Vores velfærdsydelser er langt hen ad vejen stadig kendetegnet ved et betydeligt offentligt monopol. I kulissen står imidlertid en række frivillige, selvejende og socialøkonomiske aktører, som er klar til at løfte flere af velfærdsopgaverne, men for at der skal blive tale om et mere frugtbart samarbejde mellem det offentlige og det private, så er der tre helt fundamentale ting, som må ændres.
Klar målsætning for private på velfærdsområdet
For det første har vi brug for at få en klar og konkret målsætning for andelen af private og selvejende aktører på velfærdsområdet. For selvom der politisk er stigende fokus på at inddrage private aktører, så flytter det først for alvor noget, når vi forpligter os til en konkret målsætning.
Målsætningen skal sende et klart signal om, at ikke-offentlige aktører er en uundværlig del af løsningen af vores velfærdsopgave. I Norge har man for eksempel en målsætning om maksimalt 50 procent offentlige daginstitutioner, og det har været en pæn succes.
Ny model for konkurrenceudsættelse
For det andet skal der udvikles en ny model for konkurrenceudsættelse på velfærdsområdet. Modellen skal være et supplement til den traditionelle udbudsproces, der ikke umiddelbart er hensigtsmæssig for alle velfærdsydelser. Modellen kunne indeholde indikatorer som bæredygtig økonomi, formål og værdier, brugertilfredshed, HR (medarbejdertrivsel, sygefravær mm) og kvalitets og resultatopfølgning. Det afgørende er, at modellen udvikles centralt og kan bruges på tværs af faglige områder.
Kommunerne har for mange kasketter
For det tredje bliver vi nødt til at indføre et krav om klar adskillelse af henholdsvis udførerfunktionen og bestiller- og tilsynsfunktionen. Som det er i dag, fungerer kommunerne både som kunde, godkendende myndighed, tilsynsmyndighed og konkurrent, og det udfordrer de ikke-offentlige aktørers retssikkerhed.
En adskillelse af rollerne kan ske ved i højere grad at samle de mange godkendelses- og tilsynsopgaver på det sociale område i en central eller tværkommunal enhed, således at der kan skabes en fælles tilgang til opgaverne frem for, at hver kommune skal opfinde egne tilgange fra bunden.
Samme vilkår for offentlige og private
En mere ensrettet og samlet løsning af de administrative opgaver knyttet til vores velfærdsydelser vil samtidigt sikre, at for eksempel de faglige godkendelses- og tilsynsopgaver har en ensartet høj kvalitet, og at de ikke-offentlige aktører bliver mødt af samme krav og afrapporteringsforventninger.
Det vil ligeledes være med til at sikre, at der indføres en mere objektiv sagsbehandling med rimelige og gerne konkrete tidsfrister for eksempelvis godkendelse af nye tilbud. Alternativt skal de regionale og kommunale tilsyn konkurrenceudsættes med en klar sagsbehandlingstid som et kvalitetskriterium for at sikre større uvildighed.
Vi vil sætte samfundets velfærdsudfordringer på dagsordenen med fokus på fagligt kompetente, ikke-bureaukratiske, værdibaserede, og ressourcebevidste løsninger - også via frivillige organisationer, selvejende institutioner og private enheder.
Vi efterlyser politisk mod til at tage disse tre skridt, der vil styrke samarbejdet med ikke-offentlige aktører og sikre bedre løsninger af vores velfærdsopgaver fremadrettet.
Teksten er skrevet i samarbejde med Jens Erik Rasmussen, Generalsekretær i Blå Kors; Hanne Thomsen, Generalsekretær i Diakonissestiftelsen; Lars Lydholm, informations- og forvaltningschef i Frelsens Hær; Niels Peter Pedersen, Direktør i Incita; Helle Jarlmose, Generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde; Charlotte Biil, Generalsekretær i Menighedernes Daginstitutioner og Jon Krog, Vicedirektør i Den Sociale Udviklingsfond.
