I anden uge af november skønner Rigspolitiet, at der 56.600 migranter og flygtninge, der er rejst ind i Danmark siden søndag den 6. september i år.
Her begyndte Rigspolitiet at vurdere, hvor mange flygtninge og migranter, der er rejst ind i landet baseret på tal fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Og antallet stiger uge for uge. I sidste uge vurderede Rigspolitiet, at der var kommet 45.700 indrejsende siden 6. september, så tallet er steget med næsten 11.000 på bare én uge. Og dermed er det den største ugentlige stigning, siden Rigspolitiet er begyndt at lave sine vurderinger.
Flygtninge overblik
Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre. Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.
Tallet baserer sig primært på konkrete observationer i forbindelse med screeninger og kontrol af udvalgte færgeankomster, tog, biler og busser og derfor skal tallet ses på som et minimumtal.
Rigspolitiet gør dog også opmærksom på, at tallet er behæftet med stor usikkerhed, da det eksempelvis kun er et begrænset antal tog og busser, hvor politiet laver kontrol på grund af Schengen-reglerne. En stor del af flygtninge og migranterne er rejst videre til Sverige, som dog har meldt ud, at de ikke længere kan garantere flygtningene indkvartering. Siden nytår er flere end en halv million mennesker ifølge FN nået frem til Sydeuropa. Godt halvdelen er fra Syrien, som er ramt af en blodig borgerkrig. Kommuner indkvarterer flygtninge i private hjem Landets kommuner er under et så stort boligpres, at de er begyndt at indkvartere flygtninge i private hjem. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening (KL), som Politiken skriver om tirsdag. Her svarer hver fjerde kommune, at de er begyndt at huse flygtninge i private hjem. Det er simpelthen blevet en nødvendighed, siger KL-formand Martin Damm (V). - Langt de fleste kommuner hiver i alle de håndtag, de kan. Jeg tror, at opgaven er så stor, at man afprøver alle muligheder. Der kommer ikke nye boliger op af jorden, bare fordi der kommer flere flygtninge, siger Martin Damm, der også er borgmester i Kalundborg, til Politiken.Der er første gang, at Kommunernes Landsforening har undersøgt, hvor udbredt privat indkvartering af flygtninge er. 61 kommuner har svaret på undersøgelsen, og af dem meddeler 17, at de huser flygtninge i private hjem. Der findes dog ikke noget samlet overblik over, hvor mange flygtninge der nu bor privat, skriver Politiken.
Ifølge Martin Damm kan husning hos borgerne være "et godt supplement" til integrationsindsatsen. - Hvis man skal falde godt til i et nyt samfund, er det afgørende, at man har kontakt med andre mennesker og opbygger et netværk. Privat indkvartering hos en dansk familie kan være en vej til det, siger han til Politiken. I princippet kan alle med et ledigt værelse eller helt hjem leje ud til en flygtning, hvis kommunen godkender lejemålet. Det er kommunen, som overfører huslejen til den private udlejer, og det er også kommunekassen, som betaler for den del af huslejen, der måtte overstige de fastsatte satser for flygtninges egenbetaling. Enlige flygtninge betaler omtrent 2100 kroner om måneden i leje, mens et flygtningepar med børn skal betale op til 4500 kroner om måneden. Udlændingestyrelsen forventer, at kommunerne skal finde boliger til i alt 24.000 flygtninge i år og næste år. Det er dobbelt så mange som i 2014 og 2013. For blot et år siden kritiserede Venstres daværende udlændingeordfører, Inger Støjberg, den tidligere regering for at opfordre danskere til at huse flygtninge. Nu er hun selv integrationsminister og afviser at svare på, om det stadig er partiets holdning. I en mail til Politiken skriver hun: - Jeg har den holdning, at der skal komme færre flygtninge til Danmark, og at færre flygtninge dermed også skal indkvarteres privat. Knapt halvdelen af asylansøgere i Danmark er under 18 år Antallet af flygtninge under 18 år, som søger asyl i Danmark, er steget markant de seneste år. Det viser en analyse fra ugebrevet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening (KL). Analysen bygger på tal fra Udlændingestyrelsen, Danmarks Statistik og fra Eurostat, der er EUs statistiske kontor. I første halvår af 2015 kom 3383 asylansøgere og familiesammenførte flygtninge under 18 år til Danmark. Dermed udgjorde de unge flygtninge 44 procent af alle flygtninge. Det er mere end en tredobling siden første halvår af 2013, hvor unge under 18 år udgjorde 29 procent af alle flygtninge i Danmark. Der er dog ikke kun kommet flere unge flygtninge. De har det også dårligere end tidligere. Det vurderer Karen Marie Nielsen, leder af kompetencegruppen for integration i Hedensted Kommune. - Børnene har flere og hårdere oplevelser med sig, og det gælder også for familiesammenførte. Desuden er flere af børnene traumatiserede på grund af egne oplevelser, hvor de førhen oftere var traumatiserede, fordi forældrene var det. - Så vi har en stor og vigtig opgave med at finde og hjælpe de børn, der har brug for noget støtte ud over, hvad de selv kan leve sig ud af, siger hun til Momentum. At det er en stor opgave, som kommunerne står over for, understreges af Niels Svankjær Christiansen, som er udviklingskonsulent i Dansk Røde Kors. - Sagsbehandlingstiden er skrumpet i asylsystemet, og det betyder, at den første integration på asylcentrene formindskes, og at kommunerne får nogle børn og unge mennesker ud, der har haft kortere tid til at lande efter deres flugt. - Samtidig ved vi, at reaktionen fra de voldsomme oplevelser først kommer, når man har fået fast grund under fødderne, så kommunerne har god grund til at være meget opmærksomme på børnenes tilstand, og på om nogle kræver særlig støtte, siger han. I første halvår af 2015 har 348 uledsagede børn og unge desuden søgt om asyl i Danmark. /ritzau/
