Selvom det var tredje gang, at Folketinget debatterede det lovforslag, der ligger til grund for en ventet folkeafstemning 3. december, var diskussionslysten på ingen måde mindsket, da Folketinget skulle stemme om forslaget torsdag.
Debatten endte med at vare omkring seks timer, til trods for at partierne efter de to første behandlinger og intens offentlig debat nok havde en rimelig idé om, hvor de hver især stod.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
Lovforslaget blev vedtaget, så det nu står helt og aldeles fast, at vælgerne 3. december skal stemme om, hvorvidt de ønsker at erstatte Danmarks nuværende retsforbehold i EU med en tilvalgsordning.
Tilvalgsordningen vil lade det være op til et flertal i Folketinget at afgøre, hvilke dele af EU-samarbejdet på det retlige område, Danmark skal gå med i fremover.
Samtidig tilvælges 22 allerede eksisterende retsakter samt en reformeret udgave af politisamarbejdet Europol, mens asyl- og indvandringspolitikken er eksplicit undtaget.
Men det blev ikke uden sværdslag, at forslaget gik gennem Folketinget med 69 stemmer for, mens 37 stemte imod.
Ja-partiernes ordførere fremhævede de fordele, de 22 retsakter og tilvalgsordningen vil indebære for Danmark.
- Det er ikke et spørgsmål om for eller imod EU. Det handler om tryghed for danskerne, politisamarbejde, kamp mod pædofile, beskyttelse af børn og voldsramte kvinder, sagde Socialdemokraternes ordfører Trine Bramsen.
- Vi går om bord i et særdeles favorabelt tag-selv-bord. Vi har mulighed for at vælge de mindre velsmagende retter fra. Vi stemmer ja til det, vi kender, i stedet for usikkerheden ved at stå udenfor, lød det fra Venstres Morten Løkkegaard.
Omvendt var Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth ikke til sinds at give op uden kamp, selvom det på forhånd stod klart, at der var flertal for forslaget.
- Jeg kan forstå, at ja-partierne nærmest opfatter nationalstaterne som et historisk kuriosum, hvis tid er ved at rinde ud, sagde han blandt andet i et af sine mange indlæg.
Enhedslistens Søren Søndergaard mener, at afstemningen i virkeligheden handler om, at ja-partierne i al evighed ønsker at kunne tilvælge hvad som helst.
- Mange af de ting, vi advarer mod i Enhedslisten, bliver skudt ned af eksperter. Men så må befolkningen mærke efter i sig selv, om det er eksperterne, der altid har ret, lød det.
/ritzau/
