Regeringen og det meste af den blå blok - Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative - er mandag blevet enige om en reform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet.
Med reformen lægges der op til at ændre helt grundlæggende på det refusionssystem, som giver kommunerne penge fra staten, når de på den ene eller anden måde håndterer indsatsen for landets ledige.
Med et nye system vil refusionen som udgangspunkt være ens på tværs af ydelser, hvad enten det er arbejdsløshedsdagpenge eller førtidspension.
Og samtidig falder refusionen til kommunerne over tid. Dermed vil kommunerne fremover modtage færre midler gennem refusion fra staten - et tab, der så ifølge aftalen skal modsvares gennem et øget bloktilskud.
Samlet er der tale om en omlægning fra refusion til bloktilskud, som på det foreliggende grundlag skønnes til omkring 7,6 milliarder kroner i 2016 stigende til cirka 16,7 milliarder kroner i 2032.
Det lyder indviklet - og det er det i sandhed også - men partierne bag kalder det selv "den største reform af det kommunale finansieringssystem i en lang årrække".
- Vi skal sikre, at den rigtige indsats over for borgerne er i centrum, frem for at det er kommunekassen, vi skal tænke på, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).
Spørgsmål: Hvordan skal det hjælpe den enkelte, at man laver ens satser for alle?
- Det gør, at man fokuserer på, hvad det er for en indsats, der skal til for at hjælpe den ledige i arbejde eller i uddannelse frem for, at man tænker på, hvilken refusion man kan få med den ene eller den anden indsats, siger han.
Spørgsmål: Nu har man så lavet en reform, hvor man vil "tilpasse" og "omlægge" refusionssystemet. Det kunne godt lyde som om, at nogen mister nogle penge?
- Jamen, der har vi sat grænser for, hvor meget man kan miste og tjene, og der har vi lavet nogle foranstaltninger, der gør, at udsvingene er holdbare, siger Henrik Dam Kristensen.
Regeringen og forligspartierne er samtidig enige om at justere udligningsordningen, så de nye regler for refusion ikke skaber utilsigtede forskydninger i økonomien for de enkelte kommuner.
EL: Refusions-reform er hamrende asocial Det er fint nok, at regeringen og den blå blok nu er blevet enige om at ensarte den refusion, som staten giver til kommunerne for at skaffe ledige i job eller uddannelse.Men det er ikke i orden, at kommunerne om få år skal dække langt størstedelen af udgifterne til indsatsen for de ledige. Det siger Enhedslistens social- og kommunalordfører Finn Sørensen.
- Den omlægning af refusionssystemet, som regeringen har aftalt med DF, V og K er hamrende asocial, siger han.
- Formålet er at øge kommunernes "økonomiske incitament" til at få de arbejdsløse og de syge hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Men hvad skal man stille op på Lolland eller mange andre kommuner, hvor der er mange langtidsledige, spørger han.
Med et nye system vil refusionen som udgangspunkt være ens på tværs af ydelser, hvad enten det er arbejdsløshedsdagpenge eller førtidspension.
Og samtidig falder refusionen til kommunerne over tid. Dermed vil kommunerne fremover modtage færre midler gennem refusion fra staten - et tab, der så ifølge aftalen skal modsvares gennem et øget bloktilskud.
Samlet er der tale om en omlægning fra refusion til bloktilskud, som på det foreliggende grundlag skønnes til omkring 7,6 milliarder kroner i 2016 stigende til cirka 16,7 milliarder kroner i 2032.
- Det er fint, at indføre en ensartet refusionsprocent på sociale ydelser. Men efter et år skal kommunen selv dække 80 procent af udgifterne til de arbejdsløse og de langtidssyge.
- Det kan kun føre til, at kommunerne i endnu højere grad siger nej til førtidspension, stopper sygedagpenge, sparer på ressourceforløb og kontanthjælp, siger Finn Sørensen.
- Tankegangen bag omlægningen af refusionssystemet er lige så forkvaklet, som bag regeringens og højrefløjens arbejdsmarkedspolitik i øvrigt. Den oser af mistillid til de arbejdsløse og de syge, siger han.
/ritzau/
Læs mere i disse dokumenter på ministeriets hjemmeside:
- Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet.
- Bilag 1. Et nyt refusionssystem på beskæftigelsesområdet.
- Bilag 2. Tilpasninger i udligningssystemet på kort og længere sigt.
- Bilag 3. Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde.
FAKTA: Sådan lægges refusionen om:
- Reglerne for den statslige refusion til kommunerne forenkles, så der er samme refusionsprocent, uafhængig af hvilken ydelse refusionen vedrører. I dag gælder forskellige refusionsordninger afhængig af om udgiften vedrører kontanthjælp, arbejdsløsheds-dagpenge, førtidspension, fleksjobydelse osv.
- Refusionsprocenten nedtrappes over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge 27-52 og 20 procent fra efter uge 52.
- Ydelser, som kommunen enten ikke eller kun i begrænset omfang kan påvirke, holdes dog uden for modellen som efterløn og skånejob.
Sådan justeres udligningsordningen:
- Udligningsniveauet hæves i landsudligningen, og grænserne for overudligningsordnin-gen og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses til gavn for bl.a. yderkommunerne.
- I 2016-2017 etableres en midlertidig ordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. i 2017 og der indføres et loft, som yderligere begrænser de maksimale tab og gevinster ved de nye regler til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017.
- Finansieringsudvalget får til opgave at udarbejde en model for en permanent tilpasning af udligningssystemet, som kan træde i kraft fra 1. januar 2018.