Flygtningestationen på Hovedbanegården i København inden DSB bad frivillige danskere om at forlade banegården. Foto: Ilona Gondesen

Flygtningekrisens pludselige nedslag i Danmark: Nu starter det politiske efterspil

Politik

07/10/2015 15:43

Nick Allentoft

Ressourcemæssige hensyn betød, at orden og sikkerhed var i højsæde, da flygtninge kom til Danmark, siger Pind under samråd og fremprovokerer et nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg sendte natten til torsdag 10. september en ny instruks til politikredsene om at stoppe sagsbehandlingen og løslade flygtninge og migranter, som søndag 6. september begyndte at strømme over grænsen.

Flygtninge overblik

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.  Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.  
Læs også: Velfærdsflygtninge med skudsår   Det siger justitsminister Søren Pind (V) onsdag morgen i et åbent samråd i Folketingets retsudvalg og integrationsudvalg. Han skal sammen med integrationsminister Inger Støjberg (V) forklare, om politiet havde for få ressourcer til at klare flygtningestrømmen.   - Det er rigtigt, at ressourcemæssige hensyn i bred forstand har betydning for, at rigspolitiet valgte at ændre strategien. I den konkrete situation handlede det for politiets vedkommende om at prioritere orden og sikkerhed over en normal sagsbehandling, siger Søren Pind.   Politiet havde tre udfordringer, da de tilbageholdt flygtninge og migranter. Der kom tusinder. Kun få søgte asyl i Danmark, og de fleste ikke vil tale med politiet. Da tilstrømningen fortsatte, kunne politiet ikke fortsat sagsbehandle, påpeger Søren Pind.    Dansk politi valgte ikke at bruge stave og tåregas mod desperate flygtninge og migranter, så det ikke skabte panik som i andre EU-lande, men valgte en "dansk løsning", siger han.   - Det er efter min mening den rigtige balance mellem empati og magtudøvelse, siger Søren Pind.   Politiet kan kun tage udlændinges fingeraftryk til Europols Eurodac-register, hvis de søger asyl og så sendes videre til Center Sandholm. Ellers er det ulovligt i Danmark, forklarer Inger Støjberg.   - Vi har set et stort antal migranter, som ikke ønsker at blive i Danmark, men vil rejse videre til Sverige eller andre nordiske lande. For dem er situationen anderledes. De hører ikke til i vort asylsystem. Vi har ingen grænsekontrol til Tyskland, og derfor kan vi heller ikke systematisk registrere alle, der rejser ind over grænsen.siger Inger Støjberg.   De to ministres svar på samrådet onsdag rejser flere spørgsmål end svar, lyder det fra S og DF. 

Ministre skal igen i samråd om flygtningestrøm

Justitsminister Søren Pind (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V) talte ifølge Trine Bramsen (S) udenom ved samrådet onsdag morgen i i Folketingets retsudvalg og integrationsudvalg.   - De to ting stritter direkte imod hinanden. Derfor er vi nødt til at have et samråd mere. Det er selvfølgelig nødvendigt, at vi har en regering, der forstår sit ansvar. Det virker, som om de to ministre er lidt fortørnet over, at de skal i samråd, siger Trine Bramsen. Læs også: Fire dages danmarkshistorie: Flygtningekrisen vækkede danskerne Trine Bramsen får støtte fra Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, som også beskylder ministrene for at tale i tunger. Hun vil vide, om regeringen støtter, at udlændinge frit kan krydse grænsen uden kontrol.   - Jeg synes ikke, at vi har fået et klart svar justitsministeren. Ønsker han, at denne situation skal ændres, hvor vi er transitland for asylshoppere på vej til Sverige? Han siger, at politiet opfører sig empatisk. Det er en pinlig situation, siger Marie Krarup.   - Det kan vi jo ikke leve med på langt sigt. Vi er nødt til at gøre noget ved det. Vi må vide, om det var en strategi, eller om det var en fejl, fordi der manglede ressourcer.   Marie Krarup påpeger, at folkevandringen fortsætter med flygtninge og migranter, som ifølge hende skal stoppes ved grænsen.   - Det er der ingen tvivl om. Som reglerne er, så har man faktisk en forpligtelse til at udvise en person, som ikke søger asyl og opholder sig ulovligt i Danmark, siger Marie Krarup.      Overblik: Det skete da flygtningestrømmen nåede Danmark To ministre skal redegøre for politiets frit-lejde-aktion, da sommerens flygtningestrøm nåede Danmark.   
  • Var det ønsket om at undgå unødig magtanvendelse over for mænd, kvinder og børn i nød, der fik politiet til at give frit lejde til tusinder af migranter og flygtninge, da flygtningestrømmene fra Syrien i begyndelsen af september nåede til Danmark?
  • Var det mangel på ressourcer?
  På dagen hvor integrationsminister Inger Støjberg (V) og justitsminister Søren Pind (V) i et åbent samråd i Folketinget skal give svar på disse spørgsmål, følger her et kort overblik over politiets håndtering i krisens første døgn:
  • Søndag 6. september: De første syriske flygtninge og migranter ankommer med færge og tog til Rødbyhavn og Padborg fra Tyskland.
  • Politiet forsøger at indsamle og registrere dem. Langt de fleste ønsker dog at fortsætte rejsen til blandt andet Sverige for at søge om asyl der. Mange stikker af fra ordensmagten, der undlader at løbe efter dem.
  • I de kommende dage tilbageholder politiet flere hundrede flygtninge og migranter i en sportshal i Rødbyhavn. 240 nægter at forlade en parkeret togvogn i Rødbyhavn. Og på en togperron i Padborg overnatter 80.
  • Fra søndag og i dagene frem begiver hundredvis af flygtninge og migranter sig ud på danske motorvejsstrækninger med retning mod København. Målet for de fleste er de øvrige nordiske lande.
  • En stor gruppe danskere trodser loven og tilbyder mad, tøj og et lift til de mange flygtninge.
  • Torsdag 10. september: Fem dage efter er 3200 flygtninge og migranter ankommet til Danmark. 668 af dem har søgt om asyl. 
  • Politiet giver på femtedagen frit lejde til de mange tilbageholdte flygtninge. Ifølge politiet fordi man maksimalt må frihedsberøves i tre gange 24 timer, inden man skal fremstilles for en dommer. 
  • Justitsminister Søren Pind begrunder politiets passivitet med, at det vil undgå panik og sikre orden og sikkerhed.
  • 1. oktober: 20.900 flygtninge og migranter er indtil videre ankommet til Danmark siden 6. september. Langt de fleste er rejst videre til Sverige og Finland.
  • Ca. 60.000 asylansøgere er ifølge Migrationsverket ankommet til Sverige indtil videre i år. Til sammenligning har 9700 søgt om asyl i Danmark. Det er 1344 personer færre end sidste år på samme tid.
  Kilder: Ritzau, Migrationsverket   /ritzau/   

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.