eller i organisationer, kræver det man tør at tage en snak om hvad tillid er:

• Hvad forstår vi ved tillid?
• Hvornår er der tillid mellem os? Hvordan mærkes det og hvad sker der helt konkret?
• Hvordan får vi mere af det?
• Hvornår mærker vi mistilliden viser sit ansigt? Og hvordan modvirker vi den?

Tiden kalder på forpligtende fællesskaber og på at vi igen tør at mene noget.

Det kan ske jeg tager fejl og jeg vil mægtig gerne lytte og diskutere, men vi drukner i relativismens uansvarlighed, hvis ikke vi tør at mene noget og tage holdninger på os igen.

Stafetten går til.....

Det leder mig til min næste stafetmodtager, som jeg er glad for har takket ja. Han brænder for sit fag og for at gøre en forskel - det kan jeg mærke, og derfor glæder jeg mig til at læse erhvervspsykolog Anders Ramian Trillingsgaards indlæg næste gang.

Referencer:
 
Cassidy, J, P. Shaver 2008 The nature of the Child’s Tie i J. Cassidy og P. Shaver (red.) Handbook of attachment (s. 2-22).
 
Grosmann, K. E., Grosmann, K. (red.) 2006 attachment from Infancy to Adulthood, The Major longitudinal Studie. Guilford Press
 
Katzenelson, B. 2000 Psykologiske indblik. Artikler gennem 20 år. Dansk psykologisk forlag
 
Luhmann, N. 2005 Tillid, en mekanisme til reduktion af social kompleksitet, Hans Reitzels.
 
Løgstrup, K. E. 1986 Den etiske fordring, Gyldendal
 
Putnam, R. D. 2000 Bowling alone The Collapse and revival af American Community. Simon & Schuster.
 
Vangsø, G. 2009 Ledelse med tillid og autenticitet – en kvalificering af virksomhedens sociale kapital, Kandidat afhandling, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
 
 
Emneord: Ledelse, Lederskab, Tillid, Social kapital, Teori og praksis, Psykologi
Lederskabs-stafetten på DenOffentlige.dk Lederskabs-stafetten skal mobilisere lederskabsreformen over Danmark. Hvis vi vil kunne håndtere fremtidens samfundsmæssige udfordringer, stiller det krav om lederskab i alle sektorer og på alle...
Aktivitet: Artikler: 46 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også