Borgmestre: Vi har ikke råd til at tage imod flygtninge

Vi har ikke nok penge på budgetterne til at tage imod de mange flygtninge. Sådan svarer otte ud af ti borgmestre i en rundspørge, som TV2 har foretaget.    Odder Kommune har øget budgettet til flygtningeindsatsen med tre millioner kroner. Men sådan kan det ikke fortsætte, mener borgmester Uffe Jensen (V). 

- Vi forsøger selvfølgelig at tage de lavest hængende frugter – at finde pengene der, hvor det gør mindst ondt, men det bliver sværere og sværere uden at borgerne kan mærke en nedgang i serviceniveauet, siger han til TV2. 

I alt 58 ud af landets 98 borgmestre har svaret på hele eller dele af TV2's spørgeskema. 85 procent af borgmestrene mener, at staten bør dække en større del af omkostningerne, hvilket finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) hidtil har afvist.    Det er uholdbart, mener Egedals borgmester Willy Eliassen (V).   - Jeg er betænkelig ved situationen, når det går op for befolkningen, at udgifterne til flygtningene vil få indflydelse på servicerammen og dermed kan gå ud over velfærdsydelserne, siger han til TV2.    I alt 17.000 flygtninge skal landets kommuner tage imod i år, har Udlændingestyrelsen meldt ud.   44,7 procent af borgmestrene mener, at de bliver nødt til at spare på velfærden for at dække de øgede udgifter til flygtninge. 10,5 procent mener, at pengene kan findes ved at spare på administrativt personale.    I 2013 søgte 7557 personer asyl i Danmark. Det tal er mere end fordoblet to år efter. 18.492 personer havde søgt asyl per 30. november 2015.    Og det ser ikke ud til, at antallet af asylansøgere vil falde. Lige nu krydser så mange flygtninge Middelhavet, at der hver dag ankommer lige så mange mennesker til Grækenland, som der gjorde i hele januar 2015, omkring 1480.    Det sagde Den Internationale Organisation for Migration (IOM) ifølge avisen The Guardian lørdag.  Mange flygtninge tager desuden en anden rute end Middelhavet, nemlig fra Libyen i Nordafrika mod det sydlige Europa, og i fjor ankom over en million migranter og flygtninge til Europa.   S: Minusvækst og flygtninge spiller ikke sammen Det vil gå ud over hjemmehjælpen til de ældre, børnehaverne eller andre dele af velfærden, hvis ikke kommunerne får hjælp til at klare udgifterne til flygtninge.   Sådan lyder advarslen fra Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

- Jeg håber, at regeringen lytter, når mange af landets borgmestre siger, at den nuværende situation vil betyde besparelser i den kommunale velfærd, siger Mette Frederiksen til Ritzau og fortsætter:

