Udfordringer for den kommunale krisekommunikation

Den kommunale krisekommunikation står over for store udfordringer i disse år. KL og mange danske kommuner har fokus på, hvordan man skal håndtere medierne under en krise. Men der er også udfordringer, som er af mere strukturel karakter, og som kræver en tværgående indsats. Kodeordet er koordinering.

Af Finn Frandsen og Winni Johansen, Center for Virksomhedskommunikation, Aarhus Universitet

Flere og flere danske kommuner står over for en strukturel udfordring. De råder over to forskellige typer af kriseberedskaber, der har hver deres historie, hver deres terminologi, og hver deres logik. Udfordringen består i at skabe den højest mulige grad af koordinering mellem de to beredskaber, når det er påkrævet. Og det er det oftere og oftere.

Det kommunale beredskab

Den første og ældste form for kommunalt kriseberedskab er det, man kalder for det kommunale beredskab. Historisk set går tankegangen bag dette beredskab tilbage til perioden op til 2. verdenskrig. I 1992 vedtog Folketinget Beredskabsloven, og året efter blev Beredskabsstyrelsen oprettet.

Der er tale om et meget reguleret område. I Beredskabslovens paragraf 12 kan man således læse: “Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte”.

Omdrejningspunktet for det kommunale beredskab er borgernes sikkerhed. Beredskabet er forankret hos beredskabschefen, og det er i høj grad inspireret af en militær tankegang.

Krisestyring i kommunerne

Den anden og nyere form for kommunalt kriseberedskab er det, man mange steder i kommunerne finder omtalt som krisestyring. Kommunerne begyndte at opbygge dette beredskab i forlængelse af kommunernes udvikling som organisation, strukturreformen i 2007 og den voksende interesse for strategisk kommunikation, som krisekommunikation er en del af.

Der er ikke tale om et reguleret område. Kommunerne kan udarbejde deres beredskabsplaner med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens skabelon. Men hvad angår krisestyring, så er der tale om et veritabelt laboratorium, hvor der eksperimenteres med “kriseguider” og “håndtering af mediemæssige kriser”.

Omdrejningspunktet for krisestyringen er kommunernes omdømme. Krisestyringen er forankret hos kommunikationschefen eller kommunikationsafdelingen, og den finder inspiration i forskellige former for strategisk ledelse.

To adskilte verdener

I 2008 lavede vi en eksplorativ undersøgelse i fire kommuner i form af en række interviews med deres beredskabschefer og kommunikationschefer. Emnet var de to kriseberedskaber, som vi netop har præsenteret. Resultatet af undersøgelsen viste, at der i høj grad var tale om to adskilte verdener, der ikke arbejder ret meget sammen, og som ikke tænker eller kommunikerer på samme måde. Beredskabscheferne ville f.eks. helst ikke bruge ordet krise, men foretrak hændelse. Kun i en enkelt af de fire kommuner var der møder mellem de to kriseberedskaber, men kun uformelle møder en enkelt gang om måneden. Konsekvens: mangel på koordinering.

Fra beredskabsplaner til kommunikationspolitikker

I 2012 indsamlede vi i samarbejde med Helle K. Aggerholm og to forskningsassistenter tre typer af dokumenter fra alle de 98 kommuner i Danmark: beredskabsplaner (generelle som specifikke), krisekommunikationsplaner og kommunikationspolitikker. Ideen er at bygge videre på undersøgelsen fra 2008. Det er et enestående materiale, som giver et indblik i, hvordan kommunerne tænker, arbejder med og kommunikerer om kriser.

De foreløbige resultater viser, at der stadig er tale om ret forskellige verdener. I beredskabsplanernes opfattelse af krisekommunikation er der fokus på “ekstraordinære hændelser” og på at have et “højt informationsniveau” i forhold til presse, samarbejdspartnere, befolkningen og kommunens medarbejdere. I krisekommunikationsplanerne er der fokus på “kommunens omdømme”. En krise defineres som “en ‘sag’, en ‘skandale’ i medierne eller udvikler sig i forbindelse med en ulykke”.

Hvordan koordinere?

Tiden er inde til, at de ansvarlige for de to typer af kriseberedskaber - med byrådet i spidsen - begynder at tale sammen. Ikke kun uformelt og en gang om måneden, men formelt og systematisk. Alle kommunale kriser i dag, inklusive ulykker og katastrofer, rummer en omdømmedimension. Beredskabschefer og kommunikationschefer skal lære hinanden bedre at kende og diskutere, hvordan de opfatter kommunikation. Måske skal man ligefrem begynde at tænke i fælles planer og politikker?

