Ny undersøgelse skal hjælpe forældrene til anbragte børn

Velfærd

27/8/13 12:51

Huset Zornig

Huset Zornig laver nu en helt ny undersøgelse af anbragte børns forældre. Det er nemlig også vigtigt for børnenes trivsel, at deres biologiske forældre har det godt. Det er en innovativ idé, mener VMOK fonden, som støtter projektet med 88.000 kroner.

Huset Zornig, som har til formål at skabe og samle hjælp til udsatte området, laver nu en ny form for trivselsundersøgelse, hvor forældrene til børn anbragt udenfor hjemmet undersøges. Undersøgelsen skal skabe et billede af, hvordan familierne trives, da det ofte har indflydelse på, om børnene har det godt.
»Sidste år viste en undersøgelse, som vi lavede i Børnerådet, at anbragte børns trivsel er enormt afhængig af, hvordan forældrene har det under anbringelsen. Derfor er det vigtigt at undersøge hele familien for at finde en god løsning« fortæller ophavskvinden til Huset Zornig, Lisbeth Zornig Andersen, om baggrunden for den nye undersøgelse. Børnerådets undersøgelse fra 2012 har navnet ”De prøver at gøre det så normalt som muligt”.

Undersøgelsen, som er et projekt der udspringer af den sociale tænketank SIF, ser nærmere på, hvordan forældrene klarer hverdagen efter deres børns anbringelse, men også på indsatsen fra de sociale myndigheder. Formålet er så, at forholdende i hjemmet skal bedres. Og det er et helt nyt lys at kaste over problemerne i belastede familier.
»Mig bekendt har man aldrig før undersøgt, hvordan forældrene har det,« siger Lisbeth Zornig Andersen.

Ingen undersøgelse uden støtte
Projektet får støtte fra Verena Merz og Otto Kjærgaards Børnefond, VMOK fonden. Og for VMOK fondens bestyrelse er metoden også helt ny, blandt andet derfor støtter de undersøgelsen med 88.000 kroner.
»Vi tror ikke, at der findes mange af den slags undersøgelser endnu, og derfor er dette projekt innovativt, eksperimenterende og utrolig vigtigt,« lyder det fra bestyrelsesformand i VMOK fonden Eva Merz.

Undersøgelsen skal ende med at give bedre betingelser for anbragte børn og deres familier. Men for at undersøgelser som denne kan lykkes, er det yderst nødvendigt, at steder som VMOK vil involvere sig.
»Det her betyder, at vi har en økonomisk støtte og en generel opbakning til undersøgelsen, og at der faktisk bliver mulighed for at gennemføre den,« forklarer Lisbeth Zornig.

Men det er ikke kun Huset Zornig, som ser frem til resultaterne af det nye samarbejde. Også VMOK fonden er spændte på resultaterne af undersøgelsen.
»Huset Zornig er garant for seriøst og omsorgsfuldt medmenneskeligt arbejde, og vi er fuldstændigt enige i, at familien skal ses som en del af løsningen frem for alene som problemet,« fortæller Eva Merz og fortsætter:
»Vi håber også at fondens støtte vil hjælpe Huset Zornig til at kunne skaffe midler fra andre og større fonde således at undersøgelsen kan køre videre ud i fremtiden.«

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.