Drabssag sender anklagemyndighed og fagforening i injuriesag

Ledelse

21/08/2015 17:08

Nick Allentoft

Det er sjældent, at sygeplejersker anklages for mord eller endda seriemord, som med sagen fra Nykøbing Falster Sygehus. Men sygeplejerskernes fagforening og anklagemyndigheden er røget i totterne på hinanden og nu vil fagforeningen anlægge injuriesag.
Sygeplejersker føler sig krænket over anklagers udtalelser i drabssag, men får ingen undskyldning. Anklagemyndigheden afviser ifølge Dansk Sygeplejeråd at trække en udtalelse tilbage om, at "det ikke er usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af patienter".

Det oplyste Grete Christensen, der er formand for Sygeplejerådet, torsdag, efter at hun havde modtaget et brev fra anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- De siger nej til at trække udtalelsen tilbage, blandt andet fordi de ikke har kunnet finde det tv-klip, hvor udtalelsen er fremsat, siger Grete Christensen.   Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ønskede torsdag ikke at sige nogen, men fredag offentliggør Sydsjællands Politi så det svar, man havde sendt til Sygeplejerådet. Her henviser anklagemyndigheden til baggrunden for de udtalelser, der er faldet fagforeningen for brystet. En amerikansk rapport - ’Serial Murder By Healthcare Professionals’ fra 2006 - som er offentliggjort i tidsskriftet ’Journal of Forensic Sciences’.                 Se også læserreaktion: Bare rolig DSR, rigtig mange anklagere er utroværdige    "Forfatterne bag har analyseret sager, hvor sundhedspersonale i 21 lande er blevet sigtet og dømt for drab på patienter. Sagerne strækker sig tilbage fra 1970 og helt frem til 2006. Omkring halvdelen af sagerne i rapporten stammer fra Europa. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 90 personer, som er blevet tiltalt for drab på patienter. Rapporten har ikke inkluderet sundhedspersonale, som er dømt for aktiv dødshjælp. I alt er 54 personer fra undersøgelsen blevet dømt for 317 mord, mens 2113 patienter er døde under mistænkelige omstændigheder, mens de har været i de dømtes varetægt," skriver chefanklager Henriette Rosenborg Larsen og henviser samtidig til flere artikler i fagforeningens eget blad, hvor fænomenet er omtalt.   Dansk sag  Det var i forbindelse med et retsmøde i den såkaldte sygeplejerskesag ved Retten i Nykøbing Falster i sidste uge, at advokaturchef Jeanette W. Andersen ifølge Sygeplejerådet gik over stregen.   I sagen er en sygeplejerske sigtet for fire drab og et drabsforsøg mod patienter, og da Jeanette W. Andersen efter retsmødet af en journalist blev spurgt om, hvad der kunne være sygeplejerskens motiv, kom hun med den omstridte udtalelse.   Sygeplejerådet opfatter advokaturchefens udtalelse som injurierende og krænkende, og har krævet, at Jeanette W. Andersen æder sine ord. Men det lader altså ikke til at ske.   Sygeplejersker vil have udtalelser trukket tilbage Grete Christensen oplyser til Ritzau, at man nu har sendt anklagemyndigheden et link til det tv-klip, hvor advokaturchefens udtalelse står skarpest.   - Så nu får de en chance mere, og så må vi afvente deres svar, siger Grete Christensen, der ikke på nuværende tidspunkt vil tage stilling til, om Sygeplejerådet vil gå så langt som at anlægge en injuriesag mod advokaturchefen.   Grete Christensen afviser, at sygeplejerskerne skulle være særligt nærtagende i forbindelse med anklagerens udtalelse, selv om nogen måske kunne være af den holdning, at der er tale om ordkløveri.   - Jeg vil bare sige, at jeg sjældent har fået så mange henvendelser - også fra andre faggrupper - som jeg har fået om det her, fortæller Grete Christensen.   Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi afviste man i første omgang gennem advokaturchef Henriette Rosenborg Larsen, at kommentere sagen, men fredag offentliggjorde man så svaret til Sygeplejerådet.   Chefanklager: Sygeplejersker taler selv om fænomentet Anklagemyndigheden mener ifølge brevet ikke, at anklageren trådte over den strafbare streg, da hun til medierne sagde, at "det ikke er usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af patienter."   Anklageren har "ikke ytret sig angående omfanget af dette fænomen i Danmark," fastslår Henriette Rosenborg Larsen i brevet. Og der er derfor ikke tale om strafbare injurier, lyder beskeden.   Samtidig gør politiet sygeplejerskerne opmærksom på, at deres eget fagblad har bragt omtale af fænomenet med "betydeligt mere direkte sprogbrug."   For eksempel lød en overskrift "Seriemord i sygeplejen," og derefter fulgte denne indledning: "Cand.cur.mord". "De hvidklædte dødsengle" kalder man det sundhedspersonale, som myrder deres patienter..."   Sygeplejersker anlægger injuriesag mod anklager Efter forklaringen fra anklagemyndigheden har Dansk Sygeplejeråd nu taget kontakt til en advokat for at indlede injuriesag.      - Jeanette W. Andersens udtalelse er langt over grænsen og en grov mistænkeliggørelse af alle sygeplejersker, siger sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.   Ifølge hende generaliserer anklageren med sin udtalelse hele faggruppen.   - Sådan en påstand kan vi ikke lade stå uimodsagt. Når ordene ovenikøbet kommer fra en offentlig anklager, kan de risikere at underminere den tillid, som sygeplejersker har opbygget gennem generationer, og som vi er dybt afhængige af i vores daglige arbejde, siger Grete Christensen.   Anklagemyndigheden oplyste fredag, at Jeanette W. Andersen blot havde henvist til en forskningsartikel, som fortæller om drab udført af sundhedspersonale over hele verden. Udtalelsen handlede ikke om, hvor meget af den slags der sker i Danmark, hed det.    Brevet blev iøvrigt ledsaget af en pressemeddelelse med beskeden om, at anklageren ikke har villet såre de danske sygeplejersker.   - Jeg synes, det er en en ærgerlig sag, og advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen har til flere medier udtalt, at hun ikke har ønsket at støde nogen med sin udtalelse, siger chefanklager Henriette Rosenborg i pressemeddelelsen.   Læs hele brevet fra anklagemyndigheden her. Læs Sygeplejerådets reaktioner her. Hent den amerikanske rapport her.  

Mest Læste

Annonce