Transportministeriet har givet DSB en garanti mod nye udbud på jernbanen frem til 2020, og spørger man togselskabets nye topchef, bør man tænke sig grundigt om, hvis man til den tid ønsker mere privat togkørsel.
- Helt overordnet set er det en politisk beslutning, om man vil lave udbud eller ej. Men der er nogle strukturer, som gør det kompliceret at få en reel konkurrenceudsættelse på jernbanen, siger Flemming Jensen i et interview med Ritzau.
Kortsigtet peger han på, at de mange opgraderings- og renoveringsprojekter på de danske skinner gør det svært at lukke nye spillere ind. Samtidig betyder den manglende internationale standardisering, at udenlandske operatører ikke uden videre kan lade deres tog køre ind og ud af Danmark. Men der er også helt fundamentale barrierer i det danske togsystem, mener direktøren.
- Danmark er bare ikke et stort land, og vi har nogle flaskehalse, som er problematiske. For eksempel kørslen ind og ud af hovedbanen og over Fyn samt strukturen med at splitte og samle togene undervejs. Det gør det komplekst, konstaterer direktøren. Han medgiver, at man sagtens kan lave en overskudsforretning ved at udbyde DSB's nuværende lyntogsstrækninger, men disse er allerede en overskudsforretning for det statsejede selskab. Selskabets egen analyse af togdriftsøkonomien for tredje kvartal viser således, at lyntogene gav et overskud på 120 millioner kroner, når der udelukkende regnes med passagerindtægterne og ikke med indtægter fra den statslige kontraktbetaling. Derimod gav selskabets regionaltogtrafik et samlet underskud på 1158 millioner kroner. - Du kunne sagtens plukke og skabe nogle isoleret set effektive operationer på jernbanenettet, men du er nødt til at betragte det som et hele, mener DSB-direktøren, som uddyber: - Hvis det her var rent kommercielt drevet uden kontraktbetaling, ville der være rigtig mange steder i landet og tider på døgnet, hvor man ikke ville have togdrift, for det kan ikke drives lønsomt. Skulle politikerne vælge at lave nye udbud på jernbanen, vil DSB tøve med selv at byde ind. - Sådan som rammevilkårene er nu, vil det være vanskeligt for DSB at gå ind på delstrækninger, fordi man vil skulle isolere en del af produktionsapparatet, forklarer han og tilføjer: - Så vil man gå den vej, vil vi se, om man kan gøre det på en måde, hvor vi ikke skal splitte hele vores drift op, for skal vi det, giver det ingen mening for os. Arriva: Udbud kan give bedre service Transportvirksomheden Arriva er uenig med DSB's topchef Flemming Jensen i, at der ikke er et stort potentiale i mere konkurrence på skinnerne i Danmark. - Vi ved, at vi igennem udbud kan løfte produktiviteten i jernbanerne og dermed kan give passagerer en bedre service. Samtidig kan staten spare 20-30 procent af tilskuddet til jernbanen, siger Arrivas administrerende direktør, Nikolaj Wendelboe, til Ritzau. Arriva overtog i 2003 en række regionale togskinner i Midt- og Vestjylland. Det har medført en gevinst for både Arriva og den danske stat. Rigsrevisionen konkluderede i 2012, at den danske stat har sparet over 300 millioner kroner i perioden 2003-2010 ved at udlicitere de jyske strækninger. Og ifølge Nikolaj Wendelboe er Arriva klar til at overtage drift af flere regionale togruter. - På nogle regionale strækninger vil du kunne køre uden at skulle have betaling fra staten. Det er Arriva meget interesseret i. Men generelt synes jeg, at staten sagtens kan betale private for drift, når de spar penge på det. DSB's topchef og Nikolaj Wendelboe er dog enige om, at ikke alle strækninger er mulige at lave overskud på. Arrivas interesse i at overtage flere regionale ruter afhænger af, hvilke strækninger man taler om. Og om hvorvidt man får betaling af staten eller ej. - Hvis du skal lave en strækning uden kontraktbetaling, så kræver det et passagergrundlag, der er stort nok i sig selv, til at du både kan leve op til den serviceforpligtelse, du har i en kontrakt med staten, og det samtidig kan løbe rundt. - Det er der kun nogle få strækninger, vi kan regne os frem til, hvor det er muligt uden kontraktbetaling, siger Nikolaj Wendelboe. LA skuffet over udbudsgaranti til DSB Privatisering af danske togstrækninger vil komme staten til gode, mener Liberal Alliance, hvor transportordfører, Villum Christensen, er direkte skuffet over regeringens garanti. - Grundlæggende synes jeg, det er underligt, at en direktør på et statsmonopol skal gøre sig til herre over, om det er muligt at udlicitere mere på transportområdet. Produktivitetskommissionen siger eksempelvis, at vi bør gøre noget på det her område, siger han til Ritzau. Villum Christensen er ærgerlig over, at transportministeriet har givet DSB garanti for, at de ikke møder udbudsmodstand de næste år. - Jeg er skuffet over regeringen. Vi var enige om, at der var noget at hente på det her område inden valget. Jeg ser ingen ulemper ved at skabe mere konkurrence. Villum Christensen henviser til landene omkring os, der har mere privat togdrift. - Hvis vi kigger ud i Europa, så har andre lande ikke haft problemer med overlade store dele af togtrafikken til private. - I Tyskland kan Deutsche Bahn for eksempel berette om en besparelse på 25 procent som følge af konkurrenceudsættelse. Så det skulle være meget mærkeligt, hvis det ikke også kan lades sig gøre i Danmark, siger han. Spørgsmål: Er det ikke rigtigt, at der er områder, hvor ingen private selskaber vil gide drive toge, fordi der ikke er kunder? - Jo, det er rigtigt. Det er derfor, vi vil udbyde det i områder, hvor det er velegnet. DSB får fire milliarder hvert år. Hvis man gav nogle af de penge til private, kunne de også udbyde driften, siger Villum Christensen. I dag er Arriva udbyder af togdrift på bestemte strækninger i Midt- og Vestjylland. Rigsrevisionen konkluderede i 2012, at staten har sparet over 300 millioner kroner i perioden 2003-2010 ved at udlicitere de jyske strækninger. /ritzau/
