Brugen af tvang over for psykiatriske patienter er generelt for nedadgående.Generelt blev der i 2015 anvendt mindre tvang på de psykiatriske afdelinger, men ikke over for unge under 18. Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det er godt, men ikke godt nok, lyder den overordnede vurdering fra landsformand for landsforeningen Sind, Knud Kristensen. Selvom der bliv brugt mindre tvang, er der stigninger i nogle regioner i forhold til brugen af beroligende medicin og fastholdelse, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.
- Vi er glade for, at vi kan se et fald i anvendelsen af bæltefikseringer, men desværre har det nogle steder ført til en stigning i brugen af beroligende medicin til tvang. Så der er noget, der tyder på, at en del af det bare er flyttet over til andre tvangsformer, siger Knud Kristensen.
Andelen af samtlige indlagte psykiatriske patienter, der mod deres vilje oplevede at blive spændt fast med bælte faldt fra 7 procent i 2014 til 5,9 procent i 2015. I tre ud af landets fem regioner er der til gengæld en stigning i tvangsmedicineringen af patienter. - Vi ved godt, hvordan man kan forebygge, at en situation kører op, så tvang ikke er nødvendigt. Problemet er selvfølgelig, om man har de tilstrækkelige ressourcer til også at gøre det i praksis, siger Knud Kristensen. Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri er også bekymret over tallene. Han mener ligeledes, at man skal kigge andre veje end kun at se tvang som løsning. - Mange af dem, der kommer ind, er kendt i psykiatrien. Man skal prøve at se på, hvad det er for et menneske, man har med at gøre. Der er et eksempel på en mand, som flere gange var på besøg i psykiatrien. Personalet opdagede, at han var meget musisk interesseret. De spillede klassisk musik for ham, og det hjalp, siger han.Af opgørelsen fremgår det også, at flere unge under 18 år bliver udsat for en eller anden form for tvang end tidligere. Bedre Psykiatri vil gerne have bæltefikseringer af børn helt til livs og foreslår derfor et forbud mod bæltefikseringer af børn.
- Hvis vi skal tage fat i noget med første hug, så er det bælterne. Men hvis det bare bliver afløst af medicin, så er vi sådan set lige vidt, siger Thorstein Theilgaard. Minister: Medicin må ikke erstatte bæltefiksering Mens syv procent af samtlige indlagte psykiatriske patienter i 2014 mod deres vilje oplevede at blive spændt fast med bælte, så faldt andelen i 2015 til 5,9 procent. Det fremgår af styrelsens årsrapport om brugen af tvang i psykiatrien i 2015. Fra politisk side er der vedtaget en målsætning om, at andelen af bæltefikseringer skal ned på maksimalt 3,9 procent senest i 2020. - Det er særligt de mellemlange og længerevarende bæltefikseringer, der er nedbragt i 2015, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. Sundhedsminister Sophie Løhde er glad for, at udviklingen generelt går den rigtige vej. Hun er dog også opmærksom på, at man skal holde øje med udviklingen, der også går i den forkerte retning. Det gælder blandt andet brugen af tvangsmedicinering, der er steget i tre ud af landets fem regioner. - Det skal vi holde skarpt øje med, og det ved jeg også, at man gør i Sundhedsstyrelsens taskforce. Det må jo ikke være sådan, at man løsner bælterne for så bare at give noget mere medicin, skriver sundhedsministeren i skriftligt svar til Ritzau. Sundhedsstyrelsen bruger 15 konkrete indikatorer til at få overblik over brugen af tvang i psykiatrien. Generelt går det fremad. Sidste år pegede kun fire ud af de 15 indikatorer i den forkerte retning mod seks i 2014. Det fremgår dog også af opgørelsen, at flere psykiatriske patienter under 18 år bliver udsat for en eller anden form for tvang end tidligere. En del af stigningen kan dog ifølge styrelsen forklares med en ændring af psykiatriloven i sommeren 2015, som "medførte en ændret registreringspraksis". /ritzau/
