Systemet lod sig forføre til årelangt overgreb

Hvad sker der når systemet ikke lytter hverken til barnet eller til andre, og offentligt personale lader sig forføre? Hvad sker der når man ikke må føre beviser og offentlige instanser med let hånd afviser andre offentlige instansers afgørelser?

Hvad sker der med et barn, som udsættes for fysiske og psykiske overgreb og det offentlige lader det ske i årevis? Gad vide hvor man søger erstatning for ødelagte børn… Det burde denne anonyme mor kunne. 

Må forlade voldelig kæreste

Primo 2007 forlader jeg efter nogle samtaler med det lokale krisecenter min kæreste (X) sammen med vores fælles barn (Y) på 2½ år. Jeg lægger en seddel til X, hvor jeg skriver, at jeg har brug for en pause, hvorfor Y og jeg er taget hjem til mine forældre. Y’s angst for X var blevet mere og mere udtalt det seneste år, hvilket fx udmøntede sig i, at Y ville i seng, når Y kunne høre X komme hjem fra arbejde, selv om kl. kun var 14. X var ikke sød ved Y, tog sig ikke af Y, og når X en sjælden gang kom ind i soveværelset for at sige ’godnat’, begyndte Y at græde. Prikken over i’et kom, da jeg ikke måtte besøge min mor, der lige var blevet opereret for kræft. Efter 5½ drøje år med fysisk, psykisk og økonomisk vold forlader jeg således sammen med Y X, men kun for at erfare, at der ingen hjælp er at hente hos systemet.

Vi bliver indkaldt til møde i Statsforvaltningen primo juli, men da min mor lige har fået kemo, må hun ikke passe Y, og jeg havde på daværende tidspunkt ikke andre pasningsmuligheder (pga. flytning), hvorfor jeg ikke kan komme med til mødet, og jeg beder derfor om en anden dag, men nej, mødet bliver afholdt uden mig, og der bliver fastsat normalt samvær alene på baggrund af X’s forklaringer. Jeg får 14 dage til skriftligt at komme med kommentarer, hvorefter et nyt møde kommer i stand, hvor sagsbehandleren, efter X’s meget aggressive opførsel, beslutter, at X skal have samvær med Y syv timer i ugen. Sagen ender i retten, hvor X har medbragt en skrivelse fra vores sundhedsplejerske, der i øvrigt på daværende tidspunkt arbejdede det samme sted som X. Da jeg senere ville have en kopi af sundhedsplejerskejournalen, fordi jeg ville bevise, at jeg netop havde prøvet at tale med sundhedsplejersken om de problemer, vi havde i hjemmet, så manglede netop de sider, hvilket ifølge sundhedsplejen, skyldtes strukturreformen!

Partisk børnesagkyndig

I retten bliver det bliver bestemt, at der skal være en børnesagkyndig undersøgelse, der starter op primo 2008. Den børnesagkyndige konkluderer, at der skal etableres en optrapning til en deleordning, så barnet ultimo 2008 vil være i en 7-7-ordning, dvs. på det tidspunkt vil Y kun lige være fyldt 4 år, men bopælen skal forblive hos mig. I retten 2. gang påpeger jeg, at den børnesagkyndige er partisk og konkluderende, og at undersøgelsen er mangelfuld bl.a. pga. at der ikke er blevet indhentet en udtalelse fra børnehaven, men der bliver ikke lyttet til det, hvorfor sagen ankes til Landsretten, og vi er i Landsretten medio 2008. I Landsretten bliver der heller ikke lyttet, og bopælsretten flyttes på baggrund af den børnesagkyndige undersøgelse, jeg netop klagede over, var partisk fra mig til X. Efter opfordring klager jeg over den børnesagkyndige undersøgelse, og efter 1½ år får jeg medhold i Psykologankenævnet (en sådan klagegang tager lang tid), hvorfor sagen genoptages, og vi ender i retten igen primo 2010.

I mellemtiden er 7-7-ordningen blevet effektueret, og Y har det dårligt på flere områder. Dels er X flere gange voldsom over for Y, dels går Y’s psykosociale udvikling tilbage, dels går dets sproglige udvikling i stå, og det begynder at stamme. Børnehaven indstiller Y til talepædagog, men da X så flytter Y’s adresse, førend han må (han bor i en anden kommune) uden at jeg er vidende om adresseflytningen, kommer Y ikke til talepædagog. Børnehaven handler ikke på det.

