Krarup stopper i KL - Wilbek tager over

Politik

17/04/2019 10:56

Nick Allentoft

Efter 13 år I KL’s bestyrelse takker Hernings Borgmester Lars Krarup (V) nu af. Nyt bestyrelsesmedlem bliver Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V).

Herning-borgmesteren har efter 13 år i KL’s bestyrelse, valgt at overlade pladsen til en anden midtjysk borgmester nemlig Viborgs Ulrik Wilbek (V), der har været Krarups suppleant siden begyndelsen af valgperioden.

- Jeg er faktisk med mine godt 13 år i bestyrelsen den person blandt de 17 bestyrelsesmedlemmer i KL med den længste anciennitet. Så jeg synes egentlig, at jeg har taget min tørn for kommunestyret i en af Danmarks vigtigste interesseorganisationer, siger Krarup til aoh.dk  

Ulrik Wilbek, er i forvejen næstformand i KL’s socialudvalg.  

- Det bliver for mig en ny og spændende udfordring, og der ligger mange spændende opgaver forude. Allerede efter folketingsvalget skal der for eksempel forhandles økonomi med regering og KL for det kommende år, siger Wilbek til aoh.dk   

Mest Læste

Annonce