Corydon glad: Kreditinstitut giver Danmark topkarakter

Politik

28/2/14 12:52

Danmark får fortsat topkarakter AAA af det internationale kreditvurderingsinstitut Fitch.

Danmark fastholder topkarakteren "AAA" hos det internationale kreditvurderingsinstitut Fitch.

Selskabet peger på, at Danmark har vist vedvarende finanspolitisk stabilitet, som viser sig ved en lav inflation, overskud på betalingsbalancen og en stabil banksektor.

Finansminister Bjarne Corydon (S) glæder sig over skulderklappet.

- Det glæder mig selvfølgelig, at Fitch i dag (fredag) gentager, at vi har styr på tingene i Danmark. Tilliden til vores økonomiske kurs er medvirkende til, at vi har en meget lav rente, og det varmer ikke bare i husholdningernes økonomi, siger Bjarne Corydon.

Kapitalmarkedet har ifølge Fitch vist tillid til Danmarks finanser under krisen i eurozonen og købt danske statsobligationer eller andre danske aktiver.

Staten har udnyttet de lave renter på den indstrømmende kapital til at forlænge statsgældens løbetid og forfaldstidspunkt.

Det mindsker statens risiko for at betale højere renter, når statsgælden refinansieres (omlægges), hedder det fra kreditvurderingsinstituttet.

Virksomhederne kan lettere investere i vækst og job, når der er styr på statskassen, påpeger finansministeren.

- Hvis vi når vores mål om at styrke velstanden (strukturelt) med 20 milliarder kroner frem til 2020, vil det give en LO-familie 5300 kroner mere hvert år, og det, tror jeg, betyder en hel del for almindelige lønmodtagere, siger Bjarne Corydon.

Til gengæld advarer Fitch mod danskernes høje private gæld. Det kan give bekymring, hvis huspriserne falder, eller renterne stiger kraftigt.

Men de danske husholdninger har store aktiver. Det giver dem en positiv finansiel position, hvor de netto har penge til gode, når gælden trækkes fra aktiverne. Det mindsker gældsrisikoen, påpeger Fitch.'

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.