Trods motivation risikerer de langvarige overførselsindkomster. Stort behov for at nytænke systemerne – for alle, mener Lisbeth Zornig Andersen.
”Vi klientgør alt for mange udsatte mennesker i Danmark i dag, danskere som udlændinge. Det er rasende dyrt og menneskeligt tragisk. Folk vil gerne arbejde, men kan ikke komme til det. I den situation nytter det ikke noget at straffe dem med lavere ydelser. Så har man misforstået problemet og gør kun problemerne større. Det er langt vigtigere at se på de barrierer, der står i vejen for et job..”
Det siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, som arbejder med social innovation.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
Zornig henviser blandt andet til en rundspørge blandt nytilkomne flygtninge, som dagbladet Børsen for nylig har gennemført. Den viser, at over 86 pct. af flygtningene vil sige ja tak til et job. Imidlertid vurderer kommuner og jobcentre omvendt, at kun 3 pct. af flygtningene er jobparate.
”Det er et paradoks, der er til at få øje på. Børsens rundspørge matcher mine egne indtryk. Vi taler om mennesker, der er vant til at arbejde for livets opretholdelse, og det forventer de at gøre også her. Men vi møder dem med en mur af forhindringer, der kvæler den motivation, de kommer med. Og når motivationen først er slukket, så bliver det vanskeligt at komme videre. Det gælder også mange danskere på kanten af arbejdsmarkedet,” siger Zornig.
Behov for bedre løsninger
Den store jobparathed blandt flygtningene har overrasket Torben Tranæs, som er økonomisk vismand og forskningsdirektør hos det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Tranæs påpeger, at mange af kvinderne blandt flygtningene traditionelt har arbejdet hjemme som husmødre. Zornig er derimod ikke overrasket.
”Når man kommer for at skabe en ny tilværelse, når man står over for en ny start, er det helt naturligt at have en indstilling om at tage fra og gøre, hvad der skal til, uanset hvad man kommer fra. Men det er lige så klart, at hvis man parkerer dem i passivitet og på overførselsindkomster i årevis, mens systemet arbejder langsomt, så etablerer man rutiner og roller, som kan være vanskelige at slippe igen,” siger Zornig.
Men selv om kvinderne finder sig til rette i gamle kønsrollemønstre, så viser erfaringer fra flere kommuner, at man med en målrettet indsats også kan få dem i arbejde. I Greve Kommune viser for eksempel et forsøg ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder, at 58 pct. af de deltagende kom i job eller uddannelse i løbet af en toårig periode. I Randers har man, i modsætning til i andre kommuner, held med at få hver anden flygtning i arbejde, takket være et særligt integrationsprogram.
Fokus på best practice
”Vi bliver nødt til at indse, at vi har skabt et meget komplekst samfund i Danmark med store krav til uddannelse og kompetencer, og høje adgangsbarrierer på arbejdsmarkedet, som gør det svært for mennesker, der ikke udfylder normalskabelonen, at komme i job. Derfor bliver vi også nødt til at indse, at der skal særlige indsatser til for at hjælpe folk over de krav og barrierer, det sker ikke bare af sig selv, eller fordi vi nedsætter de offentlige ydelser. Det er de gode indsatser, vi skal have fokus på og sørge for at få udbredt systematisk,” siger Zornig.
Huset Zornig har af samme årsag arrangeret en konference om netop, hvordan socialt udsatte hurtigere og bedre bliver hjulpet fra passivitet til beskæftigelse – ”Det sociale årsmøde 2016”, som løber af stablen den 13. april i Nyborg Strand. Fokus på konferencen er flygtninge, men også langtidssyge og socialt udsatte unge.
”Vi fokuserer på best practice og får både eksperter, virksomheder, kommuner, men sandelig også de udsatte borgere selv til at diskutere de gode løsninger, vejen til succes. Det har vi brug for at blive meget mere skarpe på, end vi er i dag,” siger Zornig.
Serviceeftersyn af velfærdsmodellen
Hun mener, at flygtningekrisen med de mange jobmotiverede mennesker, der løber panden mod det danske system, er en oplagt mulighed for at foretage et egentligt serviceeftersyn af den danske velfærdsmodel.
”Vi har længe haft diskussionen om, hvad problemet med de mange på passiv forsørgelse er. Har vi dovne borgere, der ikke gider, eller har vi systemer, der ikke formår at hjælpe. Nu modtager vi tusinder af borger, der på mange måder er udsatte og skal ind på arbejdsmarkedet, og som tydeligvis er topmotiverede for at lykkes med det. Lad os bruge chancen til at se, hvor udfordringen ligger,” siger Zornig.
Hun tror ikke på, at nedskæring af kontanthjælpen eller en lav flygtningeydelse er det rigtige tiltag.
”Jeg tror, at lavere ydelser er et stumpt instrument, som kun vil øge fattigdommen og gøre det vanskelige for mange af de udsatte mennesker til at få greb om deres eget liv. Jeg er især bekymret for børnene og de langsigtede negative sociale konsekvenser en sådan udsultningsstrategi kan medføre. Man når længst ved at gribe fat i motivationen hos den enkelte og hjælpe dem til at realisere den. Hvis man vil bruge økonomiske incitamenter, så er en indslusningløn klart bedre,” siger Zornig.
