EU-lande står sammen i Brexit mens britisk minister går af og kræver ny folkeafstemning

Europa

12/11/2018 12:37

Nick Allentoft

Britisk minister går og kræver ny folkeafstemning om EU. Samtidig lyder det fra EU at de forhandlingerne om brexit fortsætter og EU-landene står sammen.
Den britiske vicetransportminister Jo Johnson træder tilbage og kalder premierminister Theresa Mays forhandlinger om brexit en vildfarelse. Han siger, at løfterne fra EU-folkeafstemningen i 2016 ikke er opfyldt, og han kræver en ny afstemning.   - Storbritannien står på kanten af den største krise siden Anden Verdenskrig, siger Johnson i sin afskedserklæring.   Jo Johnson stemte i 2016 modsat sin bror Boris Johnson, for at Storbritannien skulle forblive i EU.

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

 

- Når man ser på kendsgerningen om brexit, at det er langt fra, hvad der engang blev lovet, så vil det være det demokratisk rigtige at give offentligheden det endelige ord, mener han.

- Det er i stigende grad blevet klart for mig, at aftalen om udtræden, som er ved at blive færdiggjort, vil blive en forfærdelig fejltagelse, skriver han i sit afskedsbrev.   Der har ellers de seneste dage forlydt - fra britiske kilder - at premierminister May skal være på nippet til at indgå en skilsmisseaftale med EU.  Det haster under alle omstændigheder, for Storbritannien skal træde ud af EU 29. marts.     EU-lande står sammen

Ministre fra flere EU-lande talte før weekenden om udsigten til et reelt gennembrud i forhandlingerne om skilsmissen mellem Storbritannien og EU. 

Det gennembrud lader vente på sig, mens den britiske premierminister, Theresa May, de seneste dage er kommet under stort pres fra partifæller og sit nordirske støtteparti (DUP). 

EU's chefforhandler i brexitprocessen, Michel Barnier, havde ingen aftale med til EU-landenes europa- og udenrigsministre mandag morgen.

De "intense forhandlinger" fortsætter, er beskeden fra den franske forhandler. 

Det fremgår af en skriftlig besked fra EU's ministerråd, at man fortsat søger en løsning, så et fælles mål om at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland kan sikres. 

De 27 EU-lande, der bliver tilbage, når briterne forlader unionen, står sammen, siger EU-minister Gernot Blümel fra Østrig, som aktuelt har formandskabet i EU.

- I disse afsluttende faser af forhandlingerne har ministrene igen vist, at vi er fast besluttede på at stå sammen i EU27. Vi har bekræftet vores støtte til forhandleren, siger Gernot Blümel.

På mødet bekræftede EU-landene hinanden i, at de skal forberede sig på, hvis det ikke lykkes at blive enige med Storbritannien om en aftale. Briterne forlader EU med udgangen af marts næste år. 

May leder et regeringsmøde tirsdag. Forventningen har været, at hun vil præsentere et udspil til en aftale.

Men premierministeren oplever stigende pres fra sine konservative partifæller og fra det nordirske støtteparti, som ikke vil acceptere en nødløsning, hvor Nordirland kan ende med at forblive under EU's toldregler. 

DUP vil stemme imod en sådan aftale, og det samme vil mange af Mays egne.

  Britisk minister: Brexit-aftale er gået i stå kort før mål Også den den britiske minister for international handel, Liam Fox, betragter situationen som alvorlig for Storbritannien.   - Vi er løbet ind i problemer mod slutningen af forhandlingerne, siger han lørdag til tv-stationen Sky News.   Da ministeren bliver spurgt, hvad der vil ske, hvis ikke Storbritannien får sin vilje på de områder, som mangler at blive forhandlet på plads, svarer han:   - Jamen, i så fald er vi måske ikke i stand til at nå en aftale med EU, siger han.   I 2016 stemte et flertal i den britiske befolkning for at forlade EU. Siden da har Storbritannien og EU forhandlet om vilkårene for briternes exit - den såkaldte brexit.   De forhandlinger er blevet en indenrigspolitisk linedans for premierminister Theresa May.    Hun er blevet fanget med en opposition, der enten direkte er imod at forlade EU eller nægter at stemme for hendes forslag til en brexit-aftale, på den ene side.   På den anden side er EU-kritiske medlemmer af hendes eget parti utilfredse med, at hun efter deres mening giver for meget efter for EU's krav og ønsker.   En af de mest prominente kritikere er Jacob Rees-Mogg. Han siger i et morgenprogram på BBC lørdag, at Theresa May ikke har nok stemmer i sit eget parti til at bære hendes forslag til en aftale med EU igennem.   Ifølge Rees-Mogg må May derfor håbe på støtte fra oppositionen.   Hvis det skulle lykkes at nå en aftale - og det er fortsat et stort spørgsmålstegn - så vil briterne kunne få en overgangsperiode på 21 måneder, hvor man stadig følger EU's regler.   I den periode skal der så aftales det langsigtede forhold mellem EU og Storbritannien.   Men Jo Johnson skriver i sin erklæring, at det vil efterlade Storbritannien "økonomisk svækket" og skabe mere usikkerhed for britiske virksomheder.   Men alternativet, hvor man brager ud af EU uden nogen aftaler overhovedet, vil "påføre ubodelig skade på vores land".  

 

Mest Læste

Annonce