Så flaskede det sig alligevel for Recep Tayyip Erdogan. Den tyrkiske præsident kommer ud af søndagens parlamentsvalg som sejrherren, selv om han ikke var på valg.
Men det var det islamiske AKP-parti, som han har været med til at stifte, og som han tidligere var leder af. Frem til i fjor, da han blev præsident, var han også premierminister.
Nu har partiet fået det flertal, som Erdogan ifølge kritikere vil bruge til at ændre lovgivningen, så præsidentembedet får flere beføjelser.
Søndag aften rapporterede tyrkiske tv-stationer, at AKP får 315 af parlamentets 550 pladser. Ved forrige valg i juni fik AKP for første gang siden 2002 ikke absolut flertal i parlamentet. Partiet måtte nøjes med 40,9 procent af stemmerne, og partierne har ikke formået at danne regering. Så derfor blev søndagens valg udskrevet.
Det var en jublende glad tyrkisk premierminister, Ahmet Davutoglu, som i sin hjemby, Konya, nød sejren.
- I dag er en sejrsdag, sagde han ifølge Reuters til AKP-tilhængere.
- Sejren tilhører folket. Forhåbentlig vil vi tjene jer godt i de næste fire år og stå foran jer igen i 2019, sagde Davutoglu, der overtog premierministerposten, da Erdogan blev præsident.
Tingene er gået stærkt i Tyrkiet mellem de to seneste valg. Den væbnede konflikt mellem Tyrkiet og kurderne er eskaleret.
På valgaftnen var der også uroligheder. Tyrkisk politi og vrede kurdere sloges på gaderne i byen Diyarbakir i det overvejende kurdiske sydøstlige Tyrkiet.
Politiet blev bombarderet med sten, og nyhedsbureauerne rapporterede, at politiet brugte tåregas og vandkanoner.
Det prokurdiske parti, HDP, gik ifølge tv-stationen TRT lidt tilbage, men klarer lige at holde sig på den gode side af spærregrænsen på ti procent.
Siden forrige valg har der også været terrorangreb i Tyrkiet, og konflikten i nabolandet Syrien raser med uformindsket styrke.
AKP har i valgkampen slået på, at der skal en fast linje til for at håndtere den mangesidede krise, som også omfatter, at Tyrkiet hjemsted for over to millioner flygtninge fra Syrien.
Forsker: AKP og Erdogan fik hvad de bad om Det står søndag aften klart, at det tyrkiske valg er endt med en valgsejr til præsident Recep Tayyip Erdogans parti, AKP. Blot fem måneder efter sidste valg har AKP vundet et flertal af parlamentets pladser tilbage. Dermed har AKP fået, hvad de bad vælgerne om, vurderer lektor ved Københavns Universitet Daniella Kuzmanovic. Ifølge hende har AKP valgt en strategi, hvor de er vendt tilbage til en voldelig konflikt med den kurdiske oprørsbevægelse og en klar melding om "AKP eller kaos". - De har bedt om et stærkt mandat til at opretholde ro og orden, for det er der ifølge dem ingen andre, der kan, siger hun. Med cirka halvdelen af stemmerne får AKP et flertal i parlamentet. Det var dog tæt på at blive meget større. Det kurdiske parti HDP går nogle procentpoint tilbage og sniger sig kun lige over spærregrænsen på 10 procent med en samlet stemmeandel på omkring 10,5 procent. Var det kurdiske parti ikke kommet ind, var størstedelen af deres mandater gået til AKP, da de i så fald havde været det suverænt største parti i de provinser, hvor HDP har hentet sine stemmer. - Dermed havde AKP kraftigt kunne nærme sig et flertal i parlamentet, der havde sat dem i stand til at lave forfatningsændringer. Det havde gjort præsident Erdogan til en meget magtfuld præsident, siger Daniella Kuzmanovic. AKP var lidt mere end 50 mandater fra at få de 367 mandater, der havde givet dem et sådan flertal. De kunne dermed godt have brugt nogle af de omkring 59 mandater, som det kurdiske parti fik. Allerede søndag aften beretter nyhedsbureauet AFP om de første uroligheder i de kurdiske provinser ovenpå valgresultatet. Det bliver næppe de sidste nyheder af den slags, forudser Daniella Kuzmanovic. - Jeg forventer, at der vil være en del demonstrationer og uroligheder i den sydøstlige del af landet, hvor der vil være en frustration over resultatet. Lige sådan vil AKP's kritikere i de store byer føle, at de ikke har andet valg end at gå på gaden, siger hun. Ifølge lektoren kommer valget næppe til at ændre på Tyrkiets rolle i Syrien, mens det står uklart, hvad det kommer til at betyde for tyrkisk indenrigspolitik og konflikten med kurderne. FAKTA: Værd at vide om det tyrkiske parlamentsvalg Søndag er der parlamentsvalg i Tyrkiet. Her er en række fakta og tal om valget: * Flere end 54 millioner mennesker ud af en befolkning på næsten 78 millioner har registreret sig som vælgere og er dermed stemmeberettigede. 2,9 millioner tyrkere i udlandet har desuden stemmeret. * Der er cirka 175.000 valgsteder fordelt ud over landet. Valgstederne er åbne fra klokken 07-16 i det østlige Tyrkiet og fra 08-17 i den vestlige del af landet. Tyrkiet er to timer foran Danmark. * Parlamentsmedlemmerne vælges i 85 valgkredse for en fireårig periode efter forholdstalsvalg-systemet, hvor der er proportionalitet mellem stemmeandelen og antallet af mandater. * Det kræver mindst ti procent af stemmerne, for at et parti kan komme over spærregrænsen og ind i parlamentet med 550 pladser. * Valgstedsmålinger er forbudt ved lov i Tyrkiet. Derfor forventes de første midlertidige resultater ikke at komme før klokken 20 dansk tid. * Sikkerheden i forbindelse med valget er høj. Omkring 255.000 politibetjente og 130.000 gendarmer fra militærpolitiet er udkommanderet. * Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, har sendt 29 valgobservatører til Tyrkiet. De skal overvåge, at valget forløber lovligt. * 16 partier med i alt 8400 kandidater er opstillet til parlamentsvalget. Det forventes, at kun fire partier kommer over spærregrænsen. * AKP med premierminister Ahmet Davutoglu i spidsen bliver med stor sikkerhed det største parti, som det har været ved alle valg siden 2002. Ved valget i juni fik det 40,9 procent af stemmerne. * Det sekulære Republikanske Folkeparti (CHP), der er grundlagt af landsfaderen Mustafa Kemal Ataturk, står til at blive næststørst. Det fik 25 procent af stemmerne i juni. Tredjestørst ser det nationalistiske MHP-parti ud til blive. * Partiet, som de fleste holder øje med søndag, er Folkets Demokratiske Part (HDP), der i juni blev den første kurdiske bevægelse til at komme i parlamentet. Med 13 procent af stemmerne var det nok til at sikre, at AKP ikke fik absolut flertal. Kilde: Reuters /ritzau/ /ritzau/
