Elever: Lange skoledage med varieret indhold er fint

Ledelse

16/09/2015 09:35

Nick Allentoft

Det er intet i vejen for, at nogle elever har lange skoledage, så længe de oplever varieret indhold i timerne, lyder det fra Danske Skoleelever mens lærerne peger på, at det er som det nu er.
Skoledagene er blevet længere, end intentionen var, viser kortlægning. Svært at ændre på, siger lærerformand. Det er vanskeligt at ændre på, at nogle folkeskoleelever får senere fri fra skole, end intentionen var i skolereformen.
  Det mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, efter at en kortlægning bekræfter tidligere forlydender om, at eleverne har lange dage.    For eksempel har 75 procent af eleverne i fjerde til sjette klasse fri senere end klokken 14.30 en eller flere dage om ugen ifølge en kortlægning fra Børne- og Undervisningsministeriet, skriver Jyllands-Posten.

- Jeg tror, man skal være klar over, at det er vanskeligt at ændre dramatisk på de tal. For man har en skoledag, som skal planlægges på skolen, og der er mange forhold at tage hensyn til. Man skal have lærere, som har undervisningskompetence. Det vil sige, at man skal have den uddannelse fra seminariet, som gør, at man kan undervise i det pågældende fag, siger Anders Bondo Christensen til Ritzau 

Det gør planlægning af skemaet sværere, siger han og understreger, at skoleledere skal tage hensyn til, at skoleskemaet også skal passe i forhold til fordeling af faglokaler inden for fag som fysik, kemi, idræt, hjemmekundskab og andet.

 

Fokusér på indhold frem for længde

Sådan er budskabet fra Danske Skoleelever, efter at en kortlægning viser, at danske folkeskolelever ofte har længere skoledage, end hensigten med skolereformen var.

Men det betyder ikke nødvendigvis noget, så længe indholdet er varieret, lyder det.

- Jeg er rigtig ærgerlige over, at al snakken hele tiden handler om længere skoledage i stedet for indholdet, hvor man kan vurdere, hvad der egentlig gør den længere, siger Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever.

Hun henviser til, om der - jævnfør skolereformen - er blevet implementeret de tiltag, som skulle gøre undervisningen mere varieret.

- Som for eksempel understøttende undervisning, den åbne skole, bevægelse. Hvis de ting ikke er med, så bliver det mere af det samme, og så føles skoledagen mere lang, siger hun.

Intentionen i reformen var, at de yngste elever skulle have fri klokken 14, de lidt ældre elever - i fjerde til sjette klasse - skulle have fri klokken 14.30 og de ældste klokken 15. Ifølge loven skal undervisningen afvikles inden klokken 16, hvilket kun bliver brudt i få tilfælde, lyder det fra landets skoleledere.   Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) mener ikke, de sene skoledage er hensigtsmæssige og henviser til, at forligskredsen bag skolereformen for nylig sendte et brev til kommunerne og bad dem sikre, at intentionerne bag reformen bliver overholdt.   Og det er svært at få øje på løsninger, mener Anders Bondo Christensen.

- Man skal passe på at sende aben ud til skolelederne og sige, at nu skal de løse en opgave, som faktisk ikke kan løses, siger han.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce