Europæiske ledere udtrykker glæde over, at det højrenationale Frihedspartiet med kontroversielle Geert Wilders i spidsen ikke fik så godt et valg i Holland, som mange havde forventet.
I stedet blev det liberale VVD, der har premierminister Mark Rutte som leder, det største parti.
En talsmand for den tyske forbundskansler, Angela Merkel, siger, at kansleren har ønsket Mark Rutte tillykke med valgsejren.
- Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet som venner, naboer og europæere, siger kansleren til Rutte ifølge talsmand Steffen Seibert. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har også ringet og ønsket Rutte tillykke. Det siger han ifølge sin talsmand. - En stemme for Europa og en stemme mod ekstremister, siger Juncker. Den tidligere svenske statsminister Carl Bildt kommenterer Ruttes sejr på det sociale medie Twitter. - Et stort vælgerfremmøde og en klar sejr i Holland til det man måske kan kalde det anstændige centrum. Opmuntrende for alle, skriver Bildt. Glæde over Wilders tilbagegang Mange europæiske ledere fokuserer mere på højrenationale Geert Wilders. - Tillykke til hollænderne med at dæmme op for det yderste højre, skriver Frankrigs udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, på Twitter.Den italienske premierminister, Paolo Gentiloni, skriver på samme medie, at "anti-EU's højrefløj har tabt valget i Holland".
Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, har tilsyneladende kun behov for at ytre et enkelt ord efter nyheden om Wilders' nederlag. - Godt, skriver hun i et kort tweet med et link til de hollandske valgstedsmålinger. Med 93,5 procent af stemmerne talt op står Mark Ruttes VVD til at få flest stemmer med 21,2 procent. Frihedspartiet står til at blive næststørst med 13,1 procent. EU-ekspert: Opgør med eliten udeblev De europæiske ledere er torsdag morgen lettede, mener Marlene Wind, EU-ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. - De kan se, at det ikke er en ustoppelig flodbølge af højrenationale partier, som er på vej ind over de europæiske demokratier. De vågner lettede op, for det er klart, at de havde frygtet noget andet og værre, siger hun. Marlene Wind kalder valget et nederlag for det højrenationale Frihedspartiet med Geert Wilders i spidsen. Partiet bliver det næststørste i parlamentet, men fik ikke den fremgang, som det på forhånd var blevet spået. Det var også et nederlag til pressen, som havde forudset, at den kontroversielle politiker ville få meget medvind - særligt efter den historiske brexit-afstemning og det amerikanske valg. - Pressen har kørt valget op, som om det var det endelige bevis for, at nu rullede oprøret mod eliten, siger Marlene Wind. Men EU's ledere vil ikke lægge sig på en sovepude, for det hollandske parlamentsvalg var bare det første af tre valg i 2017 i EU, hvor fremtrædende nationalister som Geert Wilders står med gode kort på hånden. I Frankrig står Marine Le Pen i spidsen for det højrenationale parti Front National, der har stor opbakning inden det afgørende runde i præsidentvalget i maj. Og i september går det EU- og indvandringskritiske parti Alternative für Deutchland (AfD) også til parlamentsvalg med en del opbakning i Tyskland. - Man vil stadig være bekymret for det franske valg, som er det vigtigste. Og man må koncentrere sig om at håbe, at fornuften også råder i Frankrig, siger Marlene Wind. - Men logikken med, at der var sat en dominoeffekt i gang, er der ikke. FAKTA: Sådan fordeler Holland sine parlamentspladser Med 93,3 procent af stemmerne fra onsdagens hollandske parlamentsvalg talt op tidligt torsdag morgen kan man være sikker på, at der ikke sker væsentlige ændringer i det samlede resultat. Det mener valgchef ved det hollandske nyhedsbureau ANP Mark Westerhoff. Han tilføjer, at det endelige resultat kan trække ud helt til fredag, da store byer som Haag, Amsterdam og Utrecht ikke endnu ikke er færdige med at tælle stemmer op. Ifølge ANP kommer fordelingen af parlamentspladser til at se således ud: * Det borgerligt-liberale parti, VVD: 33 pladser * Frihedspartiet, PVV: 20 pladser * Kristendemokraterne, CDA: 19 pladser * Demokraterne, D66: 19 pladser * De venstregrønne, SP: 14 pladser * Socialdemokraterne, PvdA: Ni pladser * Kristen Union: Fem pladser * Dyrepartiet, PvdD: Fem pladser * 50 PLUS, partiet for de ældre: Fire pladser * Reformisterne (SGP) og partiet DENK: Tre pladser * Forum for demokrati: To pladser Kilde: ANP /ritzau/
