Afstanden mellem drenge og pigers karaktergennemsnit ved 9.-klassernes afgangsprøver i dansk og matematik bliver sammenlagt større og større. Det får nu eksperter og politikere til at efterlyse handling, skriver Politiken.
I 2008 var pigerne i gennemsnit 0,5 karakterpoint bedre end drengene, og i 2016 var forskellen steget til 0,85 karakterpoint. Det giver nu et samlet gennemsnit i dansk og matematik til pigerne på 7,5 mod drengenes gennemsnit på 6,65.
Tallene kan læses i en analyse fra Den Sociale Kapitalfond, som er etableret i samarbejde med TrygFonden. Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Kristian Jakobsen er analysechef i Den Sociale Kapitalfond, som investerer i virksomheder, der skaber job for socialt udsatte ledige. - Der er ingen grund til at tro, at danske drenge er blevet dummere i den her periode. Det er et problem, hvis grundskolen er skruet sådan sammen, at drenge er bagud på point efter 9. klasse. Mindst hver femte unge mand står uden ungdomsuddannelse som 25-årig. Måske bliver det grundlagt allerede her, siger Kristian Jakobsen til Politiken. Udviklingen dækker over, at pigerne trækker hastigt fra drengene i dansk. Samtidig er gabet mellem piger og drenge i matematik efterhånden minimeret, så drengene i gennemsnit kun er en anelse bedre end pigerne. Lektor: Boglig skole øger karakterforskel Når drengene sakker bagud i forhold til pigerne, skyldes det primært, at undervisningen oftest er indrettet efter pigernes stærke sider. Det vurderer Frans Ørsted Andersen, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. - Folkeskolen er blevet mere boglig. Fag med en praktisk og teknisk tilgang er blevet presset ud til fordel for mere boglighed. Mange af de fag og undervisningstilgange, der tiltaler drenge, er kommet under pres. Folkeskolen er blevet meget boglig. Nogle af de områder, som drenge traditionelt blomstrer på, er ikke længere så værdsatte, siger han. Det er iøvrigt ikke et særligt dansk problem, påpeger Frans Ørsted Andersen: - Vi ser samme udvikling i en masse andre vestlige lande, så det er ikke bare et dansk fænomen.Lektoren peger på, at man i 1970'erne havde "stor succes" med den tekniske T-linje i folkeskolen.
- Der gik primært drenge, og den havde stor succes. Mange af dem blev senere it-folk, teknikere og håndværkere. Men en hel del af det, drengene traditionelt har været gode til, som håndværk, hands-on, tekniske tilgange, er blevet presset ud af skolen. Så snart undervisningen er problemorienteret, er drengene lige så gode som pigerne. Men når du skal sidde stille og lytte, er pigerne bedst, siger han. Anni Matthiesen (V), der er undervisningsordfører for Venstre, kalder udviklingen bekymrende. - Vi bør drøfte det i skoleforligskredsen. Drenge skal ikke have dårligere muligheder end pigerne. Vi har en opgave i at sikre lige gode muligheder uanset køn, siger hun til Politiken. Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening, mener ikke, at forskellen på pigerne og drengenes karakterer er markant forskellige. - Uanset skal vi selvfølgelig holde øje med, om der begynder at ske sådan nogle skred i forhold til udbyttet af undervisningen de forskellige elever imellem, siger hun. /ritzau/