- Det er vi imod fra Socialdemokratiets side, og derfor er mit budskab først og fremmest til regeringen og Dansk Folkeparti: Drop minusvæksten i kommunernes økonomi, og indled forhandlinger med kommunerne.   I alt 58 af landets 98 borgmestre har svaret på hele eller dele af TV2's rundspørge. 85 procent af borgmestrene mener, at staten bør dække en større del af omkostningerne til flygtninge. Det har finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) hidtil afvist.   - Jeg hører opråbet fra mange af landets borgmestre som en understregning af, at hvis ikke regeringen ændrer kurs og kommer kommunerne i møde, så vil det her medføre besparelser på den nære velfærd, siger Mette Frederiksen.   - Og det er den forkerte vej at gå.   44,7 procent af borgmestrene mener, at de bliver nødt til at spare på velfærden for at dække de øgede udgifter til flygtninge.   - Regeringen bør selvfølgelig forholde sig til borgmestrenes budskab om, at udgifterne til flygtningeområdet vokser, siger Mette Frederiksen.   Udlændingestyrelsen har meldt ud, at landets kommuner skal tage imod i alt 17.000 flygtninge i år.   Velhaverkommune vil placere flygtninge i statslige palæer  Gentofte Kommune har så svært ved at skaffe ledige boliger til flygtninge, at kommunen nord for København undersøger muligheden for at placere de nye indbyggere i statens palæer ved blandt andet Charlottenlund Slot.    Kommunen undersøger også muligheden for at opføre pavilloner på et fredet område ved Garderhøjfortet.    Det skriver Berlingske.    Den intense jagt på boliger skyldes, at staten har pålagt Gentofte Kommune at modtage næsten 300 flygtninge i år.    - Regeringen giver et falsk billede af de enkelte kommuners mulighed for at fremskaffe de nødvendige boliger. Det er uanstændigt og beklageligt, at regeringen negligerer saglighed og dialog, men i stedet støtter sig på fordomme om blandt andet Gentofte Kommunes muligheder, siger borgmester Hans Toft (K) til Berlingske.   Det fredede Charlottenlund Slot kan ikke selv komme i spil. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen kan det ikke ombygges på en måde, der vil egne sig til at huse et større antal flygtninge, og desuden er slottet lejet ud til mindst 2017.    De øvrige bygninger i slotshaven kan derimod gennem en ombygning måske være egnede som flygtningeboliger.    Sidste år havde Gentofte Kommune en kvote på 117 flygtninge, men tallet er sat op til 296, efter at det kom frem, at kvoten blev holdt nede, fordi aupairpiger indgik i fastsættelsen af kvoten.   Hans Toft afviser, at kommunens interesse for at placere flygtninge ved fredede ejendomme er udtryk for en bevidst provokation.    - Vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært for at klare placeringen på kort sigt, siger han til Berlingske.   Ud over at kigge på en række af statens ledige palæer ved Charlottenlund Slot vil kommunen på et møde mandag drøfte mulighederne for at huse flygtninge i kommunale bygninger.  Kommunen forhandler også om at leje ledige villaer ved Gentofte Hospital.    Hjort: Kommuner får ikke flere flygtningepenge i år Kommunerne må i år klare udgifterne til det øgede flygtningepres indenfor de knap 240 milliarder kroner, der allerede ligger i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening, (KL), og regeringen. I den forbindelse fik kommunerne 325 millioner kroner ekstra til de mange flygtninge og familiesammenførte.   Det oplyser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Ritzau.    Flere borgmestre kræver ellers i en TV 2-rundspørge flere penge til at klare flygtningeudgifterne. Og de får støtte fra KLs formand, Kalundborgs Venstre-borgmester Martin Damm, og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.   - I forhold til økonomien for 2016 er det op til kommunerne at få enderne til at mødes i 2016 inden for den aftalte serviceramme på knap 240 milliarder kroner, siger Claus Hjort Frederiksen i en skriftlig kommentar og fortsætter:   - Og det var netop med henvisning til et ekstraordinært højt antal flygtninge og familiesammenførte, at vi med økonomiaftalen for 2016 aftalte, at kommunerne også i 2016 modtager det ekstraordinære integrationstilskud på samlet 325 millioner kroner. Penge, som kommer ud over den generelle finansiering.   Hjort påpeger desuden, at det høje antal asylansøgere, der er kommet til landet i efteråret 2015 generelt set ikke overgået til kommunerne endnu som flygtninge med ophold. Og indtil de gør det, er det staten, der bærer den fulde udgift, idet staten har ansvaret for asylansøgerne i den første fase.   - Når det så er sagt, anerkender regeringen naturligvis, at det store antal flygtninge koster penge for kommunerne. Og det er vi selvfølgelig indstillet på at drøfte til maj, når vi forhandler kommunernes samlede økonomi for 2017, siger Claus Hjort Frederiksen.   Danmark sparer penge ved at stramme asylreglerne og ved at betale færre penge til asylansøgerne, som får en lavere integrationsydelse. Desuden kan kommunerne spare penge, påpeger finansministeren.  - Eksempelvis i forhold til boligplaceringen, modtageklasser, beskæftigelsesindsatsen osv. – og ved netop at lytte til de forslag, kommunerne selv er kommet med, siger Hjort. /ritzau/