Den gamle socialrådgivers funktioner
En sagsstamme på 50 sager, hvor man tog sig af alle elementer indenfor den sociale lovgivning.
Det vil sige, man sad med enkeltydelser, boligindstilling, bevilling af forløb, udarbejdelse af ressourceprofiler, indstillinger til Førtidspension, Revalidering og Fleksjob og meget mere.
I dag finder man dog stadig enkelte socialrådgivere i kommunen, men de er gemt langt væk. Helt derude, hvor ingen kan nå dem, helt derude hvor kragerne vender, og hvor de langsomt bliver glemt. Der hvor de glemmer sig selv og deres fag. Et eksempel herpå er følgende:
Et voksenteam i Københavns kommune har i dag ansat socialrådgivere, da der forsat er tradition for, at man ansætter socialrådgivere her, da voksenteam før i tiden var for voksne med problemer udover ledighed og dermed krævede særlig socialfaglig ekspatise. I dag er der forsat voksenteams, men socialrådgiverens funktion er reduceret til at følgende: udarbejde VUM'er (voksenudredningsmetoden) - et skema, der skal laves, før der kan fortages en boliganvisning eller indstilling. Indstille til, at borgeren kan få en hjemmevejleder, der kommer én gang om ugen i én time - og som udover den ene borger tilser 30 andre udsatte om ugen. Der er ikke meget tid.
Den sidste funktion som socialrådgiverne har i et voksenteam er indstillinger af enkeltydelser jf.§ 81/82. Denne indstilling er blot formalia, da det er de administrative, der behandler disse ansøgninger ud fra et rådighedsbeløb på 3000 kr. Denne ansøgning står også overfor at blive behandlet rent digitalt. Altså uden en socialfaglig vurdering.
Det skal bemærkes at socialrådgiverne ikke har bevillingskompetence over de tre områder, men blot kan indstille. De er altså reduceret til en form for "sociale sekretærer", der indsamler viden og giver denne videre til et ekspertudvalg af akademikere og jurister, der så træffer den endelige beslutning.
En bonus ved denne sekretærfunktion er da også, at socialrådgiveren skal give afslaget til borgeren.
Hvem med faglig respekt for sig selv kan holde sådan et arbejde ud?
Det kan dem der ingen andre valgmuligheder har. Dem der er bange for at blive fyret. Dem der er ældre og ikke har mulighed for at komme videre. Jeg kender dem selv. De kan godt selv se, hvad der er ved at ske for os som faggruppe. Vi bliver tacklet indenom.
Hvorfor tackles vi indenom
Stod og røg en smøg med en RUC'er, en teknokrat, en Djøf'er, en kommunal sagsbehandler – de nye socialrådgivere – hun var ansat i et særligt projekt, hvor man kaldte det ”Karriererådgivningen” og borgerne for ”kandidater”. Hendes opgave var at tage opfølgende samtaler med ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet og som er kommet på kontanthjælp. De var alle matchet 1, hvilket vil sige, at de ikke har problemer udover ledighed. Da jeg spurgte hende, om nogle af dem var syge, sagde hun uden tøven: Ork ja, de fleste af dem er jo syge. Men hvorfor er de så ved dig? Jamen, det er fordi, de er akademikere. Arhhh akademikere på kontanthjælp. Jeg blev helt forvirret. Ville det sige, at man havde særlige programmer for ledige akademikere på kontanthjælp – rådgivet af akademikere? Jeg må indrømme, at systemerne overrumpler mig. Jeg bliver forvirret og har lyst til at give op. Hvordan mon dem, der er afhængige af systemet har det?
Men én ting, kan jeg da se helt klart i hele denne misere - socialrådgiverne forsvinder. Hende jeg talte med havde da også bemærket, at det ikke længere var socialrådgivere, der sad nogle steder rundt om i kommunen, men sagsbehandlere - og sagsbehandlere er vel at mærke en bred betegnelse, der dækker over alle faggruper. Da jeg spurgte hende om, hvorfor hun treode, at der ikke længere var socialrådgivere, sagde hun igen uden at tøve: Fordi det hele ikke længere handler om en social indsats, men om en beskæftigelsesindsats, og der kan I som socialrådgivere ikke konkurrere med fx os akademikere, der tænker systematisk frem for helhedsorienteret.
Så hvis du møder en socialrådgiver i kommunen - eller på din vej, så husk på, at det måske er sidste gang, du møder en fagperson, der er uddannet til at se dig som et helt menneske - og ikke kun som en brik i et større beskæftigelses eksperiment, hvor man uden omtanke slagter de udsatte, og dem der er uddannet til at tage sig af mennesker, der netop ikke magter at være en del af dette menneskelige eksperiment.
Den offentlige sektor har tidligere skrevet om tendensen til, at socialrådgivere begynder at etablere sig privat, hvilket uomtvisteligt er en konsekvens af den udvikling som ovenfor beskrevet.
