Der bør kun gå "kort tid", før asylansøgere, der er ankommet til Danmark, kommer til en såkaldt oplysnings- og motivsamtale. Men i virkeligheden kan der gå op til hele ti måneder.
Det skriver Jyllands-Posten, som blandt andet har talt med et iransk ægtepar, der har fået tid til en samtale den 27. september 2016. Udlændingestyrelsen bekræfter, at de første ledige tider til samtalen er til næste år.
Flygtninge overblik
Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre. Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.
Målsætningen er ellers, at der kun skal gå kort tid, da man ved samtalen forsøger at fastslå ansøgerens identitet og afgøre, om sagen overhovedet skal behandles i Danmark, eller om vedkommende skal sendes ud af landet.
Hidtil har den gennemsnitlige ventetid på samtalen været 69 dage. De lange ventetider risikerer at vanskeliggøre den efterfølgende integrationsproces, advarer integrationseksperter, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp over for avisen. - Folk er meget motiverede, når de kommer. Men har man siddet et eller to år i et asylcenter, bliver man typisk pacificeret og vant til ikke at skulle gøre noget, siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors, til Jyllands-Posten. - Og man får desværre også tid til at passe de traumer, man har med sig. Selv om regeringen har som mål at gøre Danmark til en mindre attraktiv asyldestination, skal det ikke ske på denne måde, siger integrationsminister Inger Støjberg (V). - For regeringen er det vigtigt, at sagsbehandlingstiden for asylsøgere er så kort som mulig, så personer uden ret til asyl kan blive sendt hjem i en fart, siger ministeren til Jyllands-Posten. Hos Udlændingestyrelsen påpeger vicedirektør Morten Bo Laursen i et skriftligt svar, at der er tale om et "ekstraordinært pres", men at man nu ved hjælp af omrokeringer og nyansættelser arbejder på at fremrykke samtalerne. Støjberg overvejer at hyre flere i Udlændingestyrelsen Integrationsminister Inger Støjberg (V) siger til Ritzau, at hun kigger på mulighederne for at ansætte flere medarbejdere i Udlændingestyrelsen. Nye asylansøgere må nemlig vente op til ti måneder, før de kan komme til indledende samtaler i styrelsen. - Når vi ser en forøget ventetid, hænger det sammen med, at der er en stor tilgang af asylansøgere i Danmark i øjeblikket. Det betyder, at Udlændingestyrelsens medarbejdere arbejder på højtryk, og styrelsen omprioriterer deres ressourcer, men vi kan komme i en situation, hvor der skal ansættes flere, siger ministeren. Integrationsministeren understreger dog, at man i styrelsen arbejder på højtryk for at komme ventetiden til livs. - Jeg ser gerne, at vi får behandlet asylsagerne så hurtigt som muligt, fordi der er nogen, der ikke har ret til at være i Danmark. De skal selvfølgelig sendes ud af landet hurtigst muligt. Udlændingestyrelsens medarbejdere gør alt, hvad der er menneskeligt muligt for at få behandlet sagerne hurtigst muligt, siger hun. Det er dog ikke nok for Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen. Han siger til Ritzau, at han vil have regeringen til at sætte proppen i over for asyltilstrømningen. Kritikken preller imidlertid af på integrationsministeren, som mener, at Dansk Folkeparti "forhaler" forhandlingerne om yderligere stramninger på asylområdet. - I og med at DF forhaler forhandlingerne på grund af diskussionen om flygtningelandsbyer, så lader opstramningen desværre vente på sig. Jeg så gerne, vi skulle førstebehandle lovforslaget inden jul, men det kan komme til at knibe nu. Det kan medføre, at vi får flere asylansøgere, end vi ellers ville have fået, siger Inger Støjberg. FAKTA: Asylansøgeres vej gennem det danske system De mange personer, der har søgt asyl i Danmark den seneste tid, kan komme til at vente længe, før deres ansøgning om asyl er færdigbehandlet. I øjeblikket er ventetiden op til ti måneder for at komme til en såkaldt oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen. Herunder er proceduren i grove træk skitseret, når en person søger om asyl i Danmark: * Personer, der søger asyl i Danmark, registreres af politiet og får taget foto og fingeraftryk. Vedkommende indkvarteres herefter normalt på Center Sandholm ved Birkerød. * Hernæst skal asylansøgeren som udgangspunkt udfylde et ansøgningsskema, der handler om årsagen til, der søges om asyl. Her stilles en række spørgsmål om ansøgerens politiske aktiviteter og konflikter i hjemlandet. * Udlændingestyrelsen indkalder herefter asylansøgeren til en såkaldt oplysnings- og motivsamtale, hvor der bliver spurgt om nationalitet, rejserute og asylmotiv. Herefter afgøres det, om anmodningen om asyl skal behandles i Danmark eller et andet land. * Hvis rejsen til Danmark er gået igennem et sikkert tredjeland, eller hvis et andet europæisk land ifølge Dublin-forordningen er forpligtet til at behandle asylsagen, skal sagen ikke behandles i Danmark. * Hvis Udlændingestyrelsen beslutter, at en ansøgning om asyl skal behandles i Danmark, vil ansøgeren som udgangspunkt blive indkaldt til endnu et interview hos Udlændingestyrelsen. Under interviewet skal svarene fra ansøgningsskemaet og oplysnings- og motivsamtalen uddybes. Det er et grundigt interview, som ifølge Dansk Flygtningehjælp i nogle tilfælde kan vare en hel dag. * Afgør Udlændingestyrelsen (eller i visse tilfælde Flygtningenævnet), at ansøgeren opfylder betingelserne for at få asyl, får vedkommende opholdstilladelse i Danmark, og asylsagen er færdigbehandlet. Herefter er det kommunens ansvar at hjælpe den nye borger med at blive integreret og lære det danske sprog og kulturen gennem et treårigt integrationsprogram. * En ansøger, der har fået endeligt afslag, skal rejse ud af Danmark. Den afviste asylansøger indkaldes til samtale med politiet med henblik på at arrangere hjemrejsen. Har vedkommende ikke penge til hjemrejsen, betaler politiet flybilletten. Kilder: Dansk Flygtningehjælp /ritzau/
