EU er splittet fra isse til hæl under trykket fra en historisk stor menneskestrøm, der søger mod Europa.
Så stor er krisen nu, at premierminister Mark Rutte fra det kommende hollandske EU-formandskab advarer om, at Den Europæiske Union risikerer at lide samme skæbne som Romerriget, der gik under.
Flygtninge overblik
Hvis nogen kan hjælpe EU med at slå en bremse i antallet af flygtninge og migranter, der søger mod Europa, er det Tyrkiet, og søndag holder EU og Tyrkiet derfor et sjældent topmøde for at se, om det kan lykkes at nå til enighed om en aftale.
I år er der foreløbig kommet omkring 700.000 flygtninge og migranter til EU-landene via Tyrkiet, og EU er klar til at skrue op for penge og den politisk velvilje, hvis de til gengæld vil stoppe folk, før de kommer i bådene for at sejle til EU.
Et af de helt store udeståender er på forhånd, hvor mange penge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og EU's øvrige stats- og regeringschefer på topmødet skal love premierminister Ahmet Davutoglu for den tyrkiske samarbejdsvilje.
EU-landene har foreslået en flygtningefond på tre milliarder euro (22,5 milliarder kroner), der kan udbetale penge fra 1. januar og foreløbig to år frem.
Pengene skal bruges til at støtte syriske flygtninge i Tyrkiet, der i øjeblikket huser omkring 2,2 millioner flygtninge fra det krigsramte Syrien.
Tyrkiet presser derimod på for at få tre milliarder euro om året i stedet for over to år.
Men Tyrkiet, der er et kandidatland til optagelse i EU, vil også have ny fart i udvidelsesforhandlingerne, der ellers er sat på pause.
Det skyldes både bekymringer over menneskerettighederne i Tyrkiet og krav fra Cypern, der er splittet af en langvarig strid mellem græske og tyrkiske cyprioter.
På topmødet ventes der enighed om at åbne nye kapitler i udvidelsesforhandlingerne, selv om det på forhånd er uklart, hvor mange det ender med. Det bliver mindst ét, men der har været tale om op til seks.
Tyrkiet får også stillet ændringer i EU's visumpolitik i udsigt, så det bliver lettere for tyrkere at komme til EU-landene, ligesom jævnlige topmøder mellem EU og Tyrkiet ligger i planerne for et tættere forhold mellem parterne.
Topmødet mellem EU og Tyrkiet starter efter planen søndag klokken 16 og er planlagt til at vare blot tre timer.
Premierminister Ahmet Davutoglu skal mandag, dagen efter topmødet med EU, på besøg hos generalsekretær Jens Stoltenberg i Nato, hvor krisen efter Tyrkiets nedskydning af et russisk kampfly topper dagsordenen.
EU-præsident: Tyrkiet kan ikke løse alle vore problemer Tyrkiet er en vigtig samarbejdspartner for EU, men EU-landene skal ikke tro, at Europas flygtningekrise kan udliciteres til Tyrkiet, advarer EU-præsident Donald Tusk. - Vi skal ikke være naive. Tyrkiet er ikke den eneste nøgle til at løse denne krise. Det vigtigste er vores ansvar og pligt til at beskytte vores ydre grænse. Vi kan ikke udlicitere denne opgave til andre lande, siger Tusk på vej ind til topmødet i Bruxelles. - Uden kontrol af den ydre grænse vil Schengen-samarbejdet være historie. Fra Europas synspunkt er målet med søndagens møde at sikre, at Tyrkiet hjælper med at bremse tilstrømningen af migranter og flygtninge, og samtidig vil EU-landene have Tyrkiet til at håndtere og sørge for de flygtninge og migranter, som allerede er i Tyrkiet. Til gengæld for det vil EU-landene indledningsvis give Tyrkiet tre milliarder euro, lyder oplægget. Tyrkiet er kandidatland til optagelse i EU, og tyrkerne har længe ønsket at sætte skub i forhandlingerne, som har stået stille i årevis. Det ventes, at EU og Tyrkiet på mødet desuden vil aftale at åbne nye kapitler i forhandlingerne. Samtidig er der planer om at lempe visumregler for tyrkere, som vil til Europa. Topmødet indledes klokken 16. /ritzau//ritzau/
