Har man taget beslutningen om at fjerne vielsesringene, bør man ikke støde ind i uigennemskuelige instanser for at blive skilt.
Det mener social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), der i et nyt udspil lægger op til at drøfte en revurdering af skilsmissesystemet med Folketingets partier.
Samtidig kommer hun med konkrete tiltag, som skal gøre skilsmisserne mere gnidningsfrie.
- Min vision for området er, at skilte familier skal møde ét system med forståelige regler og enkle processer. Vi kan ikke stå model til, at den samme sag skal behandles af flere myndigheder, nogle gange på samme tid, siger ministeren.
Konkret vil regeringen komme konflikter i forkøbet ved at begrænse antallet af bidrag, som skilsmisseforældre kan gøre krav på.
-Regeringen vil fjerne muligheden for at søge om børnebidrag, hvis forældre deler forældreskabet gennem fælles forældremyndighed og et samvær, der gør, at barnet er lige meget hos begge forældre.
Samtidig skal det være nemmere at få ændret et aftalt børnebidrag, så risikoen for at blive fastholdt i et bidrag ikke afskrækker forældrene fra at lave egne aftaler, som i sig selv kan dæmpe eller dæmme op for konflikter, fremgår det af udspillet.
I udspillet lægges der også op til at tage særligt hensyn til biologiske fædre.
Her fremgår det, at man vil give biologiske fædre - der eksempelvis har dna-beviser - ret til gøre krav på faderskabet, selv om barnet allerede har en registreret far, inden det er fyldt et år.
- En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hun blev gravid, får inden for barnets første leveår mulighed for at få prøvet faderskabet, uanset om han har haft et samliv med moren.
- Fristen for at få prøvet et faderskab forlænges fra 6 måneder til 1 år efter barnets fødsel, lyder det i udspillet.
Samtidig lægges der i udspillet op til nye digitale løsninger, flytning af arbejdsopgaver fra domstolen til Statsforvaltningen og mere smidige ægtepagter.
Endelig lægges der op til en klagefrist på fire uger i forhold til Statsforvaltningens afgørelser om samvær og midlertidig forældremyndighed/barnets bopæl.
FAKTA: Sådan vil regeringen ændre skilsmissesystem Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) har fremlagt et nyt udspil til at ændre skilsmissesystemet.1. Muligheden for at fastsætte bidrag i situationer, hvor der er fælles forældremyndighed og en egentlig deleordning, fjernes, da forsørgelsespligten dermed anses for opfyldt.
2. Muligheden for at fastsætte særbidrag, eksempelvis navngivningsbidrag og konfirmationsbidrag, fjernes.
3. Muligheden at fastsætte uddannelsesbidrag, fra barnet er 18 år og frem til barnets fyldte 24. år, fjernes.
4. Det gøres nemmere at ændre aftalte børnebidrag, sådan at de altid kan ændres af Statsforvaltningen efter de almindelige retningslinjer, medmindre forældrene udtrykkeligt har aftalt, at det ikke skal være muligt.
5. En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hun blev gravid, får inden for barnets første leveår mulighed for at få prøvet faderskabet, uanset om han har haft et samliv med moren.
6. Fristen for at få prøvet et faderskab forlænges fra 6 måneder til 1 år efter barnets fødsel.
7. For at understøtte enkle forløb for registrering af faderskab og medmoderskab udvides fristen for registrering i forbindelse med barnets fødsel fra 2 uger til 4 uger, og personregisterføreren i sognet, som registrerer faderskabet, rykker forældre, der ikke har henvendt sig inden for fristen.
8. Der udvikles en fælles digital løsning for personregisterførerne og Statsforvaltningen til registrering af faderskab og medmoderskab, så forældrene alene skal henvende sig ét sted.
9. Faderskabssager forenkles, ved at kompetencen til at iværksætte dna-undersøgelser uden samtykke fra parterne og fastslå faderskab på baggrund af dna-bevis flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter.
10. Kompetencen til at indkalde parter i faderskabs- og medmoderskabssager via Statstidende eller brevforkyndelse i udlandet flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter og således også kan behandles på almindelig vis.
11. Kompetencen til at behandle faderskabs- og medmoderskabssager, hvor en part er under værgemål, flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, der derefter kan behandle sagen på almindelig vis.
12. Ægtefæller gives bedre muligheder for at tilrettelægge deres formueordning ved ægtepagt, så den passer til deres situation.
13. Formkravene til ægtepagter gøres mere smidige.
14. Ægtepagter, der kan indeholde private oplysninger, skal ikke længere være offentligt tilgængelige (beskyttelse af private oplysninger).
15. Reglerne om delingsformue og særeje præciseres.
16. Beskyttelse af familiens bolig mod salg uden den anden ægtefælles samtykke udvides fra kun at omfatte ejerbolig til også at omfatte andelsbolig, husbåd m.v.
17. Ved formuedeling udvides en ægtefælles ret til at udtage aktiver, der tilhører den anden ægtefælle, mod at betale herfor.
18. En skyldners mulighed for at bringe sin formue i ly for sine kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle ændres.
19. Lovvalgsreglerne bringes i harmoni med reglerne i de øvrige EU-lande.
20. Muligheden for at pålægge ægtefællebidragspligt begrænses til ægteskaber, der har varet 5 år.
21. De sidste vilkår for separation og skilsmisse ved bevilling fjernes, sådan at uenighed om ægtefællebidragspligt og om retten til at fortsætte et tidligere fælles lejemål kan løses uden sammenhæng med selve opløsningen af ægteskabet.
22. Der indføres en klagefrist på 4 uger i forhold til Statsforvaltningens afgørelser om samvær og om midlertidig forældremyndighed/barnets bopæl.
Kilder: Social- og Indenrigsministeriet
/ritzau/
