En bred samling af partier er gået sammen om et beslutningsforslag, der skal lade borgere komme til orde i Folketinget, hvis de kan opnå 50.000 underskrivere for et forslag.
Kan en borger det, skal vedkommende kunne stille beslutningsforslag direkte til Folketinget. Aftalen er støttet af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, De Radikale, SF og De Konservative.
Ifølge politisk ordfører for Alternativet Rasmus Nordqvist har partierne diskuteret forslaget siden efteråret.
- Vi har arbejdet meget med, hvordan man kan forny den politiske kultur, og hvordan man kan skabe mere borgerinddragelse. Det har givet ekko hos flere andre partier. Det kommer selvfølgelig ikke til at løse de problemer, der er i forhold til at få langt flere inddraget i vores demokrati. Men det er et skridt på vejen, siger Rasmus Nordqvist. I Holland har man netop været til folkeafstemning udløst af en underskriftsindsamling, hvor en relativt kompliceret EU-aftale med Ukraine blev stemt ned. Det blev af mange opfattet som et eksempel på, hvorfor det kan være problematisk at give almindelige borgere mulighed for at rejse forslag direkte i parlamentet. - Der er en stor forskel. Dette her forslag lader en borger stille et forslag, der skal diskuteres i Folketinget og dermed sætte gang i det repræsentative demokrati. Så det handler ikke om, at man kan få noget direkte til folkeafstemning. Det handler om at få gang i samspillet med borgerne, siger Rasmus Nordqvist.Den holdning spejles hos flere af de partier, der er med i forslaget.
- Politikerleden er desværre stor og stigende. Vi tror, at et forslag som dette kan være med til at gøre noget ved det problem. Det vil kunne bringe vælgerne tættere på Folketinget, og forhåbentlig også ruske lidt op i tingene ved at komme med nye tanker og ideer, skriver politisk ordfører for De Konservative Mai Mercado i en skriftlig kommentar. Gruppenæstformand og grundlovsordfører Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale skriver: - Demokrati handler om mere end det at stemme til valgene. Det handler også om, hvordan mennesker lever sammen. Derfor vil vi gerne prøve på nye måder at lytte til borgerne og give plads til forandring og fornyelse, i den måde politik og love bliver til. Borgerforslag fører sjældent til ny lovgivning Både i Finland og i EU kan borgere få forslag til behandling i parlamentet. En finsk ekspert fortæller om gode erfaringer i hjemlandet, mens EU-parlamentarikere stadig mangler at se effekten af borgerinitiativet i EU. Mandag har der her hjemme tegnet sit politisk flertal for også at lade danskerne fremsætte forslag i Folketinget - hvis de vel at mærke kan få 50.000 underskrifter. Tuomas Ojanen, der er professor i jura ved Helsinkis Universitet, støtter op om det danske forslag på baggrund af de gode finske erfaringer. - Borgerinitiativet har været en succeshistorie, der har tjent sit hovedformål godt. Det har vist sig at være et brugbart redskab til det direkte demokrati, der også supplerer de mere traditionelle mekanismer i det repræsentative demokrati. - Det ser især ud til at være meget brugbart til at engagere unge mennesker i beslutningsprocesser, skriver han i en mail til Ritzau. Det har siden 2012 været muligt for finner at få et forslag til afstemning i parlamentet. Ligesom i det danske forslag skal man i Finland have samlet mindst 50.000 underskrifter. Lovliggørelsen af ægteskaber mellem to personer af samme køn blevet til gennem et forslag fra borgere. Flere andre forslag er blevet vendt, men ikke stemt igennem. I EU kan borgere også komme med forslag gennem et borgerinitiativ. Det kræver mindst én million underskrifter fra EU-borgere. Man har dog stadig til gode at se en effekt af borgerinitiativet i EU. - Der har ikke været nogen succesfulde borgerinitiativer. Forstået på den måde, at der er ingen borgerinitiativer, der har resulteret i ny lovgivning, siger EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU til Altinget.dk. Hendes kollega i parlamentet Morten Helveg Petersen (R) fremhæver dog over for Altinget en underskriftindsamling, som ifølge ham formåede at lægge pres på politikerne. Det drejede sig om, at parlamentet skal have blot ét sæde - i stedet for at parlamentarikerne rejser fra Bruxelles til Strasbourg en gang om måneden. Mens et borgerforslag i EU kun pålægger EU-Kommissionen at se på sagen, åbner det danske forslag for, at borgerne kan fremsætte beslutningsforslag direkte i Folketinget. Både Rina Ronja Kari og Morten Helveg Petersen er positivt stemt over for det danske forslag. Det støttes af samtlige partier i Folketinget på nær de to traditionelle statsministerpartier Venstre og Socialdemokraterne. /ritzau/ FAKTA: Finland inspirerer til borgerinitiativer Finske borgere har mulighed for at samle 50.000 underskrifter og fremsætte forslag for Riksdagen. Et flertal i Folketinget bestående af alle partier undtagen Socialdemokraterne og Venstre støtter et forslag, der skal lade borgere komme til orde i Folketinget, hvis de kan opnå 50.000 underskrivere for et forslag. * Partierne bag flertallet er blevet inspireret af Finland, hvor det allerede i dag er muligt for borgere at fremlægge et beslutningsforslag for det finske parlament Riksdagen. * Den finske ændring i grundloven trådte i kraft 1. marts 2012. * Der skal ligge mindst 50.000 underskrifter fra stemmeberettigede borgere bag forslaget, og underskrifterne skal samles sammen inden for seks måneder. * På Riksdagens hjemmeside står der, at målet med systemet er at støtte medborgerskabet og styrke civilsamfundet. * I november 2014 stemte de finske folkevalgte et beslutningsforslag igennem om at tillade homoægteskaber, som var blevet fremsat af borgere. Seks andre forslag er, siden loven indtrådte, blevet taget op i parlamentet, men er ikke stemt igennem. * Der er ifølge Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, også blevet skelet til det tværeuropæiske borgerinitiativ, som siden april 2012 har givet borgere mulighed for at få mere direkte indflydelse på EU's lovgivning. * For at kunne fremsætte et initiativ for EU-Kommissionen skal man kunne indsamle mindst en million underskrifter, der skal kunne verificeres og fordele sig ligeligt mellem mindst syv EU-lande. /ritzau/
