DSB aflyser alt for mange tog

Infrastruktur

17/12/13 6:50

Freja Eriksen

Fra 2004 til 2012 har DSB aflyst 70 procent flere tog end aftalt i trafikkontrakten med staten.

Kun en ud af 100 togafgange må aflyses, og ni ud af 10 tog skal være mindre end seks minutter forsinket.

Sådan står der i den trafikkontrakt mellem DSB og staten, som har været gældende for selskabets fjern- og regionaltog siden 2004. Den gav sidste år selskabet en indtægt på 2,5 milliarder kroner - næsten en fjerdedel af selskabets samlede omsætning.

Men DSB har ikke leveret den lovede stabilitet og præcision.

Kigger man på gennemsnittet af de første ni kontraktår, har DSB aflyst 70 procent flere tog end aftalt med staten. Og kun 89,5 procent af afgangene overholder forsinkelsesgrænsen mod de aftalte 90 procent.

- Det er ikke tilfredsstillende, at DSB ikke i alle år har levet op til de krav, vi har fastsat i kontrakten. Grunden til, at vi stiller kravene, er, at DSB skal være noget, man har lyst til at bruge, siger transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) til Ritzau.

Den nuværende trafikkontrakt udløber med udgangen af 2014, og til foråret forventer transportministeren at have forhandlet en ny aftale på plads med DSB.

I den forbindelse varsler Pia Olsen Dyhr, at hun vil skrue bissen på for at sikre, at passagererne fremover oplever færre forsinkelser og aflysninger.

- Vi kigger på nogle sanktionsinstrumenter i forhold til den nye kontrakt, som ikke var i den gamle. Hvis DSB ikke kan finde ud af at levere det her, må vi kigge på, om man i sidste ende skal fratage dem kørslen, siger ministeren.

Hun afviser samtidig, at der kan slækkes på kravene i kontrakten og henviser til, at DSB de seneste år har mindsket mængden af forsinkede og aflyste tog.

- Det er vigtigt, at man har ambitiøse mål, ellers ved man ikke, hvad man skal stræbe efter. Det ultimative ville være, at kunderne hver dag oplever, at toget kører til tiden, erklærer Pia Olsen Dyhr.

DSB har ikke ønsket at forklare de forsømte kontraktmål over for Ritzau.

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.