Fremover vil man ikke længere kunne tage to videregående uddannelser på samme eller lavere niveau på statens regning. Det har regeringen, S og DF aftalt for at finansiere dagpengeændringer.
- Partierne vil stemme for lovgivning, der indebærer, at det som udgangspunkt ikke længere er muligt for personer at modtage mere end en fuldt statsfinansieret videregående uddannelse på samme niveau eller lavere, oplyser Finansministeriet.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
De nærmere detaljer er ikke på plads, men i grove træk vil det sige, at en sygeplejerske for eksempel ikke længere vil kunne tage en gratis uddannelse til pædagog. En historiker vil heller ikke kunne uddanne sig til sygeplejerske på statens regning.
Det skal dog fortsat være muligt at tage en ekstra uddannelse med deltagerbetaling og delvis taxameterbetaling, står der.
Formålet er at finde 300 millioner kroner årligt, som mangler fra en tidligere indgået aftale om justeringer af den meget omdiskuterede dagpengereform.
Ændringerne, der blev aftalt i oktober sidste år, gjorde det blandt andet lettere at genoptjene retten til dagpenge. Men aftalen kostede 300 millioner kroner i offentlige merudgifter.
Spørgsmålet om, hvordan de penge skulle findes, blev udskudt.
LÆS OGSÅ: Radikale: Nej til brugerbetaling og flere ledige
De nærmere regler skal nu forhandles på plads, men hovedorganisationen FTF, der blandt andet organiserer sygeplejersker og lærere, er allerede kritisk.
- Stramningen rammer mange mennesker, der ønsker at efteruddanne sig eller skifte spor undervejs i arbejdslivet, og det er en forringelse af voksne menneskers mulighed for at dygtiggøre sig, siger formand Bente Sorgenfrey i en skriftlig kommentar.
- Samtidig rammer det virksomheder og samfund, fordi vi får et minde fleksibelt og mere rigidt uddannelsessystem, mener hun.
Studerende: Det dræber fleksibilitet De studerende forstår ikke, hvorfor der endnu en gang skal skæres i uddannelsessektoren. Det dræber uddannelsesfleksibiliteten, siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd. - Uddannelsessystemet bliver mere rigidt, og det bliver sværere at udvikle sig undervejs eller skifte kurs. Vores sektor ligger i forvejen på knæ, og nu hiver man endnu flere ressourcer ud. Det er en mærkelig prioritering. Det her forslag sparker til en sektor, der allerede ligger ned. Vi har brug for flere midler - ikke færre. Aftalen betyder eksempelvis, at en pædagog eller en skolelærer bliver afskåret fra at tage en socialrådgiveruddannelse på statens regning. Og det forstår man ikke hos de pædagogstuderende, som føler, at de gang på gang betaler prisen. - Det virker, som om politikerne opfatter unge som det oplagte sted at skære, hver gang der skal hentes penge til noget som helst. Sidste gang, der skulle hentes penge til dagpengeaftalen, var det dimittendsatsen, der blev skåret i. - Nu er det så vores uddannelser, lyder det fra faglig sekretær Nikoline Møller Sørensen fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning i en pressemeddelelse. Hun peger også på, hvor ufleksibelt det bliver for de studerende: - I stedet for at forsøge at skabe et sammenhængende uddannelsessystem, hvor vi får lov til at udvikle os undervejs og måske også skifte spor, skaber man blindgyder og smækker døre i hovedet på studerende, der prøver at uddanne sig.
