Ny Europa-sektion på DenOffentlige
Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.
Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.
I alt er omkring 2,9 millioner tyrkere i udlandet registreret som stemmeberettigede i hjemlandet ifølge Anadolu. Det svarer til cirka fem procent af hele vælgerkorpset.
Størstedelen eller cirka 50 procent opholder sig i Tyskland, hvor 63,1 procent af stemmesedlerne var til fordel for forfatningsændringerne. I Østrig var opbakningen endnu mere overvældende. Her stemte 73,5 procent ja, mens andelen i Belgien var helt oppe på 75,1 procent. I Holland satte 71 procent af de tyrkiske vælgere deres kryds i ja-feltet. I Schweiz derimod er de derboende tyrkere tilsyneladende godt tilfredse med den nuværende forfatning. Kun 38 procent stemte for ændringerne. Tyrkere i udlandet har i to uger op til afstemningen kunnet afgive deres stemme på for eksempel konsulater. Præsident Erdogan har under sin kampagne bejlet til de mange tyrkiske vælgere i andre lande, men han kom på kant med både Tyskland og Holland, da lokale myndigheder i de to lande aflyste en del planlagte møder mellem tyrkiske ministre og tyrkiske vælgere. Det fik Erdogan til at beskylde Holland og især Tyskland for at tage "nazimetoder" i brug. Herhjemme benyttede omkring 11.000 tyrkere ud af cirka 33.000 stemmeberettigede lejligheden til at præge den fremtidige politiske udvikling i Tyrkiet. Ifølge Anadolu sagde næsten 61 procent af dansk-tyrkerne ja til, at en række punkter i forfatningen nu skal skrives om.Med 99,5 procent af samtlige stemmer talt op har ja-siden fået 51,4 procent, mens 48,6 procent stemte nej.
Erdogan roste efter den knebne sejr de tyrkiske vælgere for at have truffet en "historisk beslutning", skriver AFP. FAKTA: Det stemte tyrkerne om ved folkeafstemningen Her er nogle af hovedpunkterne i ændringen af forfatningen: * Der vil ikke længere være en premierminister. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter. * Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan samtidig være leder af et politisk parti. * Præsidenten kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter. * Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og til at afsætte parlamentet. * Parlamentet mister sin ret til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem. * Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal. * Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600. * Præsident- og parlamentsvalg afholdes samme dag hvert femte år. * En person må højest have præsidentembedet i to perioder. * Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, der tidligere var premierminister i 11 år, vil ved udløbet af sin indeværende periode i 2019 have siddet som præsident i fem år. * Erdogans tidligere regeringsperioder vil ikke tælle med efter den foreslåede omlægning af præsidentembedet, hvorfor Erdogan vil kunne regere til 2029. Kilder: BBC, Al Jazeera og The Guardian. FAKTA: Tyrkiets turbulente historie Siden Atatürk udråbte republikken Tyrkiet i 1923 har landet oplevet store politiske omvæltninger. Søndag tog Tyrkiet i en folkeafstemning stilling til en vigtig beslutning - en forfatningsændring, der fra 2019 vil udvide præsidentembedets magt markant. Her følger et overblik over de vigtigste politiske begivenheder i Tyrkiet i de knap 100 seneste år. * 29. oktober 1923: Mustafa Kemal (Atatürk) udråber i parlamentet i Ankara den tyrkiske republik og bliver landets første præsident. Atatürk tilskrives æren for at have opbygget den tyrkiske nationalstat. Hans mål var at skabe et industrisamfund efter vestligt forbillede. * 10. november 1938: Atatürk dør i Dolmabahce-paladset i Istanbul. Ismet Inönü afløser ham som partiformand og præsident. I 1945 står Ismet Inönü i spidsen for overgangen til et demokratisk system med flere politiske partier. * 27. maj 1960: Militæret overtager magten. Det er det første af indtil videre tre succesrige militærkup i landet. Den daværende ministerpræsident Adnan Menderes bliver dømt til døden for landsforræderi og henrettet i 1961. Samme år overdrager militæret magten til de politiske partier. * 12. marts 1971: Militæret fratager igen politikerne magten. Ministerpræsident Süleyman Demirel bliver tvunget fra embedet som regeringsleder. * 12. september 1980: Anført af general Kenan Evren må politikerne vige for en militærjunta, der styrer landet frem til 1983. De kommende seks år er økonomen Turgut Özal fra Moderlandspartiet regeringsleder i det genindførte demokrati. * December 1999: Tyrkiet bliver officielt kandidat til at søge om optagelse i EU. * 3. november 2002: Det nystiftede islamistisk-konservative Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) under ledelse af Istanbuls tidligere borgmester Recep Tayyip Erdogan får absolut flertal ved parlamentsvalget. Erdogan overtager fra marts 2003 til 2014 posten som ministerpræsident. AKP har fortsat regeringsmagten. * August 2014: Recep Tayyip Erdogan bliver den første præsident i Tyrkiet, der er valgt direkte af folket. * 15. juli 2016: En fraktion af militæret forsøger at vælte Erdogan. Kuppet bliver slået ned på under et døgn. Erdogan beskylder den islamiske prædikant Fethullah Gülen, der i årevis har opholdt sig i eksil i USA, for at være hovedmanden bag det mislykkede kupforsøg. * 17. april 2017: Et flertal af vælgerne stemmer for forfatningsændring med henblik på at ændre præsidentembedets magtbeføjelser. Kilder: nyhedsbureauet dpa, Den Store Danske.