Ledelse for læring og trivsel

Ledelse

18/11/13 1:37

Freja Eriksen

Alt i alt står folkeskolen over for en kulturændring. Med reformen bliver folkeskolens ledelsesopgave tydeliggjort: Målet med al ledelse skal være elevernes læring og trivsel. Dette fokus fordrer en bevidsthed om mål, der giver mening, samt bevidsthed om opfølgning – i alle led af styringskæden.

Af Arne Eggert, chef for Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver i Undervisningsministeriet

Rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, har stillet mig spørgsmålet: ”Hvilke overvejelser om skoleledelse og skabelse af stærkere professionelle arbejdsfællesskaber i skolen har ministeriet gjort sig – og hvilke nye krav stiller det til ministeriet og styringsformerne?”

Omdrejningspunktet for ministeriets tænkning om skoleledelse, styrkelsen af skolernes professionelle arbejde, styringsformerne og ministeriets rolle er virkeliggørelsen af en historisk folkeskolereform. Ved skolestart 2014 - året for folkeskolens 200-års jubilæum – træder en af de allerstørste reformer i folkeskolens historie i kraft. I juni i år blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om en aftale, der peger frem imod en ny tænkning af folkeskolen, herunder ledelsen og styringen af den.

De første nationale mål

Med aftalen bliver der for første gang fastsat nationale mål for folkeskolens udvikling. Folkeskolen skal for det første udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan; for det andet skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater; og for det tredje skal tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er tre mål, som er udviklet i samarbejde med og nyder opbakning fra folkeskolens parter.

Det overordnede budskab i målene og reformen er klart: Det faglige niveau skal løftes gennem skarpt fokus på elevernes læring og trivsel. Derudover afspejler reformens samlede initiativer en erkendelse af, at et løft af læringen og trivslen kræver en ny måde at tænke og praktisere læring på. Undervisningen skal gennem forenkling af Fælles Mål i højere grad tage udgangspunkt i, hvilke kompetencer eleverne skal opnå (kompetencemål). Kulturen med løbende evaluering og opfølgning på den enkelte elevs resultater skal styrkes, bl.a. gennem forenkling og videreudvikling af elevplaner. En mere varieret skoledag med flere timer og understøttende undervisning skal bl.a. give tid til faglig fordybelse, bevægelse, lektiehjælp og læring i sammenhæng med praksis. Faglighed og trivsel skal være hinandens forudsætninger, og det skal blandt andet understøttes gennem nye professionelle fagligheder som fx pædagoger i skolen.

En kulturændring

Alt i alt står folkeskolen over for en kulturændring. Det kræver vilje til forandring og udvikling. Heldigvis sker det på en bund af, at der allerede sker meget godt skolerne rundt i landet, der viser, at viljen er til stede.

For at sikre de indholdsmæssige og kulturelle forandringer i folkeskolen understøttes reformen med et fokus på kapacitetsopbygning i folkeskolesektoren, anderledes styring og ny ledelsespraksis. En del af inspirationen kommer fra Ontario, hvor det er lykkedes at gå fra et lavt- til et højtpræsterende skolesystem inden for en relativt kort årrække. Succesen har blandt andet bygget på få, klare mål og løbende opfølgning på målbare resultater. Og ud fra en erkendelse af, at mål ikke giver resultater i sig selv, har man i Ontario parallelt haft stort fokus på at skabe faglig support til skolernes løbende arbejde med målene.

Først til supporten: Med folkeskolereformen følger en opbygning af den faglige kapacitet i folkeskolen. Der er afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse til lærere og pædagoger i folkeskolen i 2014-2020. Desuden er der oprettet et ressourcecenter for folkeskolen, som skal bidrage til at skabe overblik over og anvendeliggøre eksisterende viden, så den faglige og pædagogiske udvikling og praksis bygger på den bedst tilgængelige viden. Og derudover etableres fra starten af 2014 et korps af læringskonsulenter, som skal tilbyde de enkelte kommuner og folkeskoler rådgivning om kvalitetsudviklingen.

Dernæst den anderledes styring: Med de tre nationale mål er visionen tydeliggjort og rammen dermed sat for en dialog for folkeskolens udvikling, som skal sikre, at der gennem alle led i styringskæden bliver evalueret og fulgt op på det, det drejer sig om: Elevens Læring. Samtidig giver reformen med en række forenklingstiltag større lokal frihed til, hvilke instrumenter der benyttes til at nå målene.

De nationale mål bliver operationaliseret i fire konkrete måltal, som bygger på elevernes resultater i de nationale test og en ny trivselsmåling. På nationalt niveau udarbejder Undervisningsministeriet på den baggrund fremover en årlig redegørelse for folkeskolens udvikling. På det lokale niveau arbejder kommunerne og skoleledelserne tilsvarende med disse samt lokale mål i kommunernes kvalitetsrapporter. Og helt ude i klasseværelset bliver den løbende evaluering via blandt andet elevplanerne understøttet af de samme indikatorer – nationale test og trivselsmåling – som løbende giver elever, lærere og forældre mulighed for at evaluere og rette indsatsen til i forhold til den enkelte elev.

Ledelsesopgaven forandres

Og hvordan påvirker det så den kommende ledelsesopgaven i folkeskolen? Først og fremmest er ledelsesopgaven tydeliggjort. Målet med al ledelse skal være elevernes læring og trivsel. Dernæst aktualiserer det en række konkrete udfordringer for den enkelte leder. Lederen skal holde fokus på kerneopgaven, elevernes læring. Hun skal sikre en kultur med løbende evaluering og opfølgning på resultater. Hun skal sikre forandringen og skabe tydelighed om visionen og retningen for arbejdet. Endelig skal hun skabe den nødvendige fleksible organisering, som den nye praksis forudsætter. Det gælder fx i forhold til skabelse af stærkere professionelle arbejdsfællesskaber med inddragelse af nye professioner.

Den nye ledelse understøttes af reformen gennem den generelle kapacitetsopbygning i sektoren, fx via læringskonsulenterne, samt med de 60 mio. kr., der er afsat til kompetenceudvikling af ledere.

Den generelle konklusion er, at reformens fokus på elevens læring og trivsel fordrer en bevidsthed om mål, der giver mening, samt bevidsthed om opfølgning – i alle led af styringskæden. Ministeriets rolle er i den sammenhæng at sætte ramme for og på nationalt niveau initiere den dialog, det kræver. Derudover vil ministeriet, som det fremgår, fremover spille en tydeligere rolle i forhold til sektorens kapacitetsopbygning og den løbende understøttelse af kvalitetsudviklingen.

Det medfører nogle dilemmaer, som ministeriet og øvrige aktører hele tiden skal balancere i forhold til. Blandt andet fordrer reformen på den ene side et knivskarpt fokus på kerneydelsen – dét der foregår i mødet mellem lærer og elev. På den anden side kræver styrkelsen af den løbende evaluering og opfølgning et fokus på at kunne måle og veje den konkrete indsats.

Stafetten går til skoleleder Camilla Ottsen

Jeg vil gerne sende stafetten videre til skoleleder for Brønshøj Skole, Camilla Ottsen, med spørgsmålet: Hvordan gennemfører man en reform i forlængelse af en konflikt, og hvordan omsætter man som skoleleder reformens initiativer til virkelighed på den enkelte skole?

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce