Antallet af timer i folkeskolen, hvor læreren har de rette kompetencer til at undervise i det pågældende fag, stiger.
Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet.
I skoleåret 2015/2016 drejede det sig om 83,2 procent af undervisningstimerne. I det nuværende skoleår er tallet steget til 85,1 procent.
Det begejstrer undervisningsminister Merete Riisager (LA). - Vi ved, at lærerne er den enkeltstående faktor, som betyder mest for, hvor meget eleverne får ud af undervisningen. - Derfor er godt at se, at så mange kommuner prioriterer opkvalificering og efteruddannelse af lærerne, siger hun i en pressemeddelelse. I 2014 lavede Kommunernes Landsforening (KL) og den daværende regering en aftale om fuld kompetencedækning i 2020. Det vil sige, at 95 procent af undervisningstimerne i folkeskolen skal varetages af lærere, der har linjefag eller har tilsvarende kompetencer inden for faget. Når der er matematik på skemaet, skal det altså være en uddannet matematiklærer, der står for undervisningen. Hvis det ikke er tilfældet, skal det være en lærer, der har opnået samme viden om matematik på anden vis. Med 85,1 procent i det nuværende skoleår er et af delmålene på vej mod fuld kompetencedækning opfyldt. Kompetencedækningen varierer dog meget. Både på kommunalt niveau og i de forskellige fag. Lolland Kommune er med 67,9 procent således den kommune med lavest kompetencedækning, mens Nordfyns Kommune ligger på 92,5 procent.Med hensyn til fag ligger fysik/kemi i top. Her bliver 96,2 procent af timerne anført af faguddannede lærere.
Et af de dårligst dækkede fag er natur/teknologi, der ligger på 63,5 procent. Det bekymrer Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA. - Det er rigtig ærgerligt, at børnene har nogle lærere, der ikke har den gnist og indsigt i faget som gør, at de kan lære det videre. - Det betyder, at vi går glip af nogle unge mennesker, som ellers kunne blive uddannede ingeniører og cand.scient., som vi har brug for i virksomhederne. FAKTA: Kompetencedækningen i folkeskolen 95 procent af undervisningstimerne i den danske folkeskole skal i 2020 varetages af lærere med de rette undervisningskompetencer. Det blev Kommunernes Landsforening (KL) og den daværende regering enige om i 2014. Det vil sige, at den pågældende lærer enten skal være uddannet i at undervise i faget eller have opnået tilsvarende kompetencer på anden vis - den såkaldte kompetencedækning. I det nuværende skoleår ligger tallet på 85,1 procent - en stigning på 1,9 procentpoint fra forrige skoleår. Her kan du få et overblik over kompetencedækningen i den danske folkeskole anno 2016/2017. * De bedst dækkede fag er fysik/kemi, dansk, fransk, tysk og matematik. De har alle en kompetencedækning på over 90 procent. * De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknologi og billedkunst og historie. De ligger alle under 70 procent. * Kristendomskundskab ligger lavest med en kompetencedækning på 49,6 procent. * Kigger man på klassetrin er dækning bedst i 10. klasse med 94 procent, mens 1. klasse ligger i bunden med 80,2 procent. * Lolland Kommune ligger et stykke under landsgennemsnittet med en kompetencedækning på 67,9. * Læsø og Nordfyns Kommune tager topplaceringerne med henholdsvis 93,9 og 92,5 procent. * Da aftalen om fuld kompetencedækning blev indgået i 2014, lå dækningen på 80,4 procent i skoleåret 2013/2014. * Siden er den steget støt. I 2014/2015 var den 81,6, i 2015/2016 steg den til 83,2 procent, og i det nuværende skoleår ligger den altså på 85,1 procent. Kilder: Undervisningsministeriet /ritzau/
