Tænker du nogensinde over, om du siger velfærdsstaten eller om velfærdssamfundet? Skelner du mellem de to?
Det burde du. Det er afgørende for vores forståelse af den situation vores land befinder sig i, og lige nu har stat og samfund helt forskellig kurs.
Mere af Nick Allentoft
Gennem de senere år er kontrasten mellem stat og samfund tilmed vokset.
Staten skaber systemer omkring os og skal få dem til at virke. Men den strammer også grebet om borgerne, indfører sanktioner, laver respektpakker der skal sikre respekten for staten og systemet, indsamler, deler og sælger data om borgerne, reformerer ud fra kortsigtede og ofte manipulerede økonomiske kalkuler og automatiserer institutioner som før var ledet af mennesker.
Samfundet skaber løsninger, hvor mennesker finder sammen. Venligboere. Næstehjælpere. Nabohjælp. Friskoler. Private institutioner. Iværksætterfællesskaber. Samfundet er menneskers hverdag. Det er derude vi bruger vores uddannelse, arbejder, bliver syge eller ledige. Men også der vi forholder os til statens opførsel, regler og rammer.
Problemet er ikke, at staten gør et, og samfundet noget andet. Problemet er, at det sker nærmest uafhængigt, og stort set uden en fornuftig demokratisk samtale. Nok kan debatter dukke op, men det er som om de ikke længere har samfundets interesse og det forstår staten at udnytte.
Den retning vil på et tidspunkt gå galt. De to er på kollisionskurs på vej mod et stort brag.
Det er faktisk en fuldstændig vanvittig udvikling, og vi er allesammen tabere. Det er meningsløst at skabe modsætning mellem stat og samfund, for de er hinandens forudsætninger. Det bliver helt tosset, når staten lægger hindringer i vejen for samfundets løsninger. Eksempelvis når mennesker tilbyder at hjælpe udsatte danskere, men staten så straffer borgerne og kalder det vennehjælp. Eller når politiske interesser bruger samfundet til at modarbejde politik, der er vedtaget af folketinget.
Danskerne bakker op om grundideen med velfærdsmodellen. Altså princippet om, at borgerne skal leve socialt trygt i et samfund med plads til os alle sammen.
Hvis du er imod det, så spring blot tilbage til den polariserende yderfløjsdebat, men giver det mening, så bliv lige hængende lidt endnu.
Stat og samfund er forskellige
Velfærdsmodellen er ikke det samme som velfærdsSTATEN eller velfærdsSAMFUNDET, og her går det alt for ofte fuldstændig galt i den offentlige debat - men også i ledelsen, styringen, vedligeholdelsen og udviklingen af velfærdsmodellen. Der er forvirring om begreberne, og når ikke engang politikerne har styr på det kan ingen forvente at andre har.
Egentlig begyndte det for alvor med Anders Fogh Rasmussen og Velfærdskommissionen. Den gruppe, som daværende statsminister Fogh nedsatte for at analysere fremtiden for velfærdsmodellen. Men med afsæt i forestillingen om et velfærdssamfund. Dengang brugte regeringen konsekvent udtrykket velfærdssamfund, og kommissionen med økonomen Torben M. Andersen for bordenden, adopterede ukritisk forestillingen om velfærdssamfundet. Det var i 2005-06 og siden har debatten været forurenet af begreberne.
Man kan undre sig over, at Velfærdskommissionen ukritisk accepterede talen om velfærdssamfundet, når der dengang i høj grad var tale om en velfærdsstat.
Forskellen er groft fortalt hvem, der hjælper hvem. I staten er det systemer og myndigheder, der sikrer den sociale tryghed og alt omkring den. I samfundet er det medmennesker, lokalsamfund, filantroper og netværk.
Forskellen er stor, for det er også forskellen på, om vi som borgere ser de mennesker, der har brug for hjælp. Om vi handler på hensynet og omsorgen, eller forventer at “kommunen” tager sig af det. I velfærdsstaten er det sidstnævnte tilfældet. I velfærdssamfundet er det førstnævnte. Ingen af modellerne har haft nogen stor succes alene. De er dybt afhængige af hinanden.
Kan vi skabe balancen
Måske er den optimale model en fornuftig balance mellem staten og samfundet, men den diskussion er fuldstændig væk. Kun få interesserer sig tilsyneladende for, hvordan vi lærer af årtiers gavmild opbygning af en verdenskendt velfærdsmodel og indretter den til fremtiden i fornuftig balance mellem stat og samfund.
I stedet ser vi staten mase på med reformer, som politikerne forsvarer i en falsk retorik om tryghed og økonomi. Vi ser samfundet svare igen med protestbevægelser og medmenneskelighed i en stor sammenblanding.
Velfærdssamfundet er afhængig af velfærdsstaten og omvendt.
Lad os få en debat på ordentlige præmisser.
FAKTA: Her går det galt for debatten
Følgende kan man læse i den endelige rapport fra Velfærdskommissionen i 2006. “Fremtidens velfærdssamfund er et samfund,- som sikrer tryghed ved at investere i sine borgere og drager omsorg for dem, der har behov;
- hvor alle deltager aktivt i samfundslivet, tager ansvar og så vidt muligt forsørger sig selv;
- som aktivt modarbejder fattigdom og polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper;
- som bidrager til, at Danmark fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden og har orden i samfundsøkonomien;”