Sagen udskudt og glemt 

Nogle gange er værre end andre gange, og en dag da Y kommer hjem, er Y meget passiv og har mange blå mærker. Jeg tager til læge, der på baggrund af rimeligt store blå mærker og passiv adfærd, skriver et bekymringsbrev til kommunen. Kommunen ringer til børnehaven, der slet ikke kan forestille sig, at X kan være voldsom over for Y, selv om de flere gange havde udtalt bekymring over for Y, så efter jeg havde været hos lægen med Y, der også udtrykker bekymring for Y’s psykosociale udvikling samt dets sprog, vender børnehaven på en tallerken. Børnehaven skriver til PPR, der vurderer, at Y’s problemer skyldes manglende forældresamarbejde, hvorfor det er noget statsforvaltningen skal tage sig af, og sagen sendes videre til X’s kommune, hvor den ender i det tidlige forår 2010. X bliver indkaldt til samtale på kommunen – uden mig - og en lille måned efter får jeg et brev, hvor der står, at X med en uges varsel, vil flytte Y fra sin børnehave hos mig til en børnehave hos X. På det tidspunkt har vi været i byretten igen. Pga. medholdet i Psykolognævnet skal der være en ny børnesagkyndig undersøgelse, og dommeren mener, at det skal gå stærkt, fordi Y skal starte i skole efter sommerferien 2010. Den børnesagkyndige skriver, at Y savner mig og gerne vil være mere hos mig, men dommeren glemmer sagen, og vi kommer først i byretten igen i november 2010 på trods af gentagne henvendelser fra min advokat. På det tidspunkt er Y startet i skole hos X. Både den gamle og den nye børnehave bliver også bedt om at skrive en udtalelse, men den gamle overholder ikke tidsfristen, og da de endelig kommer med deres udtalelse, er den mere et forsvarsskrift for X og dennes nye kæreste end det er en reel beskrivelse af Y. Den nye børnehave beskriver, at Y skal hjælpes til mange ting. At Y er startet i skole hos X, bliver dommerens belæg for, at Y skal blive hos sin far. Selvtægt belønnes, hvorfor sagen igen må ankes.

I Landsretten ændrer de samværet fra en 7-7-ordning til en 10-4-ordning i X’s favør, hvilket er svaret på, at Y savner mig og gerne vil være mere hos mig..?
Man mener, at far er bedre til at samarbejde end mig, men giver ikke nogen begrundelse. Efterfølgende er Y meget syg, der etableres kontakt til en AKT-lærer, vi bliver indkaldt til flere møder pga. manglende trivsel, og Y kommer i sorggruppe i foråret 2012, men det hjælper ikke. Pt. skal jeg i november 2012 til møde på kommunen pga. en underretning fra Y’s skole, hvori der står:

Begrundelse for underretning
Y fortæller, at Y bliver slået af sin far. Y fortæller følgende: 'Når vi tumler i sengen, slår han mig hårdt det samme sted indtil jeg græder. Så kalder han mig for tudefjæs. Han har slået mig ca. 10 gange før, så jeg græd. Han griner af mig, når jeg græder, og så bliver jeg meget ked af det. Han skælder mig også ud, når jeg ikke vil lave ekstra lektier. Så sender han mig på værelset. Hvis jeg begynder at græde, tager han nogen gange sit kamera og tager billeder af mig, mens han kalder mig tudefjæs. Nogen gange, når vi kører bil, slår han mig hårdt på låret eller giver hestebid selv om jeg siger, at det gør ondt. Far trøster mig aldrig, det er kun YY (papmor), der trøster mig. Far trøster kun lillesøster.

Hvor længe har vanskelighederne eksisteret?
Y har ikke tidligere fortalt, at Y bliver slået, men Y har hele sin skoletid givet udtryk for, at Y hellere vil bo ved sin mor og at Y ikke bryder sig om sin far.

