Uret tikker stadig for de to søskende Lars og Laura, der i snart et år har været placeret på hver deres institution.
Uret tikker stadig for de to søskende Lars og Laura, der i snart et år har været placeret på hver deres institution.

Lars og Lauras far venter stadig på svar

Velfærd

27/10/14 9:30

Anders Dinsen

Jim Lønfeldt er Lars og Lauras far: "Det passer ikke, at der er nye oplysinger i sagen", siger han. Han sidder i sin lejlighed og venter på svar fra Ankestyrelsen om børnenes sag i Odense kommune.

Jeg snakkede med Jim Lønfeldt her til morgen. Jim er Lars og Lauras far. Deres sag røg jo tilbage i Ankestyrelsen, der nu har brugt flere uger på at grave den igennem. Han har fået at vide, at der forventes svar først i november.

Den Offentlige har et samlet overblik over sagen her.

”Det passer ikke, at der er nye oplysninger i sagen,” siger Jim til mig i telefonen. Jim og hans advokat har alle sagsakterne og Jim siger, at de oplysninger som kommunen kalder nye slet ikke er det. Vi snakker lidt om, hvorfor mon det tager så lang tid at afgøre sagen når den allerede er afgjort flere gange.

Jim er 34 år og på kontanthjælp. Men han leder efter en læreplads som automekaniker. Han er sikker på det nok skal lykkes.

”Jeg var i praktik hos en mekaniker, men han havde ikke råd til at ansætte mig. Han var ellers rigtig god og lod mig bl.a. skifte tandrem. Under opsyn, men jeg gjorde det selv.”

Jim ser jævnligt børnene, men ikke så tit som før. Han føler sig ikke som en del af deres liv mere og synes de bare skal hjem til det sted og den familie, hvor de er vokset op. Han har det svært med at komme på opholdsstederne og siger til mig, at han synes sådan nogle steder burde lukkes.

”Hvorfor?”, spørger jeg.

”Det er ikke rart at være der. Jeg kan ikke holde ud at komme der og børnene vil gerne hjem. Det de fortæller på opholdsstederne er heller ikke rigtigt, for eksempel fortalte de til seneste statusmøde at Lars ikke kan cykle op af bakker. Det passer ikke: Det kunne han som tre-årig. Da cyklede han 5 km frem og tilbage hver dag.”

Så Jim har fået igennem at samværet med børnene er hos ham selv. Han var sammen med Laura i weekenden.

Jim er godt træt af Odense kommune, og han siger at han ikke er den eneste. Vi snakker om at man burde mobilisere kræfter på at lægge sag an mod kommunen. Men det ville kræve at nogen gravede hele sagen igennem, fandt beviser og modbeviser. Det vil være et stort arbejde og det vil være dyrt.

Det har en kontanthjælpmodtager ikke råd til.

Jeg kan høre på Jim at han er berørt af samtalen, så vi snakker lidt om vejret og ringer så af.

Han er en rar mand at tale med. Jeg tænker, at det er et skørt spild, at han sidder i sin lejlighed og keder sig mens hans børn har brug for ham.