Stafetten går til Hans Mogensen

Hvad sker der med den interne kommunikation under en krise – set fra den kommunale kommunikationschefs stol? Det kunne vi godt tænke os at spørge Hans Mogensen om. Han er kommunikationschef i Silkeborg og en meget kyndig sådan.

Læs de tidligere indlæg her:

- Kommunikation kan flytte kommuner

- Hvorfor al den kommunikation i kommunerne?

 

Emneord: Kommunal kommunikation, Aarhus Universitet, Krisekommunikation, Kommunalt beredskab, Krisestyring
Kommunikation i kommunerne på DenOffentlige.dk Hvordan, hvorfor og med hvilke konsekvenser finder strategisk kommunikation sted i kommunerne? Det sætter DenOffentlige.dk skarpt fokus på med blogstafetten Kommunikation i kommunerne....
Aktivitet: Artikler: 21 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 08.02.13 Jens Stenfeldt
    Ejerskab, samtale og beslutningsdygtighed giver resultat

    Kommunikationsformidling er faktisk ikke så svært, hvis forarbejdet gøres rigtigt. Hvadenten der er tale om krisekommunikation eller blot driftskommunikation bør udgangspunktet være det samme: En kommune har taget kommunikationsejerskabet på og fået lavet en ordentlig og beslutningsdygtig organisationsplacering, så tæt på driftsindflydelsen som muligt - det vil sige borgmester, linjechefer og kommunaldirektør - i mange tilfælde!

    Man skal dog huske på, at der er andre interessenter, der skal tages med på råd.

    En kommune kan sagtens kommunikere direkte med sine borgere, men at anvende pressen er altså - til fastsatte og særlige formål - både ønskværdigt og målrettet.Grundlæggende, fordi en kommunikationsafdeling/chef hverken kan eller skal evne at "styre" alle typer sager udenom de farlige skær. Det hedder også debat, dialog og meningsudvikling - og det er vigtigt for kommuner at deltage i!

    Så op på hesten (borgere, kommunale chefer og byråd). Se at få diskuteret, om din kommune har den rigtige organisation og profil i forhold til opgaverne - og diskuter hvilke mål, der skal indfries ved hjælp af en kommunikationsoprustning - i krise såvel som i fredstid.

    Politikker kan være gode nok, men det handler nok som meget om inddragelse, også af borgerne!

    Når der så er styr på organisationen efter en god og nødvendig bred dialogfase, kan opbygningen af en værdidrevet virksomhedskultur -og kommunikationskultur starte sin fortælling.

    Værdierne - sammen med målene for kommunikationen - må være på plads, før resultaterne kan høstes.

    Det er her, det - somme tider går galt - når kommunen havner i medierne og alskens dårligdomme føres til torvs.


    De Bedste dialog-hilsner

    Jens Stenfeldt, rådgiver og journalist

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 09.11.18 Bæredygtighed
    Forskere vil skabe bæredygtig kemi

    Aarhus Universitet er gået sammen med otte andre europæiske universiteter om at skabe grøn, bæredygtig og bionedbrydelig kemi med en produktionsmetode, der bruger lys og enzymer og ikke genererer affald. Det kan være skelsættende for en industri, der ellers er en af klodens mest forurenende.

  • 08.10.18 Bæredygtighed
    Forskere finder næsten ingen mikroplast i prøver fra danske vandhaner

    Et nyt studie finder så få partikler i drikkevandsprøver, at det ikke er muligt at sige, om partiklerne rent faktisk stammer fra vandet.

  • 20.03.18 Ledelse
    AU starter nyt forskningscenter for offentlig ledelse

    Centret skal være et internationalt kraftcenter for levering af forskningsbaseret viden om offentlig ledelse og forankres på Institut for Statskundskab, opkaldt efter Kronprins Frederik.

  • 01.12.16 Ledelse
    Netmedie udfordrer journalistisk grundprincip

    Netmediet DenOffentlige tilbyder virksomheder og organisationer at købe sig adgang til at blive redaktører for deres eget indhold. Det sker helt åbent, og læserne navigerer erfarent mellem traditionelt journalistisk indhold og artikler fra udgivere. Læsertallet vokser støt.

  • 24.03.15 Velfærd
    Silkeborg hjælper nordjyske kommuner med digital selvbetjening

    Silkeborg Kommune er i dag med i Den Digitale Hotline, som hjælper borgerne i de 19 midtjyske kommuner med digital selvbetjening. Hotline er blevet en så stor succes, at de 19 midtjyske kommuner nu udvider servicen til de 11 kommuner i Nordjylland. Dermed bliver hotlinen et tilbud til næsten 1,9 mio. borgere.