Beskrivelse af barnet – herunder også barnets ressourcer og stærke sider
Y er et velfungerende barn, der trives i skolen. Y er fagligt stærk og vellidt af de andre børn. Y er humoristisk. Y er meget glad for sin mor og synes, det er uretfærdigt, at Y skal bo hos sin far, når Y hellere vil bo ved mor. Dette har statsamtet bestemt. Vi har som skole talt meget med Y om at få det bedste ud af situationen i stedet for at dvæle ved noget, der ikke kan laves om. Dette er gået bedre i nogle perioder end andre. Y har altid behov for at tale med en voksen, når Y har været på weekend hos sin mor for igen at gøre opmærksom på, at Y savner sin mor og ikke kan forstå, at vi ikke kan gøre noget for at hjælpe Y (komme ned til mor at bo). Y kan til tider have et meget negativt billede af sin far, kan have meget svært ved at se de gode ting, der er ved far. Er dog meget glad for sin nye lillesøster. Hun betyder rigtig meget for Y

Hvad har dagtilbuddet/skolen gjort for at hjælpe?
Y har løbende haft samtaler med AKT vejleder og klasse/kontaktlærer/pædagog, og Y har været tilknyttet en sorggruppe. Vi har afholdt møder sidste år med begge forældre for at medvirke til, at Y får en oplevelse af, at forældrene kan arbejde sammen.

Er underretningen gennemgået med forældrene… Hvis ja, beskriv forældrenes reaktion på og kommentarer til underretningen
X siger, at han har tumlet med Y, men aldrig slået Y. Det er X’s vurdering, at der er en sammenhæng mellem det siger og forholdet til med Y’s mor og X som er fraskilte. Y er ramt af et problematisk forhold mellem to fraskilte forældre.

Vil ikke anerkende fejl

Indtil videre har jeg været 6 gange i retten, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har været i statsforvaltningen af den ene eller den anden årsag, og nu har jeg igen skrevet til statsforvaltningen med henblik på, at Y kan være mere hos mig, men mon systemet lytter denne gang? Eller vil det endnu en gang ikke anerkende den fejl, det begik, da det i 2008 dømte ud fra en børnesagkyndig undersøgelse, der siden blev udtalt kritik af og som affødte en ny børnesagkyndig undersøgelse, men som Landsretten lod overhørig?

Krisecentre for kvinder og mænd

Landsorganisationen af KvindeKrisecentre

Mandekrisecentre

Læs Eibys tidligere blogindlæg

Statsamtets afgørelser gjorde min søn aggressiv og utilnærmelig

Tvunget til farligt samvær med voldelig far

Fra uskyldig donor til familieterrorist

Min blog om mennesker i klemme
 

Kommentarer
  • 25.11.12 Theila Bjarnt
    desværre rigitig mange ting i

    desværre rigitig mange ting i den historie jeg genkender fra min egen situation, hvor kunne det dog være dejligt hvis dette havde været undtagelsen ... Super godt at der arbejdes på at synliggøre hvad der foregår og hvordan der dagligt foretages valg i systemet som på ingen måde kan forsvares med "barnets tarv". Skrækkeligt, at det "syge" menneske kan få lov at styrer og manipulerer sig til at med samfundets "tilladelse" til at mishandle et barn. Skrækkeligt for den forældre der ikke kan få lov at passe på sit barn, men bliver mistænkelig gjort og anses for usamarbejdsvillig blot fordi de desperat forsøger at råbe de relevante myndigheder op.

  • 24.11.12 Tenna Ann Dajani
    Endnu en frygtelig historie,

    Endnu en frygtelig historie, hvor myndighederne ikke undersøger forældrene ligeværdigt, hvor en 'børnesagkyndig ekspert' får det sidste ord, og hvor barnet fejlagtigt flytter bopæl væk fra den primære omsorgsperson.

    Myndighederne har ganske enkelt ikke kompetencer til at dømme i disse ofte meget komplicerede sager. Men gør det alligevel med alvorlige konsekvenser til følge for både den forælder, der fejlagtigt dømmes 'ude', og især børnene, der slet ikke bliver lyttet til og ofte ender i stor mistrivsel efterfølgende. - Opdages det, som i denne historie, at der er begået en fejl, har man som borger i dette land ingen sanktionsmuligheder, og fejlen bliver ikke efterfølgende rettet op på. FN's børnekonvention bliver ikke efterlevet af myndighederne. Psykopati opdages kun sjældent. Og syndromer som PAS, splitting mv. anerkendes ikke, hvorfor det i flere og flere sager sker, at et barn bliver flyttet hen til den forælder, der rent faktisk udøver mest chikane, overgreb mv., men forstår at manipulere med alt og alle hele vejen igennem systemet.

    Løgn og bedrag betaler sig i disse sager, for myndighederne kan ikke gennemskue det. Hertil nægter de også at lade vidner afhøre. Så meget for overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder!

    Vi kan simpelthen ikke være det her bekendt. Det er rystende som sagsbehandlingen foregår hos myndighederne i DK! Tak fordi du gør opmærksom på det Henriette.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer