Danskerne skal i fremtiden sige goddag til spiserobotter, vasketoiletter, videomøder med lægen og skolebøger på skærmen.
Sådan lyder det ifølge Berlingske i en plan, som regeringen, kommunerne og regionerne mandag fremlægger i fællesskab om, hvordan Danmark bedst udnytter de teknologiske muligheder inden for velfærd - samtidig med at regningen bliver mindre.
Teknologien skal bruges til at frigive hænder og midler, der kan bruges bedre andre steder, lyder det.
- Teknologien skal bruges med grundlæggende respekt for medarbejdernes faglighed og engagement. Men paratheden til at prøve teknologier af og tage dem til sig er sjældent høj i Danmark, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til Berlingske.
Hun er øverst ansvarlige minister for digitaliseringen og IT-moderniseringen i Danmark.
Det tyder på, at vi vil tage godt imod de nye tiltag. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 77 procent af danskerne er klar til at tage imod velfærdsteknologier for bedre at kunne klare sig selv i hverdagen.
17 procent svarer "måske", mens seks procent er imod. Blandt de 75-89-årige mener 58 procent, at teknologierne kan betyde bedre eller uændret offentlig service.
- Den største kapital, vi har, er den grundlæggende opbakning. Rigtigt mange afventer med spænding at komme i gang, siger finansminister Bjarne Corydon (S) til Berlingske.
- Det betyder nemlig, at vi både kan få en bedre service og en økonomisk gevinst, der kan omprioriteres til formål, der ikke kan løftes digitalt, fortsætter han.
Alle danskere bliver ramt af digitaliseringsbølgen. For eksempel skal alle virksomheder kommunikere digitalt med det offentlige fra 1. november.
Fra 2015 skal 80 procent af al kommunikation mellem borgere og det offentlige ske digitalt.
/ritzau/
