* Regeringen nedsatte arbejdsgruppen om dobbelt statsborgerskab i december 2012. Den har nu afgivet sin rapport.
* Rapporten indeholder en gennemgang af den gældende statsborgerskabslovgivning, af Danmarks internationale forpligtelser på området samt en gennemgang af reguleringen af dobbelt statsborgerskab i en række andre lande
* Herudover har arbejdsgruppen redegjort for de økonomiske konsekvenser ved en øget accept af dobbelt statsborgerskab.
* Rapporten indeholder også en gennemgang af de argumenter, der i de senere år har været fremført for en øget accept af dobbelt statsborgerskab, samt de argumenter der har været fremført for en bevarelse af de gældende regler.
* Arbejdsgruppen opstiller i rapporten en række mulige modeller for dobbelt statsborgerskab. Disse modeller omfatter:
- Fuld adgang til dobbelt statsborgerskab.
- Adgang til dobbelt statsborgerskab i forhold til øvrige EU-lande, EØS-lande og Schweiz, øvrige nordiske lande, øvrige Nato-lande eller lande, hvormed der er indgået en folkeretslig aftale.
- Adgang til dobbelt statsborgerskab for danske statsborgere, som opnår statsborgerskab i udlandet, men ikke for udenlandske statsborgere, som opnår statsborgerskab i Danmark.
- Det bemærkes i den forbindelse, at en model, hvor dobbelt statsborgerskab tillades i forhold til øvrige Nato-lande eller lande, hvormed der er indgået en folkeretslig aftale, kan rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions diskriminationsforbud i sammenhæng med spørgsmålet om retten til privatliv.
* I rapporten er der endvidere redegjort for, hvordan en overgangsordning for personer, der tidligere har været danske statsborgere, og som har tabt dette som følge af, at de har erhvervet et andet statsborgerskab, kan udformes.
* Hvad økonomien angår fremgår det af rapporten, at dansk statsborgerskab kun i begrænset omfang tillægges betydning for retten til at modtage velfærdsydelser inden for det uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige, sociale- og sundhedsmæssige område.
* Tilsvarende er dansk statsborgerskab generelt ikke afgørende i forhold til skattepligt.
Kilde: Justitsministeriet
/ritzau/
