Demokratisk tilbagetog i Tyrkiet: Europas tyrkiske vælgere støttede Erdogan

Det officielle tyrkiske nyhedsbureau Andolu skriver, at med 99,45 procent af stemmerne talt op har 51,37 procent stemt ja og 48,63 procent stemt nej.   Et flertal af de tyrkere, der bor i udlandet, støttede præsident Recep Tayyip Erdogans forslag til forfatningsændringer ved søndagens folkeafstemning i Tyrkiet.   Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.    LÆS OGSÅ: Intet EU-medlemsskab på vej til Tyrkiet   Næsten to tredjedele af tyrkiske vælgere i Tyskland stemte ja til forfatningsændringerne, der fra 2019 vil gøre præsidentposten langt mere indflydelsesrig, end den er nu, oplyser det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu. 

I alt er omkring 2,9 millioner tyrkere i udlandet registreret som stemmeberettigede i hjemlandet ifølge Anadolu. Det svarer til cirka fem procent af hele vælgerkorpset. 

Størstedelen eller cirka 50 procent opholder sig i Tyskland, hvor 63,1 procent af stemmesedlerne var til fordel for forfatningsændringerne.    I Østrig var opbakningen endnu mere overvældende. Her stemte 73,5 procent ja, mens andelen i Belgien var helt oppe på 75,1 procent.    I Holland satte 71 procent af de tyrkiske vælgere deres kryds i ja-feltet.    I Schweiz derimod er de derboende tyrkere tilsyneladende godt tilfredse med den nuværende forfatning. Kun 38 procent stemte for ændringerne.    Tyrkere i udlandet har i to uger op til afstemningen kunnet afgive deres stemme på for eksempel konsulater.    Præsident Erdogan har under sin kampagne bejlet til de mange tyrkiske vælgere i andre lande, men han kom på kant med både Tyskland og Holland, da lokale myndigheder i de to lande aflyste en del planlagte møder mellem tyrkiske ministre og tyrkiske vælgere.    Det fik Erdogan til at beskylde Holland og især Tyskland for at tage "nazimetoder" i brug.    Herhjemme benyttede omkring 11.000 tyrkere ud af cirka 33.000 stemmeberettigede lejligheden til at præge den fremtidige politiske udvikling i Tyrkiet.    Ifølge Anadolu sagde næsten 61 procent af dansk-tyrkerne ja til, at en række punkter i forfatningen nu skal skrives om. 

Med 99,5 procent af samtlige stemmer talt op har ja-siden fået 51,4 procent, mens 48,6 procent stemte nej. 

Erdogan roste efter den knebne sejr de tyrkiske vælgere for at have truffet en "historisk beslutning", skriver AFP.     FAKTA: Det stemte tyrkerne om ved folkeafstemningen Her er nogle af hovedpunkterne i ændringen af forfatningen:   * Der vil ikke længere være en premierminister. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.   * Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan samtidig være leder af et politisk parti.   * Præsidenten kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.   * Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og til at afsætte parlamentet.   * Parlamentet mister sin ret til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem.   * Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal.   * Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600.   * Præsident- og parlamentsvalg afholdes samme dag hvert femte år.   * En person må højest have præsidentembedet i to perioder.   * Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, der tidligere var premierminister i 11 år, vil ved udløbet af sin indeværende periode i 2019 have siddet som præsident i fem år.   * Erdogans tidligere regeringsperioder vil ikke tælle med efter den foreslåede omlægning af præsidentembedet, hvorfor Erdogan vil kunne regere til 2029.   Kilder: BBC, Al Jazeera og The Guardian.   FAKTA: Tyrkiets turbulente historie Siden Atatürk udråbte republikken Tyrkiet i 1923 har landet oplevet store politiske omvæltninger.   Søndag tog Tyrkiet i en folkeafstemning stilling til en vigtig beslutning - en forfatningsændring, der fra 2019 vil udvide præsidentembedets magt markant.   Her følger et overblik over de vigtigste politiske begivenheder i Tyrkiet i de knap 100 seneste år.    * 29. oktober 1923:  Mustafa Kemal (Atatürk) udråber i parlamentet i Ankara den tyrkiske republik og bliver landets første præsident. Atatürk tilskrives æren for at have opbygget den tyrkiske nationalstat. Hans mål var at skabe et industrisamfund efter vestligt forbillede.    * 10. november 1938:  Atatürk dør i Dolmabahce-paladset i Istanbul. Ismet Inönü afløser ham som partiformand og præsident. I 1945 står Ismet Inönü i spidsen for overgangen til et demokratisk system med flere politiske partier.    * 27. maj 1960:  Militæret overtager magten. Det er det første af indtil videre tre succesrige militærkup i landet. Den daværende ministerpræsident Adnan Menderes bliver dømt til døden for landsforræderi og henrettet i 1961. Samme år overdrager militæret magten til de politiske partier.    * 12. marts 1971:  Militæret fratager igen politikerne magten. Ministerpræsident Süleyman Demirel bliver tvunget fra embedet som regeringsleder.    * 12. september 1980:  Anført af general Kenan Evren må politikerne vige for en militærjunta, der styrer landet frem til 1983. De kommende seks år er økonomen Turgut Özal fra Moderlandspartiet regeringsleder i det genindførte demokrati.   * December 1999:  Tyrkiet bliver officielt kandidat til at søge om optagelse i EU.    * 3. november 2002: Det nystiftede islamistisk-konservative Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) under ledelse af Istanbuls tidligere borgmester Recep Tayyip Erdogan får absolut flertal ved parlamentsvalget. Erdogan overtager fra marts 2003 til 2014 posten som ministerpræsident. AKP har fortsat regeringsmagten.    * August 2014: Recep Tayyip Erdogan bliver den første præsident i Tyrkiet, der er valgt direkte af folket.   * 15. juli 2016:  En fraktion af militæret forsøger at vælte Erdogan. Kuppet bliver slået ned på under et døgn. Erdogan beskylder den islamiske prædikant Fethullah Gülen, der i årevis har opholdt sig i eksil i USA, for at være hovedmanden bag det mislykkede kupforsøg.    * 17. april 2017: Et flertal af vælgerne stemmer for forfatningsændring med henblik på at ændre præsidentembedets magtbeføjelser.    Kilder: nyhedsbureauet dpa, Den Store Danske.