Danskerne er et af de folkefærd, der har været mest ved stemmeurnerne for at tage stilling til, om vi ville være med til diverse udbygninger af det europæiske samarbejde.
Â
3. december handler det om, hvorvidt danskerne vil ændre på et af de fire forbehold, Danmark fik i 1993.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
De danske vælgere kan spørges, hvis Folketinget ønsker det. Og de skal spørges, hvis der vurderes at være tale om suverænitetsafgivelse i henhold til grundlovens paragraf 20, og der ikke kan samles fem sjettedeles flertal for forslaget i Folketinget.
 Af de 18 folkeafstemninger, der har været holdt i Danmark siden den første om salget af Vestindien i 1916, har de syv handlet om Danmarks forhold til det europæiske samarbejde (resultaterne er angivet i procent af gyldige stemmer):  * 1972: Danmarks EF-medlemskab  Stemmeprocent: 90,1  Resultat: Ja 63,3, nej 36,7  * 1986: EF-Pakken, der etablerede det indre marked  Stemmeprocent: 75,4  Resultat: Ja 56,2, nej 43,8  * 1992: Maastrichttraktaten - fra EF til EU  Stemmeprocent: 83,1  Resultat: Ja 49,3, nej 50,7  * 1993: Maastrichttraktaten inklusiv de fire danske forbehold i Edinburghaftalen  Stemmeprocent: 86,5  Resultat: Ja 56,7, nej 43,3  * 1998: Amsterdamtraktaten, der forberedte EU's udvidelse og gjorde blandt andet Schengensamarbejdet og asyl- og indvandringspolitik overstatsligt  Stemmeprocent: 76,2  Resultat: Ja 55,1, nej 44,9  * 2000: Euroen  Stemmeprocent: 87,6  Resultat: Ja 46,8, nej 53,2  * 2014: Patentdomstolen  Stemmeprocent: 55,9  Resultat: Ja 62,5, nej 37,5  Kilder: Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet og EU-Oplysningen.  /ritzau/