Værre end plat eller krone

Når systemet tager fejl ødelægger man mennesker. Det koster meget dyrt i længden – næste generation ender i samme system. Her er mine betragtninger omkring hvilket socialsystem, de anonyme historier her på bloggen tegner. 

Nu har vi læst nogle få øjebliksbilleder af, hvordan det kan gå, når man søger hjælp hos det offentlige. Desværre er der hundrede – hvis ikke tusindvis af sager. Nogle er så grelle, at de dukker op i medierne. Andre, som disse, ligger støvede hen i stadigt voksende kæmpe bunker af sagsbehandling og ressourcer brugt de forkerte steder og ingen tør tage ansvar - de rigtige beslutninger udebliver – og sagerne bliver ved med at køre rundt fra kommune til statsforvaltning til retten til familiestyrelsen og når en afgørelse falder ankes den prompte. Og når en ændring træder i kraft, så starter møllen forfra med møder, klager og breve.

Begge parter virker troværdige. Den ene virker lidt mere som et nervevrag end den anden – så hvem vælger man? Den som virker, som om de har mest styr på det. I virkeligheden kan det meget let være omvendt. Nervevraget er den forælder, som er blevet pillet ned af psykiske spil og underminering af selvværdet. Hun (undskyld – måske han) er hundeangst for at stå ansigt til ansigt med Trolden – dette er den største prøvelse i hendes liv – værre end nogen eksamen hun har været til – for det gælder det allervigtigste i hendes liv – Børnene… Hvis du er sagsbehandler så mærk lige efter, hvordan du ville have det med truslen om at dine børn kunne ende op i et psykisk voldeligt miljø, hvor de er bange og du ikke kan beskytte dem? Hvordan ville du have det, hvis dine børn blev taget fra dig? Kig i Troldens øjne og se om der er et hoverende glimt, når børnene bliver tildelt ham eller om det er ægte lettelse. Og bryder modparten sammen? Nåhr nej – det ser I ikke, for afgørelsen kommer med posten – er der noget at sige til man udvikler postkassefobi?

De ærlige bliver slidt op og går ned med stress, Troldene triumferer, børnene taber og der skrives bøger om, hvordan man snyder systemet. Er der nogen myndigheder, som gerne vil have links – så kontakt mig – jeg vil ikke linke her, for jeg får det dårligt bare af at se på titlerne.

Ind i mellem fristes jeg til at sige, at det ville være bedre og mere fair, hvis sagerne blev afgjort ved plat og krone. Man kunne spare mange skattekroner på den måde og de kunne så bruges til at samle de familier op, hvor spillet viste sig at have fået et uhensigtsmæssigt udfald.

Som jeg ser det, er et af de store problemer det, at den som ”kommer først”, den mest charmerende… bliver hørt og troet – kommer ind under huden på sagsbehandlerne (det er de ”Pæne” psykopater eksperter i) og da ingen konkrete beviser bliver hørt, ja så bliver sagerne afgjort på fornemmelser og intuition… Hvis det drejede sig om et æblerov betød det ikke så meget, men her er det familiers og børns skæbner – og når systemet tager fejl, ødelægger man mennesker – det koster meget dyrt i længden – næste generation ender i samme system.

Jeg er blevet spurgt om, hvorfor man ikke bare kan bruge en løgnedetektor? Hvorfor kan man ikke det? Første møde – på med elektroderne – ingen vej uden om… Hvad koster en løgnedetektor? Hvad koster flere års sagsbehandlinger? Og hvis vi tæller sygedage hos alle involverede med? Hvad koster et liv?

Jeg har tilbudt statsforvaltningerne foredrag – de svarede pænt tilbage, at de kun bruger deres egne foredragsholdere – ok… hvordan har I så tænkt jer, at I skal lære noget nyt, hvis er ikke kommer nogen udefra – jeg siger ikke, det nødvendigvis skal være mig – men bare en udefra…?

Irene Rønn Lind har skrevet om pæne psykopater og deres ofre – det burde være obligatorisk læsning i statsforvaltningerne og retten. 

Næste blog: Førstehjælp til Troldeofre

Læs: Henriettes Eiby Christensens tidligere blogindlæg

Kommentarer
  • 14.12.12 Henriette Eiby Christensen
    tak

    Tak Bodil Neujahr

    Det kommer jeg nærmere ind på snart.

    KH
    Henriette

  • 14.12.12 Bodil Neujahr
    At høre og virkelig forstå hvad børnene udtaler.

    Jeg har bisiddet for flere børn.

    Et barn var forstyrret af at far sad ude på gangen mens han talte med den børnesagkyndige.

    Pigen var gammel nok til at blive hørt men så utroligt bange for sin fars straf at hun sagde præcist hvad hun vidste far ville hun skulle sige. Hun turde ikke andet og dommeren hun talte med fattede ingenting.
    Fint at høre hende men hvad nytter det når barnets samtaler med en voksenperson som bare ikke forstår hendes problematikker?

    Faderen fik sin vilje uanset! Det var helt unødvendigt at udsætte barnet for denne hæslige oplevelse.

    De der taler med børnene er ganske enkelt ikke dygtige nok til at spotte familiers tunge problematikker og jeg oplever ikke de forstår og tager det alvorligt at børnene befinder sig i klemme mellem forældre i strid hvor den ene ofte dominerer både den anden og barnet med.

    Ofte er der trusler involveret.
    Ofte har strid og stalking slidt på den mest omsorgsfulde forældre i en sådan grad at hun / han kommer til at fremstå som veg og svag til fordel for stalkeren og den som udøver trusler. Eller vedvarende løgne har skabt et totalt forvrænget billede af forælderen.

    Når forældrene sidder i Statsforvaltningen er der nærmest ingen grænser for hvor gode disse forældre selv synes de er. Og de forstår at fortælle malende om deres gode kontakt med børnene som mildest talt opleves anderledes af den anden forældre der fx må trøste barnet fordi barnet har været ulykkelig.

    Det kan handle om en forældre der sover længe pga alkohol og barnet derfor må passe sig selv. Barnet er vant til at spise morgenmad sammen med den anden forælder.
    Her får barnet slet ikke noget før langt op af formiddagen og det bliver skældt ud over at vække forælderen hvis det fx skal på toilettet. Alt dette kommer ikke frem under mødet.

    En far midt trediverne kan sidde sammen med sin kæreste på knap 20 år og fortælle han havde det rigtig dårligt sidst børnene var på samvær hvorfor han midt om natten sendte en sms til moderen om ikke at være ansvarlig for sine handlinger.
    I Statsforvaltningen blev faderen taget alvorligt som var det synd for ham og ikke børnene. De kunne tydeligvis ikke se hvor umoden en mand de sad overfor.
    Faderen kunne fx have meldt afbud i stedet for at give barnet en rigtig dårlig oplevelse som det efter flere mdr. stadig frygter skal gentage sig.

    Som det er pt forværrer loven ganske enkelt betingelserne for at børn bliver hørt og der er åbenbart ikke penge til at gøre det ordentlig hvorfor Forældreansvarsloven viser sig at være ubrugelig i tunge børnesager.

  • 12.12.12 Janni Nielsen
    Hårrejsende, men, skræmmende sandt..

    Når jeg læser dette, ser jeg mig selv, mit barn og min sag om og om og om igen..
    Jeg er SÅ rystet over at Statsforvaltningerne er SÅ afvisende overfor nye input.. Og det gør mig ærlig talt bange.. For hvordan kan de varetage børnenes tarv, når de ikke er lydhøre..?
    Jeg har kun én ting at sige: Hvornår mon nogen hører de små engle kalde på hjælp..?

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer