Tro på dig selv - det gør vi, lyder parolen i regeringens udspil til en ny ramme for uddannelse til unge på kanten.
Men for mange udsatte unge er det eneste de har tilbage, troen på sig selv.
Derfor ender de på kanten i et samfund, der alene stiller op med færdige koncepter for, hvordan man passer ind.
Man pakker unges fremtid pakkes ind i et djøf-koncept
Er man noget særligt når det kommer til originale tilpasningsevner, ja, så skubber ånden i de kasseformede systemer de unge helt ud til kanten.
Hvis de da ikke ligefrem står der allerede - i kraft af en diagnose eller svære sociale vilkår.
Udspillet til denne nye ungeuddannelse er en misforståelse. En håbløs tanke, der udstiller systemets tiltagende vilje til magt over evner til at tænke, lytte og handle selvstændigt.
Før oplægget har man inddraget alle mulige eksperter, men én gruppe dog ikke. Man kunne nok lige så godt sige de var overset eller ignoreret: De unge selv.
Jo da, man har lavet en høring under det hæsblæsende Folkemøde på Bornholm og en dataanalyse af deres såkaldte uddannelsesadfærd. Sådan lytter man åbenbart til dem, det hele handler om.
Resultatet er, at 50.000 unge nu kan se deres uddannelsesmæssige fremtid pakket ind i et nyt djøf-koncept.
Utryghedens magt
I ADHD-foreningen, autismeforeningen, på produktionsskoler, hvor jeg er kommet, ja i dén grad også i min egen familie ser jeg unge, der må kæmpe sig igennem uddannelsessystemet.
De er klar over, at samfundet ikke bare kan tage sig af dem. De ved, at de skal lære, at klare sig selv.
De mangler på ingen måde lyst og vilje til at tage ansvar for eget liv. Men deres erfaringer med skolen og uddannelsessystemet er dårlige.
Det er følelsen af utryghed, der presser dem.
Voksne kalder det selvtillid
De voksne kalder det mangel på selvtillid, men det er helt misforstået. Ingen interesserer sig for de tanker de unge plages af og det er med til at skubbe dem endnu længere ud.
Problemerne starter ofte i folkeskolen, hvor konkurrencen om at vinde i det boglige terperi dominerer hverdagen i de store klasser.
Kan du ikke følge med, så ender du på et virtuelt taberhold.
Inklusionsloven og skolereformen havde fine intentioner. Men har de hjulpet? Begge reformer synes at have cementeret det boglige fokus som et allestedsnærværende mantra i skolen.
Nu endda med længere skoledage.
Det er ikke sært, at nogle unge ender med en kæmpe mistillid til selve temaet uddannelse.
Hvem lytter til ungdommen?
Undervisningsminister Merete Riisager har vist udtalt, at en del unge egentlig ville have bedre af at finde et job de kan udvikle sig i end at skulle kæmpe sig igennem mere uddannelse.
Det er jeg enig i. Retfærdighed er ikke, at alle skal det samme.
Der er potentiale i at give udsatte unge muligheder for at udvikle sig på forskellige måder for det er netop diversitet og forskellighed, der er brug for.
Det er faktisk banalt, men regeringens forslag har desværre forsimpling og ensrettelse som sit åbenlyse, overordnede mål.
Et embedsværks opfindelse, der med kasser definerer en kommunaliseret virkelighed, hvor det er systemet, der beslutter de udsatte unges ensartede uddannelseshverdag i få spor og muligheder.
Så...
Kære politikere!
Send undervisningsministeriets embedsmænd tilbage med besked om hurtigst muligt, at få skrevet invitationer til de virkelige eksperter.
Børnerådet, Rådet for Socialt Udsatte, ADHD-foreningen, Ordblindeforeningen, Autismeforeningen, forældreforeningen Skole og Forældre og alle andre der direkte har til opgave at repræsentere udsatte unge og deres familier bør naturligvis inddrages.
Det er de ikke blevet. Naturligvis har de noget vigtigt at fortælle.
Bed dem samarbejde om at sammensætte et panel af virkelige eksperter: De unge selv.
Det aktuelle forslag er en katastrofe, der kun leverer nye kasser, der gør det nemmere at kontrollere, måle og kvantisere.
Løsninger, der virkelig hjælper unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er det fattigt på.
Kun, hvis I seriøst inddrager dem det virkelig handler om kan vi sammen skabe løsninger, der hjælper vores udsatte unge til at tage ansvar for eget liv.
