Af Anja Rolvung, Projektleder, MEDIC OUH
Projektleder Anja Rolvung bringer hospitals-stafetten til et nyt niveau, og mener, at ”hvis vi sammen holistisk kan overskue alle dele af det ny hospital og åbent diskutere behovene for fremtidens patient, arbejdsplads og uddannelsessted, så tror jeg på, at vi kan skabe et innovativt nyt hospital.”
Innovation i sundhedsvæsenet
Danmark står med nybyggerierne til hospitaler de næste 10 år overfor den største samlede investering i byggeri indenfor ét felt siden kirkebyggerierne i middelalderen. En investering i denne skala forpligter både bygherrere, brugere og rådgivere på at gøre deres yderste for at forvalte investeringen bedst muligt for fremtiden.
Innovation er udvikling af en idé til et færdigt produkt. Arkitekter og ingeniører er som rådgiverne vant til at konkurrere om at få de bedste idéer i de arkitektkonkurrencer, der er en naturlig del af vores akkvisitionsarbejde. Idéerne bliver imidlertid kun til innovativt byggeri, hvis der er et frugtbart og fremsynet samspil mellem rådgivere, bygherrerne og de kommende brugere i byggeprojektets udvikling fra idé til færdig bygning.
Det ene befrugter det andet
Bygherrens vision for det ny Odense Universitetshospital, Nyt OUH, er ”Mennesket først gennem: Forskning, Uddannelse, Udvikling, Samarbejde”. Visionen bygger på et overordnet fokus på mennesket, patienten og medarbejderen. Desuden er det en grundlæggende forudsætning, at driften af hospitalet optimeres i nybyggeriet.
Medic OUH’s bærende idé fra arkitektkonkurrencen er med nybyggeriet til Nyt OUH at skabe et hospital i landskabet i menneskelig skala. Bygningsanlægget tager sit afsæt i grundens iboende kvaliteter med skov og vådområder og udtrykker sig som en fletning mellem landskab og bygning. Syddansk Universitets nordsydgående længestruktur opløses i hospitalet i en mere fliget bygningsstruktur, der indoptager landskabets blå og grønne elementer. Den fligede struktur nedproportionerer bygningsanlægget til rumligheder og sammenhænge, der på en gang er overskuelige og let identificerbare, og som samtidig skaber steder, hvor det er rart at være. Det enkelte menneske skal altid kunne finde sit sted i anlægget, hvor han eller hun føler sig tilpas og ikke fremmedgjort. Det samlede billede er en frodig by med mange porte og passager, der i sin udformning er inviterende og inkluderende. Vidensaksen, der en stor langstrakt bygningskrop midt i anlægget, er som en rygrad i samspillet mellem Nyt OUH og Syddansk Universitet, således at der både arkitektonisk, flowmæssigt og funktionelt er tale om, at det ene anlæg befrugter det andet.
Brug for mod
Det vil kræve mod fra alle parter i byggeriet at føre visionerne og idéerne fra konkurrencen videre til færdigt byggeri. Det bliver vigtigt ikke kun at fokusere på behandlingen i de kliniske arealer, men også at prioritere de blødere arealer, der binder hele hospitalet sammen fysisk, idet en stor del af plejen og helbredelsen kommer til at foregå i disse arealer. De bløde arealer er endvidere en vigtig del af oplevelsen af at komme til hospitalet som patient, i at arbejde i det og i at besøge det som pårørende.
Hvis vi sammen holistisk kan overskue alle dele af det ny hospital og åbent diskutere behovene for fremtidens patient, arbejdsplads og uddannelsessted, så tror jeg på, at vi kan skabe et innovativt nyt hospital.
Sygehusbyggeri som innovationsplatforme
De nye sygehusbyggerier i Danmark kan ud over i sig selv at være innovative byggerier blive platforme for mange innovationsprojekter over de næste mange år. Hvis der satses bevidst på udvikling af de gode idéer, er der uanede muligheder i sundhedssektoren. Det gælder om at få fokus på hvilke opgaver, der trænger til at blive løst, få disse frem i lyset og skabe samarbejder, der kan løse dem. Dette kan meget vel være offentligt-private samarbejder.
En lille del af opgaverne vil vi som rådgivere automatisk tage fat på i projekteringen af de nye anlæg. Udfordringer, der trænger sig på for gennemførsel af vores bygherrers visioner for fremtidig drift og samarbejde i de organisationer, der skal bebo bygningerne, når de står færdige. Den store del af opgaverne vil imidlertid ikke være direkte bygningsrelaterede, men organisatoriske eller procesrelaterede, og skal derfor løses andre steder end i byggeprojektet.
Ideerne kan blive eksportvare
De nye sygehusbyggerier kommer ikke til at stå lige så længe som kirkebyggerierne fra middelalderen. Det bliver bygninger med fokus på byggematerialers genanvendelighed og indgåelse i en cyklus, der ikke belaster vores omgivelser unødigt. Når bygningerne er udtjente, skal de kunne pilles fra hinanden og indgå i kredsløbet til nye bygninger. Resultaterne af innovationsprojekter, der er spin-off af sygehusinvesteringen, vil derimod sikkert i mange tilfælde leve længere end selve byggerierne og kan blive en eksportvare, som Danmark kan leve af i fremtiden.
Så ja, milliardinvesteringerne i sygehusbyggeri er et nyt og mere sikkert middel til at så at sige pr. automatik at gennemføre en multifacetteret innovation med perspektiver på det offentlige- private samarbejde, men det vil kræve en indsats fra alle de parter, der er og bliver involveret i projekterne.
Stafetten går til...
Projektet Nyt OUH og SUND giver en unik ramme for fysisk samliv mellem Universitet og Hospital, forskning og behandling. Derfor videregiver jeg stafetten til Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet, med ønsket om uddybning af fremtidsmulighederne for de forskningsmæssige samarbejder mellem Nyt OUH og SDU og inddragelsen af private partnere i innovationen af fremtidens behandlingsmæssige og sundhedsteknologiske løsninger.
