Hvad koster sådan en pinlig omgang fra Folketinget for danskerne?

Politik

03/10/13 9:42

Benjamin Rud Elberth

Pyha. Kort før 23 ringer Lykketoft med klokken og lukker årets åbningsdebat, der burde være en fest for demokratiet. Men det er bare syv timers pinlige ikke-svar, drilleri og nyttesløs ikke-debat uden værdi. Hvornår kræver danskerne noget andet?

Første tirsdag i oktober betyder åbning af Folketinget. Statsministeren holder sin åbningstale, og to dage senere er der debat i Folketinget. Grundlovens paragraf 38 kræver begge dele – og Folketingspolitikerne møder op i salen og debatterer. Men fuldstændig uden værdi.

Kære Folketingsmedlem. Du har nu valget mellem at blive afskediget eller gå på resultatløn. For du underpræsterer, og du har glemt, at Folketinget er Folkets ting. Jeg og 5,6 millioner andre danskere er din arbejdsgiver, og du skal varetage vores stemmer og vores interesser. Det går ikke særlig godt. De 5,6 millioner administrerende direktører siger stop nu, og din fratrædelsesordning er inddraget til at udbedre skaderne på vores danske demokrati.

Det kan ikke komme som et chok for dig, hvis du ellers var til stede i salen torsdag aften:

Andreas Steenberg fra Radikale rejser sig op kl. 22.39 og stiller spørgsmål til Venstres ordfører Ellen Trane Nørby på talerstolen. Han vil gerne vide, om ordføreren kan ”… nævne bare en uafhængig ekspert eller økonom, der er enig med Venstre og Olielobbyen i at Danmark vil miste arbejdspladser, hvis alle selskaber fremover skal betale den samme skat som Mærsk i Nordsøen”.

22.40 svarer Ellen Trane Nørby, eller rettere ikke-svarer: ”Jeg tror sådan set ikke, at diskussionen handler om, om man skal betale det samme eller ikke det samme. Det, der er den væsentlige diskussion, det er at Regeringen går ind og regulerer med tilbagevirkende kraft. Det troede jeg egentlig ikke var radikal politik at man laver skatteopkrævning og regulering med tilbagevirkende kraft, men jeg kan forstå, efter at man er kommet i regering med Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne, så er der åbenbart ikke nogen grænser for, hvor fleksibel radikal politik kan være […]” (og så en længere sætning om, hvad Venstre har fremlagt om en finansiering af timemodel).

Kl. 22.41 prøver Andreas Steenberg igen: ”Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål. Fordi mit spørgsmål var, om Fru Ellen Trane Nørby kunne nævne en uafhængig økonom eller ekspert, der er enig i det synspunkt, Fru Ellen Trane Nørby lige er kommet med? Det var spørgsmålet. Det fik jeg ikke svar på. Så nu kan fru Ellen Trane Nørby få chancen igen.”

Kl. 22.42 ”Jeg kan i hvert fald høre, at den radikale ordfører ikke tog afstand fra at det Radikale Venstre er med til at lovgive og opkræve skatter med tilbagevirkende kraft. Det er i hvert fald et fundamentalt brud på, hvad det Radikale Venstre mente tidligere […] (og så et længere svar om, hvad Venstre er optaget af).

Klokken er blevet 22.43. Andreas Steenberg har ikke fået sit svar – og han har brugt sin taletid. Ny spørger. Samme skabelon. Spørgeren stiller et halvdrilsk spørgsmål, i en i bedste fald lettere drilsk tone for at lokke ordføreren på talerstolen på glatis. Ordføreren på talerstolen svarer udenom. Igen. Som alle andre ordførere fra alle de andre partier gør, mens alle spørgerne fra alle andre partier stiller halvdrilske spørgsmål og for længst har opgivet at få et svar. Det er blevet formen, og når vi som vælgere sidder og ser på det og bliver ved at acceptere det, så fortsætter det år efter år.

Vælgerne, danskerne, seerne og politikerne spildte 3 minutter af deres liv på Andreas Steenbergs og Ellen Tranes udveksling. Og accepterer, at politikerne i salen varetager vores stemme og varetager vores mandater ved at drille hinanden.

Og det er efterhånden så tydeligt, at blandt andet de politiske kommentatorer konkluderer som Kristian Madsen på Twitter: ”Hvor mange procent af spørgernes andet spm i #ftlive begynder mon med variation over: Ja, nu fik jeg jo slet ikke svar på mit spørgsmål?” (Klik selv på linket i Madsens tweet og se, hvad der ellers blev talt om. Det er ikke opløftende).

Imens har de politiske journalister i presselogen skiftevis været nødt til at bruge tid på at tweete om ostekage i Snapstinget, nulvækst-dong og selv gjort grin med formen. De gør deres yderste for at hive noget substantielt ud af debatten, men ender med blandt at skrive om, at Løkke har foræret færøske øl til en ven af folketingsmedlem Sjurdur Skaale som tak for lån af Skaales vens hus, og nu har Skaale drukket øllene (h/t Sophie Bremer, der har genfundet klippet og tak til Venstres digitale chef for med vanligt smil på læben at sikre, at jeg skrev historien helt korrekt ;-).

Det bliver grundlag for dagens vigtigste artikel for Ekstra Bladet: Ølhistorien - for det ved Ekstra Bladet at danskerne klikker på, og så er ringen sluttet. Annoncørerne på Ekstra Bladet får deres bannervisninger, som de har betalt for, og Folketinget og Ekstra Bladets journalister går på arbejde igen til næste åbningsdebat og gennemfører samme model – Mere seriøse Politiken ender med nethistorien ”Åbningsdebatten i Folketinget bød på revolutionssnak, krav om valg og Bill Gates”.

Dagen slutter med, at Løkke skriver på Facebook, hvilke øl der var tale om og kalder Thorning for pigefornærmet på Tv2 News.

Hvornår kræver danskerne noget andet? Er der en eller anden, der gider at stoppe det der show eller formulere nogle minimumskrav for, hvad vi vil have ud af politikerne?

Annonce