Vi skal være oprigtigt nysgerrige på hinanden og lytte, når andre benytter deres ytringsfrihed. Det er en fundamental del af ethvert demokrati, som er under stigende pres for tiden.
Når unge studerende på Ørsted Gymnasium tager deres demokratiske autoritet tilbage, så bør vi alle være ekstra lydhøre og interesserede i deres bevæggrunde. For det var præcist det som skete. De tog deres demokratiske autoritet tilbage og benyttede deres demokratiske rettigheder til at markere overfor undervisningsminister Merete Riisager (LA), at de er utilfredse med en række politiske tiltag.
Det har pressen, politiske debattører og politikere i den grad bevist, at de ikke fattede.
At der blev benyttet skældsord og at en enkelt – måske – benyttede en kapsel som kasteskyts, det har derimod fyldt meget i omtalen af episoden. Og jeg skriver måske, for som tiden er gået, så hersker der nu større og større usikkerhed om, hvorvidt den først omtalte kaskade af mønter rent faktisk - måske - er en kapsel.
Mønter skal vi beholde i lommerne og affald smides ud i de dertil indrettede affaldsspande. Så er den ikke længere.
Desværre var der bare meget få, som interesserede sig for en debat om den faktuelle substans, som de mange elevers protest handlede om. Forringelse af uddannelsessystemet, fyring af deres lærere, uddannelsesloftet osv.
Og så tillader nogle at påberåbe sig ”demokratisk dannelse”? Hvad nytter det at lære om den høflige omgangstone, hvis man ikke er nysgerrig, lydhør og interesseret i samtalens indhold?
De unges egen version af hændelsen kan læses i Politiken
”Demokratisk dannelse”?
Det er et demokratisk holdkæft-bolsje, som nøje følger den politiske drejebog. Ignorer den politiske substans, fremsæt falske beskyldninger, træk offerkortet. DET er den politiske realitet i alt for mange ellers nødvendige politiske samtaler i dag.
En af disse nødvendige politiske samtaler handler om klimaudfordringerne. Vi så det senest, da tusindvis af skoleelever deltog i den internationale strejkede mod klimaændringerne bl.a. på Slotspladsen foran Christiansborg.
Det er helt fundamentalt for vores demokrati at også undervisningen bidrager til den demokratiske dannelse. Hvor eleverne lærer om og benytter deres grundlæggende rettigheder som forsamlings- og ytringsfrihed.
Og det var præcist, hvad mange elever gjorde, da de deltog i en skolestrejke mod klimaforandringerne.
Men de unge skulle hellere tage et demokratisk holdkæft-bolsje og passe deres skolegang. De var nogle ”møgunger”, som Jens-Kristian Lütken, kaldet det for i sit blogindlæg
Fokus blev bevidst flyttet fra indholdet i klimastrejken til brug af maling på Slotspladsen, selvom arrangørerne HAVDE taget hånd om oprydningen.
”Vi gør ikke nok, hurtigt nok.” (mod klimaforandringerne) blev pludseligt til et spørgsmål om ”hærværk”
Præmissen for en demokratisk samtale falder som en tung sten til jorden, når man i et og samme åndedrag er moraliserende og samtidigt siger ”demokratisk dannelse”.
Jeg husker de voldelige demonstrationer efter Masstricht afstemningen under 18. maj urolighederne i 1993. Det er vel til en vis grad også det, vi ser ske i Frankrig med aktionerne fra ”de gule veste”.
Det er her ”demokratisk dannelse” vil føre os hen, når vi ekskluderer andre fra demokratiet, og det må vi for enhver pris undgå.
Jeg glæder mig over, at de unge studerende tager deres demokratiske autoritet tilbage – ikke kun i klimaspørgsmålet. Jeg glæder mig over, at de benytter deres grundlovssikrede ytringsfrihed og udøver civil ulydighed, når vi voksne ikke lytter til dem.
Og det vil jeg ikke lade en enkelt kapsel-kastende eller kulørt-malende elevs handlinger overskygge. Personen skal nok modtage en passende disciplinær straf, er jeg helt sikker på.
En ting er at mange unge (under 18) ikke har stemmeret og adgang til de parlamentariske beslutninger, noget andet er at os med denne adgang knægter deres ytringsfrihed.
De unge er de sidste, i den sidste generation, som for alvor kan ændre på klimaudviklingen, så de og deres børn har en klode at leve af og på.
Det kræver, at vi giver dem de allerbedste muligheder for at vælge og gennemføre de rette uddannelser. Men først og fremmest kræver det, at vi lader dem tage deres demokratiske autoritet tilbage og udleve deres demokratiske medansvar.
Til alle jer unge. Spyt det politiske holdkæft-bolsje ud og gør som mig. Sig jeres mening. For jeg – jeg holder ikke min kæft.
