Topleder har tjent millioner på at blive fyret

Ledelse

16/11/2018 07:34

Nick Allentoft

Tidligere mangeårig departementschef har på syv år fået omkring 12.5 millioner kroner på enten at blive hjemsendt eller fritstillet. Senest over 2 mio. kr. efter halvandet års ansættelse som kommunaldirektør.

“Man tager jo, hvad man kan få.” '

Sådan siger tidligere mangeårige departementschef for Skat, Peter Loft, til BT. Baggrunden er en historie om den pris Bornholms Regionskommune skal betale for at fyre Loft efter blot 20 måneders ansættelse.

Nyhedsbrev 2

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Med udgangen af januar næste år løber der en godtgørelse på brutto 2.016.857,70 kr. ind på den nu tidligere kommunaldirektørs konto. Han blev fritstillet i oktober i forbindelse med opsigelsen, og hæver således sin almindelige løn på kr. 134.457,18 kroner om måneden i de tre måneders opsigelse, skriver BT.

Dermed har Loft godt og vel fordoblet sin løn i et job, han er blevet opsagt fra efter blot 18 måneder. Men det er ikke første gang den landskendte tidligere departementschef tjener millioner på at forlade en stilling som topleder i det offentlige. 

 

Blev hjemsendt med fuld løn i tre år

Peter Loft blev landskendt i forbindelse med Helle Thorning Schmidts skattesag i 2011. Dengang var han departementschef for Skat, og fik siden kritik for at have været for tæt på behandlingen af skattesagen, hvor der bl.a. blev lækket private skattedokumenter til medierne.

Loft blev hjemsendt, fik fuld løn i tre år, og siden en opsigelse med en godtgørelse på flere års løn. I alt over 10 millioner kroner i godtgørelse for fyringen. Han havde været departementschef i ministeriet i 19 år, og sluttede med en årsløn på omkring 1.5 million kroner.

Peter Loft blev topchef i skatteministeriet i 1993 og sad på posten indtil daværende skatteminister Thor Môger Pedersen (SF) hjemsendte ham i foråret 2012 i forbindelse med Thonings skattesag. Loft har således været departementschef i den periode, hvor skat gennemgik omfattende reformer, der siden har ført til en række skandaler. 

Den nu tidligere offentlige topleder har altså på seks år fået omkring 12.5 millioner kroner brutto for at blive hjemsendt eller fyret. Overfor DenOffentlige erkender Loft, at det er en besynderlig ting at få løn for ikke at lave noget. Men han peger på en central forskel på den seneste fyring fra Bornholms Regionskommune og forløbet i tiden efter Skatteministeriet. Det er to forskellige situationer, siger han.

"Den korte ansættelse på Bornholm er spillets vilkår," siger han og peger på, at posten som offentlig topleder er udsat og med risiko for at karrieren slutter efter seneste ansættelse. 

Lofts afslutning på en lang karriere som departementschef får en anden bedømmelse. 

"At staten endte med at betale mig syv års løn for ingenting, er deres egen skyld. De kunne bare have sat mig til at lave noget," siger Loft. 

 

Mest Læste

Annonce