EU-Kommissionen lægger op til en større grad af ensretning mellem eurolandenes socialpolitik. Det har været et problem for valutaunionen, at social og økonomisk ubalance i et medlemsland truer hele valutaen, anfører kommissionen i et notat.
- Det står klart, at euroens fremtidige succes i vidt omfang afhænger af, hvor effektive de nationale arbejdsmarkeder og velfærdssystemer er og af økonomiens evne til at absorbere og tilpasse sig stød, skriver kommissionen.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Derfor ønsker kommissionen at oprette en såkaldt "social søjle", der skal tjene som en målestok og en drivkraft for reformer i eurolandene, blandt andet på områder som børnepasning, arbejdsløshedssikring og efteruddannelse.'
Læs også: EU's frie marked giver fattige borgere
EU-Kommissionen anerkender selv, at "den sociale søjle" vil komme til at berøre mange områder, hvor EU faktisk ikke har ret til at blande sig.
Og den vurdering deler EU-forsker Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
- Det lyder vildt ambitiøst, og det er næsten som at love månen på et tidspunkt, hvor riget fattes penge, siger hun.
- Men min antagelse vil være, at de kommer med nogle hensigtserklæringer, for det her har de ikke kompetence til at gøre ret meget ved, siger hun.
- Det interessante bliver, om der er noget af det overhovedet, hvor man vil fremlægge bindende lovgivning. Men hvis det ikke gør det, vil det næppe udmunde i større social integration mellem medlemslandene.
Initiativet retter sig i første omgang kun mod eurolandene, men andre medlemslande er velkomne til at tilslutte sig.
- Det er opsigtsvækkende, at det kun gælder eurolandene. Men igen er det afhængigt af, hvor bindende det bliver, om det også betyder, at eurolandene kommer til at rykke tættere sammen, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.
- Hvis det er ikke-bindende hensigter, så bliver den gruppe af lande ikke bundet tættere sammen, end de allerede er i dag, vurderer professoren.
Kommissionen lægger i første omgang op til dialog med både medlemslande, Europaparlamentet og en lang række interesseorganisationer.
/ritzau/
